Winter City Race 2006

City Race – året første løb - WAT første løb!

Til dette, årets første løb, har jeg dannet hold med Karin og Louise (som jeg løb med til DTU) og Irene. Vi er tilmeld som WAT-hold og vores forening er på denne måde repræsenteret fra start.

Søndag, 7 dage før løbet:
Irene melder fra! Hun har overbelastet legmets største og kraftigste sene, achillessenen. Uden den er det klart helt udelukket at deltage i et AR løb og især et AR-løb der henvender sig til Eliten! Vi har en lille uge til at finde hendes afløser…hvor svært kan det være! Sætter straks en eftersøgning i gang på ardk og sleepmonsters. Dagen efter melder to fyre sig på banen. De beklager godt nok at de ikke er kvinder, men nok ikke lige så meget som mig, der indtil nu, har været så opsat på, at være repræsenteret med et rent WAT-kvindehold.

Onsdag, 3 dage før start:
Der er stadig ikke truffet en endelig beslutning! Karin er lige kommet hjem fra skiferie og vi diskuterer om vi skal lukke en mand ind på holdet vs. Løbe uden for konkurrencen tre kvinder. Karin er mest til den sidste løsning. Selv er jeg nået dertil, at jeg bare vil af sted, så det bliver aftalen.

Torsdag, 2 dage før start:
Karin ringer om aften og meddeler, at hun har snakket med Louise. De har mistet motivationen og har ikke lyst til at løbe! What to doo? Jeg vil super gerne løbe, men kan jo ikke tvinge to umotiverede kvinder til at stille op. Ringer straks til Emil, en af de fyre der gerne ville tage Irenes plads, og spørger om han, her to dage før starten går, stadig er frisk på at deltage og om han måske endda kender en mere! Han sidder godt nok midt i en større historieopgave, men han melder ok. Kontakter Anders, den anden fyr der meldte sig som Irenes afløser, og stiller ham samme spørgsmål. Han er også på, så nu er vi tre! Emil skriver at han muligvis kender en mere der kan løbe med, nemlig Kasper. Helt sindsygt, er han også på og da klokken er 22.00 står jeg pludselig med et hold igen.

Det hele er herfra lidt hektisk. Emil kender Kasper, men ellers kender igen hinanden. Tror vi da! For det viser sig, at Anders og Emil faktisk begge to lige er startet på team Multiatleten. De har i det mindste lidt kendskab til hinanden. Pludselig viser det sig også, at Ander og Kasper kender hinanden! Nu er jeg altså den eneste der ikke kender nogle! Med nogle hurtige mails fordeler de ting vi skal have med til løbet. Personligt glæder jeg mig lidt til at se hvordan det hele mon vil gå.

Fredag:
Det er aften før et løb, at 90 % af de praktiske ting bliver ordnet - i sidste øjeblik som altid...

Lørdag:
Vågner – ufrivilligt - kl. 5.00. Skal spise morgenmaden og nå at fordøje den lidt inden løbsstart kl. 8.00 ved Ølby station. Alice, der til dette løb virker som kammeramand, support og chauffør, henter mig 6.45 og så kører vi mod Ølby. Irene er også med, og hun når lige at huske mig på at få mountainbiken med. Ja..den skal jo med. Da vi når mortorvejen, vender vi om og kører tilbage!!! Cykelhjelmen skal jo også med!
Vi nærmer os Ølby og Emil sender en besked ”er det stationen eller stadion?” Station….stadion??? Ved det ikke! Vi vælger, at kører ned på stationen og der står der et andet hold. EET andet hold! Klokken er 7.45 og det virker godt nok lidt mærkeligt at der ikke er flere, i forhold til, at løbet går i gang om 15 min. Vi snakker frem og tilbage og lige da vi sætter os ind i bilen for at køre til stadion, skriver Emil, at det hverken er ved stationen eller stadion, men ved svømmehallen!!!Det ville jeg aldrig have gættet.
Heldigvis ligger svømmehallen lige ved siden af stationen og endelig møder jeg mit hold. Kan meddele dem om, at de løber for WAT i dag, Womens adventure team, en besked de gudskelov tager med et smil. Vi pakker en basecamp-pose med alt vores grej, for monteret en kortholder på Emil cykel, pakket rygsække og bliver enige om, at vi bare vil have et sjovt løb og få brugt hvad vi nu har af energi i vores muskler.

