Debutanter til 24 MTBStemningen på pladsen ved Rudegårdens stadion er helt fantastisk, der minder om en festival med boder, spisetelt, teltplads og masssere af glade forventningsfulde mennesker. Der er en god blanding af elitedeltager, motionister, novicer, hjælpere, familie, venner og cykelentusiaster gennerelt. Løbet er lige gået igang og man kan mærke hvordan alle glæder sig til udfordringerne det næste døgn. "Riiiing, Riiiiing" min telefon ringer i samme øjeblik Lise, vores første på holdet, bliver skudt igang med de 200 meters løb som start på 24 timers mtb løb. "Så er jeg her, hvor er I?" det er Heidi vores 4. mand/kvinde der lige er ankommet direkte fra cykelhandleren hvor hun har afhentet sin første mbtcykel. Modigt at deltage på en cykel man aldrig har kørt på og så på et hold bestående af 24 timers novicer.Holdet består af 3 nybegyndere, Lise, Heidi og mig selv, alle 3 fra WAT (Womens adventure team) og Sille fra DMK, som er lidt mere erfaen på mtb men har ikke deltaget i 24 timers løb før. Sille kom vi i kontakt med 14 dage før til DMKs "absolute beginners" tur og hun var straks frisk på at blive vores 4 mand. Vores træning op til arrangementet har ikke været den største, og har bestået af en 5-6 gange på Hareskovens røde mtb spor og en enkelt nattur for mig og Heidi på det blå spor i Rudeskov, hvor vi som det vigtigste konstaterede vi at vores lygte kapacitet ikke var tilstækkelig. Vi har kun haft alle deltagerne på holdet samlet en gang før løbet, det var på begynderturen i DMK. Men da vi jo er ganske uerfarne om løbet foran os, så tager vi det som en udfordring. Lise og jeg selv ankom allerede fredag aften for i ro og mag at slå telt op, finde på plads og få så meget ud af det som muligt. Der var mange der ligesom os der ankom tidligt og der lå allerede en del telte på de afmærkede felter. Det var med højt humør vi slog Lises farverige "Skanderborg hotelt" op mellem snesevise af meget smarte og sikkert også dyre outdoortelte. Vi indtog en dejlig aftensmad, sms'ede lidt med Sille som skulle ankomme næste morgen og prøvede at lægge en strategi for løbet. Det sidste skulle vise sig at være sværere en vi troede, det kunne måske hænge sammen med vi kun havde deltaget i et mtb løb før og i realiteten ikke anede hvad vi var igang med. Næste morgen vågnede vi fulde af forventning, fik spist morgenmad og rykket teltet lidt rundt på pladsen. Vi manglede stadig Heidi, men Sille ankom og vi fik gennemgået cyklerne og fik styr på strategien. Vi besluttede os for at køre en runde hver og så se på det hen af vejen. Ruten var en rundstrækning på 17 km. og med en ide at tage det roligt og med vores eneste referance, en deltagelse i et mtb dustcup 14 dage før, gik vi ud fra omgangstid på ca. 2 timer. Dette ville så betyde vi skulle kører 3 omgange hver sammenlagt 51 km. og have 6 timers hvile, det mente vi lød overkommeligt. Det skulle snart vise sig ikke at holde stik. Klokken er lidt over 12.00 og vi resterende 3 står ved skiftezonen og venter på Lise der er ude på den første omgang. Der er ingen af os der kan bruge tiden til at slappe af i teltet, spændingen er for stor. Sille står parat efter kun 30 min da vi ikke ved hvor lang tid Lise er om det. Vi bliver da alle også en smule overrasket da hun kører ind på pladsen efter kun en time, vi kan godt regne ud at vores strategi ikke holder. Sille kører ud og er tilbage lige under en time, så inden længe er det Heidi og så min tur, min puls kører på 170 af bar spænding inden jeg starter ud, men det går fint og vi holder begge en tid på lidt over de 60 min. Første runde