Fjällräven Exstreme Marathon

Fjällräven Extreme Marathon Danmark.

Team Quest: Thea Henriksen Storm og Marie S. frandsen.
Placering: 7. plads mix, 1. plads kvinder
Distance 35.

Fjällräven exstreme Marathon er et langdistance o-løb i ekstremt terræn. Under hele løbet skal man være selvforsynende, hvilket betyder at der skal være en del i rygsækken. Det obligatoriske udstyr: Sovepose, telt, kogegrej (man skal kunne koge ½ l vand) liggeunderlag, førstehjælpsudstyr, kompas, lygte, vandbeholder (min 1 l) Fleece, nød proviant (500 kcal) og overtræks jakke og bukser. Da der på ruten er indlagt forskellige vandpassager er det også nødvendigt med noget tørt tøj og endelig en masse energi – dvs. mad til de to dage løbe varer. En plomberet mobiltelefon skal desuden medbringes i tilfælde af uheld eller til brug hvis man udgår af løbet.
Hvis man ”glemmer noget” giver det tids straffe fra 15 min til diskvalifikation.
Der udleveres to korttyper til orienteringen: Et GI-kort (1:25.000) herpå er hele banen indtegnet. Et mindre kort (1:15.000 hvor et udsnit af banen er indtegnet)
(http://www.fjallraven.dk/fem)


Lørdag:
Thea og jeg sider i toget mod Jylland. Foran os på bordet og spredt ud over et par kvm ligger alt vores udstyr til løbet, som vi på alle tænkelige måder prøver at få proppet ned i vores små løbetasker på den smarteste måde. Der er ikke meget plads og vi har så vidt muligt prøvet at optimerer mht. fylde og vægt.
Oppakningen: Jesper Nielsen fra bikewear.dk har venligst lånt os et super letvægtstelt (med god vilje et tomandstelt), to letvægts soveposer og en gasbrænder (også af den letteste type) Da jeg også løber i en af hans super fede Maloja trøjer, er han nærmest vores sponsor for dette løb.
Vores liggeunderlag er nogle ret tynde filtbaner beklædt med folie. Faktisk har vi kun et med, da de er klippet til kun lige at nå fra skulder til knæhase. De fylder og vejer praktisk taget ingenting. Vi har besluttet at leve af powerbars under hele løbet med undtagelse af vores aftensmad til lørdag aften. Her har vi medbragt to poser frysetørret kødgryde. Ellers har vi pakket alt det obligatoriske udstyr samt skiftetøj og div. småting vi måske for brug for.
Solen skinner fra en skyfri himmel og vi glæder os til løbet. Da vi når Fyn ser vejret lidt mere gråt ud og da vi krydser over til Jylland falder de første regndråber. Resten af weekenden, viser det sig, står på regn.
Ankomst: Theas far henter os på stationen og kører os til Plænen ved Åhave Allé (Stedet kaldes også for Indelukket). Vi tjekker ind, skifter tøj, nulstiller vores tidsbrik og tjekker udstyret igennem en ekstra gang. Dette er heldigt, for vi opdager nu, at vores lille nykøbte gasflaske ikke virker. Det betyder at vi må medbringe en noget større flaske og igen må tasken pakkes om.
Start: Klokken 17.30 er der informationsmøde. Reglerne bliver ridset op og vi er efterhånden ret spændte på løbet. Det er lidt koldt at stå stille og vi vil gerne snart i gang.
Klokken 18.00 skydes løbet i gang og vi må rulle vores kort ud. To dages super oplevelser ligger forude og stemningen er fantastisk.



Først skal vi lave et loop og indsamle de første fire poster. Den 5. post ligger tilbage på målområde og her har vi den første vandpassage (sikkert til glæde for publikum). Vi har aftalt inden løbet, at hvis der skulle være en vandpassage i starten af løbet, ville vi tage skoene af for at undgå en hel dag med våde løbesko. Så vi behøver ikke diskuterer noget inden vi krydser Gudenåen, men skynder os bare at smide sko og sokker og hopper så i med resten af tøjet på. Vandet er sindssygt koldt, men vi er allerede varme af at løbe. Ved vandposten skifter vi kort og kan nu begive os ud på resten af løbet.