Det er meningen, i hvert fald ifølge løbsbeskrivelsen, at vi skal starte kl. 8.00 med et intro møde. Dette er tydeligvis ændret. Vi bliver sat ind i en meget varm svømmehal og bliver et par gange kaldt ud i en meget kold morgenluft og modtager beskeder. Vi får udlevet vores kort som vi hurtigt laminerer og bliver så, ude i kulden selvfølgelig, meddelt at løbet starter kl. 10 oppe i toget mod Køge!!! Vi sætter os tilbage i den varme svømmehal og har nu lidt tid, til få snakket lidt sammen.
Endelig går vi op i toget.

Løbet starter:
Inde i toget står vi så alle sammen. 44 AR-racere der nok ser mærkeligt malplaceret ud i intercity toget mod Køge. Men det er en super fed måde at starte en city race på. Når vi standser på Køge station og togdørene går op, så er løbet skudt i gang.
Emil skal orienterer og lægger en plan for ruten. Vi skal samle 12 poster (bogstaver) som vi kan finde på forskellige lygtepæle rundt om i byen. Toget ankommer, dørene går op og alle styrter af sted.
Den første post finder vi hurtigt. Den anden post er forsvundet. Vi leder og leder og tjekker kortet 1 mil. gange, men vi kan bare ikke finde den. Til sidst kommer en af kameramændene og begynder at filme os og vi bliver enige om at springe den over. Og lige da vi beslutter det, råber Kasper at han har den. Resten af posterne finder vi rimeligt nemt. Til sidst løber vi ned til Bryggeri Braunstein på Køge havn der er vores Base camp i løbet, der er et stjerneløb.

Vi tror alle sammen at vi skal ud og race på vores mountainbikes, men nede på base camp står alle cyklerne og kigger på os. Medmindre vi er det første hold der har gennemført orienteringen, er det nok ikke dem vi skal af sted på! I stedet bliver vi sendt på løbeben ud af strandvejen mod Strøby Egede...vi skal ud og ro kano. Vi pakker hurtigt lidt varmt tøj og bruger lidt tid på at finde forskellen på nord og syd. Noget helt grundlæggende, som vi nok skulle have haft styr på hjemmefra. Hjernen virker ikke altid som den skal til et AR løb  Afsted går det. Alice og Irene står jævnligt på det lange lige stæk og filmer os. De kalder os Team Rainbow og henviser til vores meget forskelligt farvede træningstøj. Vi har jo bare ikke lige en holddragt vi kan blære os med.

Jeg kan mærke at jeg har usædvanligt ondt i begge lægge. Har en grum mistanke om at det skyldes mine løbesko. Har lånt Mettes Kayano da mine egne Salemon er helt håbløse på landevej. Bilder mig selv ind, at jeg bare lige skal være varm, her en del timer inde i løbet.
Vi finder Strøby Egede og næste tjekpoint. Her for vi udleverede redningsveste og tre pagajer. Med dette løber vi ud til det sted hvor kanoen står og venter på os. Det viser sig, at både Emil og Anders er helte i kanoer. Vi troede vi ville få to kanoer og havde aftalt at Anders og jeg tog en, og Emil og Kasper en anden. Men nu kan vi se, at vi alle fire skal være i den samme! Vi sætter i gang i en ond modstrøm er begiver os op ad Tryggevælde å, der viser tænder i form af store isflager. Er overbevist om, at jeg ser en pingvin inde på en af markerne. Undervejs møder vi tre poster, hvor vi skal klatre op over broer. Det går rimeligt nemt, da Anders har prøvet det før og lige ved hvordan vi skal gribe det lettest an. Vi møder mange af de andre hold her. Man skal holde tungen lige i munden i de ustabile kanoer. Ingen ønsker at tippe ned i det meget kolde vand med de uindbydende isflager. Især i klatreøvelserne skal man passe på, da det er svært at holde kanoen stille og få folk ud og ind af den. For et hold går det galt og de tipper i. Og det er afslutningen på deres løb. Det kuldechok kan ingen løbe videre på.
Det sker heldigvis ikke for andre og vi har selv en god tur. Især hjemvejen i medstrøm er herlig. Vi løber ned og afleverer padler og redningsveste og løber tilbage mod Køge og Base camp.

