Træningslejr på Orø.Med rigeligt sol og vind i ryggen gik de 60 km. til Orø let som en leg for Trine, Marie og jeg. Dette til trods for, at jeg personligt aldrig har siddet så længe på en cykel i træk.Den lille søde færge sejlede over til Orø, hvor en weekend i træningen tegn ventede. Alice tog i mod os, da hun var kørt i forvejen i bil med alt vores happengut. Vi havde fået lov til at låne et lille hyggeligt hus af biolog og naturvejleder Rune, og det idylliske hus viste sig at ligge midt i en mindre zoologisk have med 400 dyr. Vi fik en rundvisning og så søde røde næsebjørne, charmerende chinchillaer, frække fritter, pirrelig perlehøns, lækre lamaunger, kræsen kongepyton, kynisk krokodille, kælne kronhjorte og mange flere spændende dyr. Waw. Efter at vi var blevet installeret og have fået lidt af Alices medbragte aftensmad (til vores held har hun jo, af alle job, lige valgt at være kok;-)), så lærte vi en ting eller to vi ikke vidste om kompasser og navigation på kort og vi fik os en lille orienteringstur i mørket…uuuhhaaa! Vi kom dog alle sikkert hjem, fra den farefulde færd rundt om huset. En eller anden pandelampe-fetish blev heftigt diskuteret i de sene timer, men Marie lignede også en sød Pocohontas-pige når udstyret kom på!!!! Næste morgen stødte flere til i løbet af dagen: Kit, Ann-Christine og Daniel. Vi lagde ud med at lære at klatre i reb, bl.a. ved hjælp af 2 prosiksnore – en udfordring man måske nok kunne møde til et AR-løb i en snæver vending. Nogle følte sig måske lidt tunge i bagenden da vi hang der, men alle klarede det flot. Så gik den store vilde øksejagt. Da vi endelig havde fundet et træ, som ikke var pilråddent, så gik det jo meget godt med at få øksen til at hænge fast. Den største udfordring var sådan set at undgå at ramme de utroligt kælne kronhjorte, som havde forelsket sig i os. Vandret klatring ovenpå reb brændte og gjorde kun ondt et sted, så det snakker vi ikke mere om ;-( Rulleskøjteløb blev til vores held utroligt godt og lærerigt fordi Ann-Christina var dukket op (også efter en lang og våd cykeltur med svinkeærinder). Hun havde mange gode tricks i posen til kropsholdning og placering af arme, samt pres og position af ben. Super. Hun mente sågar at man slet ikke kunne mærke at man brugte energi, hvis man gjorde det efter disse direktiver, meeeeen så var der nok flere end mig der ikke lavede en udførsel til 13. Frokosten, i selskab med en masse hvepse på en solskinsbestrålet terrasse, blev piftet op med lidt GPS-orientering. Bueskydning var også en af disciplinerne, som med kyndig vejledning fra Rune, gik nogenlunde. Jeg mener, hvis man går tilstrækkeligt tæt på skiven kan det jo være svært at ramme forbi, men, fandt vi ud af, ikke umuligt. Kan man få blå kropssmykker af bueskydning? Ja, hvis man spænder buen, overstrækker armen så den kommer i vejen for den returnerende streng, og argggghhh svirp for den… Nu delte gruppen sig i to. Halvdelen sejlede i de medbragte oppustelige kajakker og halvdelen lavede bike’N’run. Personligt har jeg ikke løbet over 5km. i ret laaaang tid, så det blev en stor tilfredsstillelse og udfordring for Kit og jeg, at følge med løbende Marie alle 11 km. Jubiii. Jeg var så meget oven på at jeg hovmodigt lovede Marie at gentage seancen næste morgen. Jeg var træt. Meget træt, da klokken nærmede sig midnat, men da var alt chokoladen også spist af ”jeg nævner ikke hvem”. Står hovmod for fald? Nej sørme om ikke vi lavede morgen-bike¨N’run, nu med Alice, krydret med lidt orientering via kompas. Det tog så hårdt på kræfterne at vi begyndte at sige mærkelige ting, da vi landede igen: Heidi: ”Er der ok at jeg tager kompasset ud af mine trusser nu?” (hvor har man det ellers?) Alice: ”Jeg kan ikke overskide det hele” Og Marie, ja hun mente godt at man kunne ryste juicen én gang til, og valgte at tage morgenbrusebad i juice. Efter en kajak- og badetur i havet vendte Alice, Kit og jeg snuden hjemad på cykel. Marie og Daniel tog bilen og Trine skulle ud og fange røvere, så hun var taget hjem aftenen før, lige som Ann-Christina også smuttede lørdag eftermiddag. Regn og omveje undgik vi jo ikke, men vi klarede de 75 km. hjem til kollektivet hvor vi indtog en dejlig aftensmad efter 2½ hyggelige, sjove og anstrengende dage. Tak til WAT for en dejlig weekend. Heidi |
|