Vi holder et fint tempo og det er bare dejligt at være i gang. Under løbet bliver der både udleveret o-løbskort og alm. Kort og det er med at tjekke målestoksforholdene når man skifter i mellem dem. Hverken Thea eller jeg har erfaring med at løbe o-løb. Faktisk slet ingen. Thea ved dog hvordan et kompas virker så derfor bliver det hende, der navigerer.
Heldigvis går det rigtig godt med at finde posterne. Vi holder os meget til ”sikre” vejvalg pga. vores ringe erfaring med orientering. Vi prøver at holde et stabilt tempo og læse kort mens vi løber. Et par herrehold overhaler os med jævne mellemrum i højt tempo. Men når de så stopper op for at læse kort kan vi lige så stille løbe forbi dem igen, og sådan gentager det sig. Det virker som om de bruger meget energi på, at accelerer op og ned hele tiden og styrker os i vores overbevisning om, at et moderat tempo er det smarteste for os. Kan mærke på Thea at hun gerne vil have lidt mere fart på os og det er også fristende her i starten af løbet, af sætte et højt tempo. Eftersom vi har mange kilometer foran os, prøver jeg dog at holde lidt igen og spare på kræfterne.
Selvom det går godt med at finde posterne, kan det være sværere at komme over til dem og registrer vores ankomst med den lille tidsbrik jeg har spænd på pegefingeren. Nogle poster ligger i svært fremkommelig mose, en ligger inde i en bunker og andre ligger på toppen af onde bakker. Det terræn vi løber i er meget kuperet og jeg kan mærke at jeg bruger nogle andre benmuskler end jeg er vand til. Til gengæld er det også super smukt og vi må lige grine til hinanden nu og da og huske at nyde turen.

På post 10 indleder ”bjergspurten” Post 11 ligger på toppen af et ”bjerg” og det hold der løber hurtigst op vinder en præmie...vist nok et polar pulsur. Bakken er dog så stejl og høj, at jeg har svært ved at forestille mig, at der overhovedet er nogen der kan løbe op af den. Vi kæmper os opad og når lige at hente et hold inden vi står på toppen med sved på pande og klipper ind.
Vi er plader våde og de sko vi så fint tog af ved den første vandpost er gennemblødte...dels af regnen og dels af at hente diverse poster ude i moser og mudderpøle. Et sted ryger Theas ben i til knæet og nogle står pludselig i vand til livet.
Vi har ikke noget ur med og har ikke rigtig en fornemmelse af, hvordan vi klare os. Det er stadig lyst og vi er ret sikre på, at vi nemt kan nå til nightcamp inden cut off tid. Et eller andet ligger og stikker i min rygsæk men det er der ikke noget at gøre ved. Vi har ikke tid til at stå og pakke om herude i løbet.
Post 13 ligger i en bunker. Et par hold ligger foran os og Thea bliver usikker på om vi skal følge dem. Hun mener at vi burde dreje ind et godt stykke før dem. Det ender med at vi tager hendes vej og det viser sig at være helt rigtigt valgt. Faktisk viser det sig uden undtagelser, at Theas vejvalg er de rigtig. Hun er super dygtig til at læse kortene og kan endda gøre det i løb. Dette giver mig stor respekt for hende, da jeg ved hun er totalt nybegynder på området. Flere gange hægter andre hold sig på os og stoler på at vi vælger den rette vej. Et sted er det ret skægt, fordi et herrehold ligger bag os og diskuterer hvad vej de skal løbe. Det ender med, at de følger efter os. Desværre løber vi den gale vej og vender om og så må de tjekke deres kort igen og diskutere videre.
Vi løber ned i bunkeren og glemmer lidt, at der jo er mørkt hernede. Jeg ved at min pandelampe burde ligge i et af mine siderum på tasken, men Thea kan ikke finde den. Kan ikke helt huske hvor den er og det ender med at et par hold kommer os i forkøbet mens vi står og bakser med at finde lys. Vi skynder os at følge efter dem ned i mørket. Det er med at hænge på, da der er total solformørkelse uden for lygtelyset.
Vi løber videre og klipper post 14 nede ved en søbred. Jeg kan se på postbeskrivelsen, at den næste post byder på en svømmetur og gyser lidt ved tanken. Har ikke specielt meget lyst til at hoppe i det iskolde vand lige nu, men der er ikke så meget at gøre. Da vi når derned, skynder vi os at smide tasker og sko ned i vores medbragte vandtætte sække. Og så hopper vi i det kolde vand. Jeg begynder med det samme at hyperventilere. Thea for mig til at slappe af og det er hurtigt overstået. Vi og skynder os at få sko på og komme videre. Jævnligt husker vi hinanden på at spise og drikke så vi ikke pludselig dehydrere eller går kolde.