Nu skal vi endelig ud på cyklerne. Næste disciplin er nemlig et mountainbike o-løb hvor ialt 9 tjekpoint skal stamples ind. Vi skynder os af få lidt ekstra tøj på, få smidt lidt mad indenbors og så suser vi af sted. Det er en god fornemmelse af side på cyklen, men jeg kan mærke at mine ben er alt for tunge. Er træt af de ben i dag og ved da godt, at en del af skylden er, at jeg ikke har trænet nok. Men nogle gange har man også bare en dårlig dag og for mig ser det ud til ,at det er i dag. Drengene suser der ud af og jeg må bide tænderne sammen for at følge med. Meddeler de andre min situation hvilket er klogt. Anders bliver min store helt og hjælper mig rigtig meget. Når vi kører op af bakke og jeg er lige ved at gå kold, mærker jeg hver gang hans hånd på min ryg og så sider han og smiler og skubber mig op af bakken uden besvær. Ellers ligger jeg bare og hænger på hjul, men når også at nyde det hele lidt. Det går rimeligt godt med at finde posterne og vi er helt fri for punkteringer og ander der kan drille. Har selv lagt dækindlæg i bække dæk aften forinden, da jeg netop oplevede at punkterer til DTU.

I den lave aftermiddagssol, kan vi kører tilbage mod Base camp, med alle posterne klippet ind. På havnen bliver vi mødt af Nils, der meddeler os, at de ikke vil sende os ud på strand orienteringsløbet. Team Fusion er lige kommet tilbage fra dette og har været to timer om det. Nils mener ikke vi kan nå det inden for tidsrammen. Samtidig fortæller han, at vi har hentet et holdt på moutaionbikedelen og at de vil få samme besked. Det er super at finde ud af, at vi ikke ligger helt bagerst i dette elite løb. Vores konkurrenter ankommer og nu gælder det bare om at slå dem! Vi skal kører til Ølby svømmehal hvor de sidste discipliner er. Det betyder, at resten af løbet skal foregå indendørs og motiverer til at give den en ekstra skalle på cyklerne.

Vi ankommer til svømmehallen og den varme fugtige luft slår os i hovedet. Vi kommer ude fra en smuk klar dag med temperatur lidt over frysepunktet og kontrasten er stor. Vi får besked på at ifører os badetøj og vaske og grundigt og så møde ved bassinkanten. Det er meget mærkelig at stå i en varm bruser under et AR løb…! lidt en luksus føler jeg. Men det er skægt. Normalt er det bare hardcore løb/cykel-prøvelser og det er rart med nogle andre slags udfordringer.

Det første vi skal er, at springe sammenlagt 40 m fra vipperne. Det vil sige, at vi fra 3-meteren og 5-meteren i alt skal springe 40 m ned. Vi springer ud to og to og høster altså 8 m ved hvert spring, 16 m når alle havde sprunget. Herefter skal vi dykke med en meget tung plade ned på bunden og svømme den igennem to ringe. Bagefter skal den så bjærges til den til den anden side af bassinet. Det betyder helt konkret at den ikke må røre vandoverfladen fra den ene kant til den anden. Anders, som vi efterhånden giver øgenavnet supermand, dykker ned gennem ringene. Til bjergningen er det også Anders der holder pladen, mens Emil og jeg understøtter. På den anden side af bassinet skal det hele gentages igen. Anders dykker ned gennem ringene og nu har han så brug for en pause. Derfor tager Emil pladen til næste bjærgning og Kasper og jeg understøtter. Desværre svømmer Emil lidt for hurtigt og Kasper og jeg kan ikke understøtte. Pladen rammer vandet og vi skal starte forfra. Nu er Anders klar igen og vi for den tørskoet over.

Endelig skal vi svømme 80 baner sammenlagt. Det er jo bare at gå i gang. Kasper er ikke den store vandhund men han kæmper sig fremad alligevel. Det ender desværre med, at han for en ond krampe i den ene læg og bliver halet op. De sidste par baner bliver tager og nu er det eneste vi mangler, at svømme en sejrsbane i mål. Der bliver taget et målfoto og vi er igennem. Klokken er kun 17.00 og det er lidt mærkeligt at der ikke er flere discipliner. Jeg må dog indrømme, at mine ben er rimelig ømme, så egentlig er det alt i alt fint nok, at være færdig.

Synes det har været et fantastisk løb som ardk fortjener meget ros for.. Sjov og anderledes. Det har været en stor fornøjelse at løbe med Emil, Kasper og Anders der er nogle super positive gutter (Det skal man vist være for at træde til sådan et løb her med to dages varsel) Det har da også været skægt at prøve, at løbe som den eneste kvinde på holdet = det svageste led. Og meget lærerigt :-)

Marie S.F

Tilbage