er overstået og Lise er ude igen, vi er alle eninge om det er en fed rute og vi er også overrasket over vi kører den på kun en time. Med den gennemsitstid kan vi jo godt regne ud af det bliver en del flere km. end vi først beregnede, ligesom vores hviletid bliver sat ned til 3 timer per tur. Det virker måske af meget men når man lige skal have vejret, skifte det vådetøj, en tur på toilettet, fylde vand op, spise lidt, masseret sine ømme muskler og så være parat i skiftezonen i god tid så skrumper hviletiden pludselig til ca. en time. Vi begynder at indse at det nok bliver nogen lange 24 timer. Efter flere omgange begnder mørket at falde på, vi har gjort det godt indtil videre og holder vores omgangstider fint. Vores taktik med at kører en omgang per kvinde holder stadig, men vi begynder at se problemet i ikke at få et længere hvil. Lise er den første der kører ud med lys på kl. 21.39. Vi priser os lykkeligt over at have lånt nogen stærkere lygter hos behjælpelige sjæle fra DMK, vi bliver lidt langsommere men ikke noget af betydning. Jeg kører min første nattur kl. 00.14 og da jeg kommer tilbage kan jeg slet ikke finde hvile, mit hjertebanker, jeg er kold i soveposen og er bange for at sove over mig. Efter kun en timer prikker jeg til Sille og høre om hun vil bytte tid, hun får så en ekstra time til at hvile og jeg gør mig parat til at køre igen efter Heidi og Lise. I skiftezonen får vi vores første mekaniske fejl, min lygte på hjelmen tænder ikke, batteriet ligger i bunden af min camelback og det tager 3 min. at få det bakset ud sætte ledningerne ordentlig på og få det hele på plads igen. Ærgelige minutter og endnu mere ærgeligt da den laver samme nummer 5 minutter senere ude på ruten. Selvom der var flrer der grinede da jeg kom kørende med 3 lamper; en på cyklen, en spot på hjelmen og en mindre pandelampe, så sætter jeg pris på dem nu da jeg ellers ville skulle sætte ledningerne på i totalt mørke. Op på cyklen igen og efter ca 5 min mere begynder min cykel spot at dø hen. Fandens- der er langt i mål og jo længere jeg kommer jo svagere bliver alle mine lygter. Jeg sætter igang med at spare alt det jeg kan, slukker alle tre når jeg trækker op ad bakke og derudover må jeg se ud som et kørende lysshow, da jeg konstant må slukke lidt for den ene og tænde for den anden hele turen rundt. Det bliver min og holdets langsomste omgang på 1:22. Sille overtager turen og jeg snupper et bad, spiser lidt suppe og glæder mig til 2 timers uforstyret søvn. De to timers søvn gør undervækker og da jeg vågner har jeg igen overskud, de andre har ikke fået et længere hvil og man kan mærke at det begynder at trække tænder ud. Sille kører sin 5. og sidste tur kl. 8.00 da hun desværre skal gå tidligt, så vi andre giver den en sidste skalle. Vi har hele løbet kørt lige op med de 4 Proof Of Life piger, men i løbet af natten har vi øget med en omgang og nu vil vi selvfølgelig gerne holde den placering, stolte af at kunne være med i konkurrence. Vi når nu alle at køre 5 omgange =85 km, og kan regne ud at vi kan og skal nå en ekstra tur udover det. Da jeg har haft det længste hvil melder jeg mig til at køre en 6. runde. Det går godt og på den sidste runde overhaler vi Hare Tri Bunnies med 1 min og 10 sek. og ender dermed på en 5. plads i vores klasse. Tid 23:40:57, 21 omgange, 357 km sammenlagt. Det er et resultat vi er pænt tilfredse med på et mørbanket men stolt debutant hold. Tak til alle de frivillige bag Nordic24. I har gjort en fantastisk indsats og vi ses helt sikkert til næste år. Lise, Heidi, Sille og Alice WATeam Skrevet af Alice |
|
