Thy Adventure Race 2010

Malene, Heidi og vores skønne supporter Anna ankom med vores “bolig” lidt senere. Skønt med det dejlige rummelige telt, hvor vi også fik gjort plads til cyklerne, da vi hørte et rygte om at nogle havde fået stjålet deres cykler.

Vi kravlede ud lørdag morgen af vores soveposer 5:30, og sad skovlede så meget morgenmad vi nu kunne rumme I os, mens vi lettere bekymret gik og lurede på vejret, og ganske rigtigt det begyndte også at regne, så mens vi stod og skuttede os under teltdugen gik Anna troligt ude I regnen og klargjorte alle vores cykler.

Vi stod klar ved start kl 7:00, efter man selvfølgelig havde været ude og tisse de første 5 gange, ja spænding går åbenbart direkte I blæren hos mig :-D

Startskuddet lød og vi piskede af sted efter første kort, som en dreng udleverede på toppen af en skrænt. Det første vi blev udsat for var et MTB-O I Snedsted By, som vores navigatør Malene guidede os igennem til bravour. Det eneste der lige tog lidt tid, var et lille snævert kirketår som Lærke og jeg løb op i for at få den første post, og det var virkelig svært at styre at man ikke måtte løbe på kirkegården. Vi nappede alle posterne og kørte derfra videre til stjerneløbet.

CP-06:Den første opgave var surfboard, som startede med lidt diskussion om den korrekte udførsel af opgaven, hvor mange der reelt skulle rundt om posterne! Men vi tog relativt hurtigt og piskede af sted rundt om posterne.

Anden opgave var Bike N’ Run. Det tog lige en kilomet eller to at finde den gode rytme, da særligt undertegnede ikke lige havde fanget systemet. Men da brikkerne faldt på plads løb og cyklede vi to og to, og skiftes til at løbe og cykle, hvilket fungerende rigtig godt.

Den tredje opgave var tovbane, hvilket vi hurtigt fik klaret, dog lige en anelse hårdere for Heidi der var først oppe I rebet, og måtte deale med Lærke og jeg, der havde hægtet os I samme bane, så vi tyngede hende ned, men Malene kom til undsætning med skipper skræk armene og hev os igennem, og vi susede igen tilbage til stjernecentrum.

Vi skulle ofte passere en noget humblet lyngmark, som på en eller anden måde syntes utilregnelig at køre hen over på cyklen. Det gik dog bedre efter at have kørt over den et par gange.

Så kom turen til kanoen, absolut overhovedet ikke min ynglingsdisciplin! Synes nærmest hvert et træk er en kamp, og det blæste også helt urimeligt meget på søen, og jeg var da absolut også helt overbevist om at vi var ved at tippe et par gange, så det var ret heldigt at jeg havde styrmand Heidi med I den, som havde en del mere kontrol end jeg, vi passerede de 3-4 poster der var, og var så heldige at nappe et lille hvil, mens Lærke og Malene tog samme tur. Og jeg fik overvejet, om det mon ikke var en ide at få løftet lidt vægte.

Sidste opgave I stjernecentrum, var at få fat I nogle poster der lå ude I søen fæstnet til en dunk. Så vil delte os op to og to, jeg skulle så holde trit med supersvømmeren Lærke, det var en temmelig kold tur, og stakkels Lærke måtte tage dobbelt tur, da hun ikke I første omgang, havde opdaget der var to poster på en dunk.

CP-08: Vi steg på cyklerne og blev sendt videre til det første lange O-løb. Som foregik I lyng, I meget højt lyng, på meget ujævnt underlag, så vi løb med høje knæløftninger og stive ankler, da oddsene for en forvridninger var ret høje, Malene var skarp og vi løb rimelig direkte til posterne, der var lige et par poster der gemte sig lidt godt og vi var da også oppe på et par ekstra bakketoppe, men vi fandt dem! Lærke var en stjerneløber, hun piskede af sted for at undersøge de omkringliggende toppe, dale og kroge hvor posterne kunne være gemt. Da o-løbet var lidt langt, begyndte det at sætte sig lidt I vores ben, og vi begyndte at løbe to og to og trække hinanden. Vi kom tilbage til udgangspunktet og fik også den opløftende besked at vi lå nr. 1 i damerækken og nr. 2 lå en hel time bag os. Vi smækkede bagdelen I sadlen igen.

CP-16: Videre til næste opgaver. Vi cyklede af sted, ja nærmest lidt rart at komme på cyklerne igen, da jeg blandt andet havde et lidt presset knæ.

Vi nappede kontrolposterne på vejen, og skulle blandt andet igennem en lækker mudret og dyb å med cyklerne, og der var da lige et stykke vej, hvor man virkelig fik del I landlivets glæder med kolort på dækkene.

