DGI Ribe
Fredag/lørdag var jeg til mit første rigtige Adventurerace. Det var en rigtig fed weekend. Vi startede allerede på vej over til Oksbøl med at have adventure!! Vi var en del der fandt ud af at køre sammen. Drengene er i militæret så de kunne låne en stor militær ladvogn til alle vores cykler, 11 stk. og en hel del bagage. Helt perfekt :-) Vi var 5 tøser der kørte i personbil derover, en times tid efter. Midt på Storebæltsbroen ser vi til vores forbavselse ladvognen med drengene holde i nødsporet!!! Ind til siden med os og hører hvad der sker? Koblingen er røget....kl. er 17:20 og vi skal være klar i Oksbøl senest kl.21!! Gode råd er nu dyre. Vi fandt slæbetov frem og så trak skodaen, ladvognen til den første rasteplads efter broen.
Trine er politibetjent, så hun ringede til Odense Politi og hørte om de kunne hjælpe en kolega der var i knibe :-) Hun forklarede situationen og fik lov til at låne en af deres store køretøjer, en LT...til dem der ved hvad det er for en :-). Så vi tøser efterlod drengene i Nyborg og kørte til Odense Politigård. Vi skulle jo sæfølig alle sammen liiige med ind og hente nøglen ;-) Thea, Julie og Annemarie kørte videre til Oksbøl i skodaen, Trine og jeg kørte tilbage til drengene i politivognen. Sjovt så mange bilister der holder sig bagved en :-)
Vi fik læsset politivognen med alle cykler og bagage fra militærvognen (se billedet). Det var noget af et makværk...vi måtte skille cykler ad og virkelig pakke strategisk for at der var plads til det hele. Der var sæder i politivognen så det var ikke lige nemt. Men vi kom afsted....nu kunne det kun gå for langsomt med at komme til Oksbøl. Vi havde dog snakket med løbsledelsen om det var ok, vi startede lige så snart vi ankom. Man skulle løbe et natorienteringsløb inden kl.21. Men det var helt i orden. Vi var 5 hold der ikke kunne starte før bilen kom!!
21:39 ankom vi til idrætscenteret i Oksbøl. Trine og jeg trak i løbetøjet og så var det ellers med at få overstået natorienteringen. Det gik helt godt. Tog ikke mere end 25 min så var vi tilbage igen. Og så skulle vi ellers til at ordne cykler og udstyr så det var klart til lørdagens stradbadser. Normalt er man 3 på et hold men Trine men vores 3.mand havde meldt fra og vi kunne ikke finde en til at tage hendes plads. Vi havde fået lov at gennemføre løbet alligevel, vi var bare uden for konkurrence. Pyt med det, vi ville jo bare være med og have det sjovt...og var der ikke for at vinde noget. Var i seng ved midnat.
BibBibBibBib...Kl.6.15 morgenmad. Kl.7.15 briefing Kl.8.11 blev vi sendt af sted :-) Vejret var lidt lumsk. Det blæste rimelig godt det meste af dagen. Pænt hårdt at cykle i modvind der ovre på vestkysten. Det små regnede lidt ind imellem og et par gange i løbet af dagen åbnede himlen sig fuldstændig og vi fik en skylletur der ville noget :-) Men et par gange var solen faktisk også lige hurtig fremme og titte.
Vores første post var ved nogle skydebaner. Skulle skyde med riffel. Derefter var der Bike and Run orienteringsløb hvor det var tilladt at dele sig op. Det gjorde vi. Det var et stort militært område. Jeg tog cyklen og fandt posterne længst væk.....var dog liiiige på en afstikker ca 8 km!!! damn...men så lærte jeg at man ALTID skal måle på kortet ca hvor langt man skal hihi. Vi fandt hver især vores poster og mødtes så igen ved skydebanen.
Næste post var ved en lille landsby militæret bruger til øvelser. Her skulle vi følge en hvid snor der var ført rundt i en nedlagt ejendom. Det startede ved hoveddøren. Først skulle vi ned i kælderen. Så blev vi ført rundt i huset, ind og ud af vinduer. Det var bare huller, der var ikke ruder i. Der lå en masse sække med sand rundt om i huset. Op på 1.sal og ud gennem et skrå vindue i taget. Op på tagryggen. Hen langs taget til vi kom til en skorsten...denne skulle vi så over!!...og så videre hen lags tagryggen og ind igennem et andet skråvindue. Lidt mere rundt i huset, ud i en gård....og her førte den hvide snor os fame ned i kloakken!! :-) Så ned i dybet med os....her var man rigtig glad for man havde taget sin pandelampe med!! ....vi kravlede et rimelig langt stykke. To steder kunne man rejse sig og lige strække benene. Jeg kravlede med en frø foran mig....virkelig hyggeligt...yak. Op ad kloakken, over nogle hegn og tilbage i huset gennem et vindue der var ca 2 meter over jorden! Trine gav mig en hestesko så jeg kunne komme op. Jeg satte mig i vinduet, Trine sprang og jeg greb hende....Perfekt, det gik super....vi var squ selv ret overraskede over det gik så nemt hæhæ. Lidt mere rundt og så var vi ude i det fri igen.
Herefter kom vi på en god cykeltur. Vi tog lige et enkelt forkert valg på kortet hehe og endte i en blindgyde....hmmm tilbage igen...og så tager vi den sikre navigering :-) Den næste bemandede post var i skoven. Vi skulle ud på et orienteringsløb. Da vi var færdige med det, fik vi af vide at vi ikke ville kunne nå hele løbet. Der var sluttid kl.20. Kano delen sprang vi og de andre hold der kom ind der over. Senere fik vi af vide at det havde været super hårdt pga den hårde vind og selv for drengene havde det været en sej omgang. Så vi var rimelig tilfredse over ikke at skulle sidder derude to piger i en kano. Vi skulle nu kører en 13 km Mtb rute. Det var en fed rute....og godt at få varmen :-)
Herefter var det sidste at kører tilbage til Idrætscenteret og så var det slut. Vi var tilbage ca kl.17.40
Det var et rigtig sjovt løb. Det var hårdt men på den rigtig fede måde og Trine var alletiders holdkammerat. Hun er squ sej og der var intet brok over jeg ikke kunne løbe så godt med mit knæ. Vi var jo ikke rigtig med i konkurrencen....men vi ved at vi ikke var de sidste i mål....og det er vi godt tilfredse med hihi
Den sidste udfordring lørdag aften var så at komme tilbage til Sjælland....og helst med alt vores grej. Politibilen skulle afleveres i Odense samme aften så den kunne vi ikke bruge. Men vi fik klaret det med hjælp fra nogle andre deltagere. 3 cykler blev i Odense hos en veninde, 1 cykel skulle til Nordjylland....og så var der ellers bare overdrevent meget læs på de biler vi havde tilbage.
Jeg var hjemme i min seng kl.03.30. Gaaab :-)
|
|
|