Findes der vandbøfler i Hareskoven?Ja! – Lørdag formiddag under X-træning med Ninja’erne findes de.Jeg syntes x-træningen med Ninjas lød rigtig interessant så jeg deltog første gang lørdag d. 18 september. Jeg havde lige investeret i klik-pedaler og tilhørende sko til min nye fine og dengang rene MTB :) Jeg havde hørt fra andre at klik-pedaler godt kunne koste lidt tilvænning, så jeg tog af sted 5 – 10 minutter før for at vænne mig til dem, inden vi skulle starte træningen… Det var måske en ”anelse” undervurderet måtte jeg hurtigt indse. Birgitte R. kom også – dog lidt senere end alle andre (en af Birgittes bedre talenter er at komme for sent), og hun debutterede også med sine førstegangs monterede klik-pedal system, ligesom jeg - Herligt! Jeg er ikke helt sikker på hvor godt et indtryk vi, som WAT medlemmer, fik gjort på Ninjaerne. Men jeg er ret sikker på, at vi efter træningen kendte skovbunden omkring Skallemose sø bedre end nogen andre! Ninjaerne tog rigtig godt imod os, og udviste den største tålmodighed overfor vores klik-pedal handicap. X-træningen består af en løbe- og en MTB-rute, begge rigtig gode ruter. Dog vil jeg her uddybe nogle enkelte udfordringer ved MTB-ruten. Jeg tror at mange hærdede MTB entusiaster ser og tænker ”Yeahhh! – Jeg skal f..... NAKKE den passage der, skal jeg!” når de ser en ”specialitet” som den man støder på i starten af denne MTB-rute. Jeg må jo se i øjnene, at jeg stadig er meget meget ”MTB grøn” for jeg tænkte bare det jeg så, nemlig: ”Der er et meget stort mudderhul, og et til og et til...”. Det er så her at vandbøflerne kommer ind i historien. Jeg har faktisk aldrig før tænkt over hvordan det måtte være at være en vandbøffel, men nu ser jeg det helt tydeligt for mig. Når man ligger med halvdelen af kroppen nede i det dejlige varme bløde mudder og bliver nusset af flydende blade , blide grene, søde biller og orme, så kan man næsten ikke undgå at føle et sådan velbehag, at man glemmer alt om sin cykel (som dog stadig sidder fastmonteret til ens fødder) - og går i en yoga agtig trance. Det er i dette øjeblik at man kan opnå en fuldendt følelse af at være en VANDBØFFEL! Kan man komme tættere på naturen? Det tror jeg vist nok ik! Er der smerte involveret? Faktisk er Birgitte og jeg blevet enige om, at der er forbløffende få smerter forbundet med selve ”vandbøffel disciplinen”. Det er først nogle timer senere at naturens barske konjunktioner præsenterer sig i form af regnbue farver rundt omkring på kroppen – men det er ikke så slemt, og vi betragter blot de mange smukke farver på vores kroppe, som et tegn på stor trænings-succes. Kort sagt: x-træningen er super duper træning med en masse interessante mennesker og sjove oplevelser. Vi (Birgitte og jeg) blev i hvert fald ikke skræmt, så vi kom også til træningen lørdagen efter, hvor antallet af WATeam deltagere allerede var mange-doblet – kanon hyggeligt :) På billedet ses nogen af pigerne fra træningen: Karen (WAT), Rie (Ninjas), Heidi R (WAT), Birgitte R og Heidi O. Der er også en flok Ninja-mænd med til træningen, og niveauet kan tilpasses efter evne. Birgitte og jeg vil gerne takke de rigtig søde Ninja kvinder som har hjulpet os godt i gang. De har været meget hjælpsomme og lært os en del - tak til både Rie og Tina fra Ninjas.dk :) Nu venter de gamle vandbøfler på at tage imod nye potentielle vandbøfler som har mod på at race rundt i skoven med os. Vi ses næste lørdag :) Heidi Olsen og Birgitte Rigtrup |
|