Vi ankom til en sø, hvor Heidi og Lærke skulle ud på et kort o-løb og Malene og jeg skulle ud på et kort mtb-o løb. Det var hurtigt overstået og Malene og jeg ankom hurtigst til søen, hvor vi skulle have fragtet alle vores cykler over, men samtidig efterlade en kano på hver side. Jeg måtte med det samme sige, at jeg på ingen måde kunne sejle tilbage med to kanoer alene, så igen satte Malene bomstærk ind. Vi pakkede kanoen med tre cykler og sejlede over, jeg blev efterladt og samlede cyklerne. Malene sejlede tilbage med to kanoer efter Lærke og Heidi, og jeg er da helt overbevist om at hun fik den kano op at plane så stærkt som det gik. Da alle var samlet, gik den første bommert op for os...i alt postyret med at få pakket kanoen første gang havde jeg glemt at få Heidis cykelsko med. Virkelig noget pis! Men Heidi var temmelig eftergivende og kastede sig op på cykel, med ordene, “det er der ikke noget at gøre ved” og cyklede af sted.

CP31: Vi skulle køre et pænt stykke til CP31, I hvert fald som jeg husker det, eller også var jeg ved at være lidt træt på det tidspunkt. CP31 var et fyr, hvor Malene og Heidi løb op for at få fat i et kort over placeringen af posterne til det kommende O-løb. Det foregik via en fiskestang med en magnet på som skulle få fat i kortet, det tog lidt tid da det ikke var helt ukompliceret og Heidi fik desværre krampe i låret på vej ned af trapperne fra fyret. Malene tegnede posterne ind til løb I klitterne og af sted det gik. På dette tidspunkt var vi alle ved at være trætte. Heidi havde ondt I maven, jeg løb med et stift ben for så gjorde det mindst ondt i knæet og Lærkes knæ var også ømme, og posterne var absolut ikke nemme at finde. Kortet var svært at læse og Malene kom virkelig i ilden! De første par poster fandt vi rimelig nemt, og derfra gik det galt. Vi fedtede rundt i vildnisset, og anede ikke rigtig hvor vi var. Og må da også indrømme at samtaleemnet lige var omkring, hvor mange strafpoint man fik, hvis man hoppede en post over. Og måske var det ret godt at vi havde glemt telefonen, så vi ikke havde muligheden for at ringe og spørge! Det begyndte selvfølgelig at regne og blæse op, og der var ikke meget ly for regnen I klitterne. Men så skete miraklet. VI FANDT EN POST! Det var som om fundet af en post mirakuløst helbredte mit knæ, så jeg piskede af sted I ren og skær eufori, og den stod selvfølgelig på toppen af en klit! Utroligt hvilken glæde en træpind kan vække i en. Vi fandt også de sidste poster rimelig nemt og af sted hjem til fyret igen. Da vi kom tilbage til fyret, føltes det lidt som om vi “bare” lige skulle tegne posterne ind til det sidste MTB-O løb tilbage til målet. Vi tog så grueligt fejl!!!

Et meget langt sejt mtb træk ventede os! Kort efter start hægtede der sig et andet hold på os, som også så lidt trætte og blege ud og som slet ikke magtede at køre forkert en gang til! De fulgte trop, men posterne drillede og Malenes hoved var måske også lidt træt, ganske forståeligt efter rigtig mange timers intensiv orientering. Vi kørte galt et par gange, men det vigtigste var: Malene fandt altid vejen, og fandt sgu også altid posten. Der var en enkelt post I en udtørret sø der virkelig drillede, posten var fløjet af, så det var kun pinden der kunne ses. Vi vil gerne sige tak til Team lobeshop.dk for fundet. For Malene og jeg havde ledt I VIRKELIG lang tid! Vi nåede også at panikke en smule da Heidi syntes hun så et pigehold I nærheden af os.

Utroligt nok fik MTB-O løbet sin ende, efter vi atter igen måtte stolte erkende at vi faktisk havde fundet alle poster. Og ihhh hvor vi glade da vi så byskiltet til Snedsted By, så var det som om der var lidt krudt i benene igen.

Vi fløj ind og smed cyklerne og stillede os i kø til klatringen, hvor jeg havde den naive tanke at det kunne jeg da lige tage I et snuptag! Men det kunne jeg så ikke... kanoen havde sat sine spor, vi skulle op fem gange, jeg nappede to og Malene tog tre ture! Virkelig stærkt.

Vi løb den lille sejrsrunde efter de sidste poster og løb glade og udmattede igennem målstrengen som nummer 1 i damerækken, og nr. 14 samlet.

Vi syntes selv, at vi havde kæmpet godt i de 14 timer og 32 minutter, selvom stilheden lidt bredte sig i slutningen af løbet, så var humøret, udholdenheden, stædigheden og viljen stadig intakt!

Tak for et super løb og en særlig tak til Team DareDevils der pakkede mine ting, fodrede mig og kørte mig hjem!

Christa Molberg Nielsen.

Det skal retfærdigvis tilføjes at også WATeam Southern Storm bestående af Trine, Vicki, Anne-Marie og veninde tog en flot 2.plads og pustede os i nakken under hele løbet. De blev dog snydt for denne hæder, da løbsledelsen ikke havde overblikket ved præmieoverrækkelsen desværre...men de fik vores specialøl, som de kunne trøste sig med i sommerhuset..dem ser vi nok aldrig igen...haha altså øllene ;-)

Billeder og Resultater.