Firma Multi Motion 2007Firma Multi MotionI sidste års løb vandt vi, ved lodtrækning, gratis deltagelse i år, så selvfølgelig tog Lise, Alice og jeg til Fyn – Langesø for at deltage på den lange rute på 90 km. Det var et super godt tilrettelagt løb med temmelig hårde mountainbike- og løbediscipliner og spændende udfordringer indlagt. Jeg var lidt overmodig fra starten og mente bestemt at vi skulle vinde, specielt da vi fik øje på vores nærmeste konkurrenter Team Quinnerne (overlap fra Århuspigerne fra Nordic24), men Alice og Lise var lidt mere ydmyge. Jeg mener dog at man lige så godt at kan spille kæk mens der endnu er en mulighed ;-) Vores logistikplan over dagens etaper skulle fiskes op ad et lille filmrør, som kun kunne nås ved, med snilde, at binde to træstolper sammen med en krog i enden. Lettere fumlende tabte vi røret 2 gange inden det lykkes os at fiske det ind på vores side af linien, men så var dagens løb også skudt i gang! Vi skulle først mountainbike ud til en lille sø, hvor jeg mavepadlede på et surfboard ud til en bøje for at finde det gode fynske ord ”Brunsviger”, som kunne købe os til 10 hagl. Desværre kunne vores gevær ikke ramme de 5 mønter på pladen, så efter 2 forgæves skud af Alice og 3 af mig, valgte vi at tage straffen i stedet; 2 ture rundt om søen på cykel - men er der noget vi kan, så er det jo cykling! Dernæst skulle vi gennem en labyrint med en cykel og to løbere for at memorere 3 billeder gemt i skoven. Vi skulle bl.a passere en bred å (læs: våde sko) og gennem en del af et downhill-spor, så nu kunne vi for alvor mærke at vi var på ”lang rute”. Et par vejpile var blæst 180 grader omkring, så vi løb i forkert retning en enkelt gang, men med vores store rutine fik vi hurtigt rettet op på den fejl - uden dog at vende skiltet til hjælp for andre ;-) Tilbage i lejren blev vi nu sendt ud på en mindre løberute, hvor vi skulle finde 5 poster, som vi havde aftegnet fra et masterkort. Men med Alices gode orienteringsevner gik det hurtigt og nemt. På de efterfølgende mountainbikeruter fik vi udleveret koordinater, som vi selv skulle indtegne på vores store orienteringskort. Alice førte os nu ud til en udendørs svømmehal hvor vi skulle reproducere en legofigur fra bunden af bassinet. Da jeg jo ikke længere var helt tør efter min søtur, tog jeg tjansen og sprang i med alt klunset på og opgaven blev hurtigt løst med stor ros fra crewet. Vores, efterhånden faste, paparazzier Ole og Daniel var også på plads ved bassinet med billeder taget fra alle tænkelige vinkler. Ved næste udfordring i skoven var der lidt til armene: armgang og balancegang – og et regnestykke der voldte lidt problemer. Der skulle trækkes fra, divideres og multipliceres ret store tal, og da jeg godt vidste at den hang på mig (Lise og Alice havde vigende blikke), gav det anledning til temmelig store frustrationer at alle vores medbragte tuschpenne valgte at strejke. Vi forsøgte at skrive tallene i den fugtige og smuldrende skovbund uden held, men så til sidst fik Alice tvunget de sidste dråber blæk ud af den en tusch og vi fik det lykkelige tal 561 som kunne åbne cykellåsen, så vi kunne komme videre. Puha. Næste hårde løberute var på 10 poster. Den udmærkede sig mest ved at Ole og Daniel dukkede op på de mest pudsige og overraskende steder med deres kamera, til vores store morskab. Nå ja og så lige ved ham fyren der troede at han kunne flytte mig fra posten, så han kunne undgå at havne i et stort mudret hul – men jeg er jo ikke lige sådan at flytte. Da han efterfølgende løb i den stik forkerte retning undskyldte hans kammerat ham med, at han var single og tit blev lidt febrilsk når der var for mange kvinder i nærheden ;-) Løbeturen var lang og hård og vi begyndte vist alle at få lidt bly i benene, så det var rart at vi nu skulle cykle lidt igen. Når man er træt er koncentrationsevnen svækket og irritationsgrænsen rykket lidt nærmere, så da vi på første post skulle sammenbinde 3 træstolper med en spand vand og en bold i midten, ja så diskuterede vi først over hvilke typer knuder vi skulle binde og så glemte vi at fylde vand i spanden, så vi måtte hoppe med hele systemet i søen for at få spanden fyldt op, og da det hele så skulle transporteres