MTB-O verdensmesteren!Vi tog til Portugal en uge før VM for at køre lidt i noget lignende terræn, og vænne os til varmen. Det var helt vildt varmt, så umiddelbart var det en meget god disponering! Der var også rigtig mange højdemeter, men umiddelbart måtte det siges, at være til min fordel, selvom det var hårdt. Vi gav den gas, men vi slappede også af - det var jo trods alt en form for ferie:-) Heldigvis faldt temperaturen da VM for alvor gik igang, så tror ikke det var mere end 25-30 grader.Sprinten foregik i byen på et noget anderledes kort, end jeg har været vant til. Det var svært at læse, hvor man kunne passere, og på en sprint med en masse finorientering er der ikke plads til tvivl og fejl, så det var ikke lige min favorit. Jeg sluttede som nr. 35. 2 dage senere gjaldt det mellemdistancen. Efter et for mig skuffende resultat på sprint ville jeg gerne vise, hvorfor jeg var blevet udtaget til at komme med, og jeg begyndte for alvor at forstå, jeg var igang med at køre VM, ja VM i MTB-O! Alt for mange nerver og tanken om at køre det optimale vejvalg spillede ikke helt, og efter jeg endelig havde besluttet mig for at køre en bestemt vej, var udførelsen også bare for langsom og usikker. Jeg blev irriteret på mig selv, koncentrationen røg, og der blev brugt overflødige minutter. Endte dog alligevel som nr. 24. Dagen efter var det kvalifikation til langdistancen. Med 59 i klassen og plads til 60 i finalen, var denne tur egentlig rimelig overflødig, dog skulle man gennemføre, og resultatet havde også betydning for starttiden til finalen idet den bedst placerede fik lov at starte til sidst. For de fleste var det alligevel bare en "træningstur". En dags hvile og så var det tid til den lange hårde finale. Terrænnet var noget mere bakket end det havde været til de andre løb, hvor det vel og mærket også var bakket. Jeg havde glædet mig, da jeg absolut så præcis den distance som min styrke, og derudover havde rystet nerverne ligt at mig, for selvom det var VM, så var det også en helt almindelig MTB-O bane, som skulle tilbagelægges. Det gik ok, selvom det var hårdt (mega hårdt), og jeg desuden gjorde det endnu hårdere for mig selv ved igen ikke at vælge de mest optimale vejvalg hver gang. Blev nr. 17. Efter sejtrækkeren var der velfortjent hviledag, og så stod den på stafet. Vi var i forvejen udråbt som en af favoritterne, og vi håbede selvfølgelig også, men 3 ture skulle køres uden for mange bum og uden defekter eller punkteringer. Det lykkedes... Jeg kørte 1. tur og sendte Line ud som nr. 3 knapt 1 minut efter finnerne, som var en af vores værste konkurrenter. Line gjorde det super og kom ind som den første, dog med de næste 5 konkurrenter indenfor knapt 2 minutter. Vigtigst var det at Finland nu lå ca. 1 minut efter os. Rikke var cool, satte alle til vægs på styrke og rigtigt vejvalg, og kørte sejren hjem med 5 minutter ned til finnerne på 2. pladsen og tjekkerne på 3. pladsen. Superfedt siger jeg bare - mit første VM og så komme hjem med en guldmedalje!! /Ann-Dorthe Info om VM og resultater kan ses her |
|