gennem en til tider snæver og udfordrende labyrint i skoven, så føg ordene lidt skarpere i luften end ellers, da alle mente at de andre ikke sørgede for balance i spanden. Gud ske lov kender vi efterhånden hinanden så godt, at vi giver plads til et par skarpe kommentarer i en presset situation. Vi bringer det ikke med videre, det er glemt 2 sekunder efter, da vi ved at der ikke ligger nogen dybere frustration gemt bagved - kun alles ønske om at vi klarer os bedst muligt i gennem. På næste bemandede cykelpost skulle vi, med 1-meters minestrimler, bestemme hvilke 3 træer der havde omkredsen hhv. 1,5m., 1,75m. og 2 m. Det gik godt for alle andre end mig. Så vi måtte ud og måle om igen på 1,5m.-træet. Nu fandt Lise og jeg pludselig 2 nye træer med den søgte omkreds med bogstaverne D og F, så Alice hviskede fejlagtigt videre til postdamen ”G”, hvorefter damen svarede ”sagde du I ? – hvad sagde du?” – og så sagde Alice ”ja jeg sagde I”...og så var vi videre, med kvindelist kan man komme langt, selv i AR. Og skulle man tidligere have savnet noget ordentligt mountainbike-singletrack på AR, så skal jeg love for at vi fik det i Vissenbjerg-skoven. Kun 3.5 km., men hvilke nogle kilometer. Jeg må med skam indrømme at der var flere strækninger hvor vi måtte trække cyklen og Lise tog sig også et grimt styrt, men til gengæld tabte vi ikke vores kort, som et andet uheldigt hold gjorde. Vi forbarmede os dog over dem og fortalte dem hvor det lå, da de forvildet søgte rundt i skoven. Hjem til endnu et kort orienteringsløb hvor vi skulle finde 5 poster, men nu skal jeg love for at vi mere lignede trætte gamle koner end spændstige ungmøer. Nogle ville nok have kaldt vores tempo for "gang" til trods for den relativt korte distance for vi havde pænt tunge ben nu. På sidste mountainbikerute skulle vi på første bemandede post save en træstamme over med en 2-mandssav. Saven snoede sig som var vi ved at bruge den til violinspil, men efterhånden fik vi styr på den. Derefter skulle vi bore hul i stammen, føre en snor i gennem, binde den rundt om en træstolpe, hvorefter Lise og Alice skulle bære mig over skuldrene, hængende i stolpen siddende på den afsavede stump, som i en ski-tallerken-lift. Et andet kvindehold var så frække at forsøge at overhale os, men det skal ingen forsøge sig på - så skruer vi bare tempoet op!! På sidste bemandede post skulle vi skyde 2 golfbolde ud i en sø over en laaang distance i 10 forsøg og straks råber Alice ”den klarer jeg” hvorefter hun viser os et hidtil skjult golftalent. To prøvesving i fri luft og derefter smok-smok og 2 golfbolde svæver langt ud over den krævede afstand. Lise og jeg ligner to spørgsmålstegn, hvorefter Alice siger ”man har vel ikke arbejdet i Rungsted golfklub for sjov?”. Hvad var det lige vi skulle bruge 10 bolde til? Se det er jo det jeg elsker ved AR og teamwork – pludselig viser folk på holdet, i pressede situationer, deres forskellige styrker på de helt rigtige tidspunkter. Pga. den måde løbet var tilrettelagt på, gennemførte holdene poster i forskellig rækkefølge, så vi havde ingen anelse om hvorledes vi lå placeret, men nu var vi i hvert fald klar til sidste udfordring: Kano i Langesø. Heldigvis ikke mere udfordring for benene, nu var vi ved at være modne til at styrken i armene skulle testes. Paparazzierne Ole og Daniel stod ved bredden og kunne meddele os at vi lå nr. 1 i kvinderækken, så nu var vi kun 3 porte og 3 bøjer fra en sejr. De poster kunne være taget med mere snilde end vi gjorde – faktisk var vi ved at tilte ud af kanoen da vi skulle starte fordi vi var 2 der stod op i kanoen samtidigt med at den ene ende af kanoen stadig hang inde på bredden, men det gik og vi kunne køre hjem til lejren og stemple ind som VINDENDE HOLD I KVINDERÆKKEN PÅ LANG RUTE I TIDEN 7 T. OG 20. MIN. - 9 min. før Team Quinnerne, så det blev to fluer med et smæk. Vi vandt et gavekort på 1500 kr. til Friluftslageret. Tak for det ;-) - men vi vil gerne have at flere kvinder kommer i gang med AR, så vi kan få mere konkurrence! Dagen blev afsluttet med dejligt aftensmad serveret af ex-fynbo Heidis forældre, da de bor lige i området. På turen hjem i bilen var det vist kun Ole der kunne holde sig vågen... Heidi |
|