Pludselig mangler vi bare to poster inden mål. Den ene ligger på en høj og den anden nede i en slugt. Vi kan ikke rigtig lure hvordan vi kommer nemmest hen til den sidste og ender med at løbe rundt om et område vi mener, er ufremkommeligt. Dette fører os gennem nightcampen. Det er mærkeligt at løbe igennem her og se andre løbere side og spise og slå telte op. Vi skynder os op til posten og for den tjekket ind. Thea vil gerne spurte tilbage men det går ikke rigtigt med mine ben. De vil meget hellere løbe stille og roligt, selvom jeg prøver at få lidt fart i dem. Vi løber ned til mål og tjekker ind og så er 1. dag overstået.

Mål dag 1: tid: 3:22:25.
Placering: 5.plads mix, 1.plads kvinder.

Vi kigger lidt på hinanden og er vist begge to lidt overrasket over, at vi allerede er i mål. Lidt efter lidt går det op for os, at vi er det første kvindehold der er i mål. Vi har lidt over 13 min ned til næste kvindehold som er team ardk. Vi jubler lidt og fatter det ikke rigtigt. Teltet bliver slået op og vi tager noget dejligt tørt tøj på.
Det er en super stemning på nightcampen, hvor flere og flere af holdene efterhånden dukker op. Løbsledelsen har lavet et dejligt bål og vi sider her og sludre med de andre, spise frysetørret mad og prøver at tørre vores løbetøj lidt. En brænder hans underbukser i stykker til stor morskab for os andre men nok ikke for ham. En fyr som Thea kender, står pludselig med et stykke dejlig chokolade til mig og reder mig en fantastisk dessert. Thea har været så smart at medbringe nogle salte nødder og rosiner og det er et helt festmåltid vi til sidst indtager. Vi må give op halvvejs igennem maden, som ellers smager herligt. Omkring kl. 24.00 begynder det at regne igen og vi beslutter at det er sengetid. Vi ligger os ind i vores mikro telt i vores mikro soveposer på vores mikro liggeunderlag og ligger vores våde tøj ind på maven. Efter lidt hyggesnak prøver vi at sove. Vågner nu og da fordi jeg fryser og smiler lidt af, at jeg ligger her våd og mudret i en skov med ømme ben frivilligt. Falder i søvn igen til lyden af regnen på teltdugen.

Det bliver lyst og jeg kan høre at 70 km løberne skal til og af sted. Det betyder, at vi også snart skal til og op. Åbner teltet lidt for at se om der er bål og derude i regnen står mine løbesko og glor på mig. Pis jeg har glemt at tage dem med ind! Havde ellers fået dem rimelig tørre på bålet aften inden. Tager dem op og tømmer en god kop vand ud af hver og kravler så ned i soveposen igen. Jeg skal tisse men har ikke lyst til at stikke mine fødder ned i skoene alligevel.
Søndag:
Vi står op og for pillet teltet ned. Regnen er stilnet lidt af hvilket gør, at en for gang i bålet. Dejligt at side og spise morgenmad (en powerbar) og få varmen.
Der er blevet hængt resultatlister op og nu kan vi se hvordan vi ligger i feltet. Da der kun er fire rene kvindehold løber vi i mixrækken, men vi kan se på tiderne at vi ligger foran de andre kvindehold. Samlet ligger vi nr. 5 og denne gode placering, betyder at vi skal være med i jagtstarten. Eller den omvendte jagtstart som de kalder det. Det betyder at vi bliver sendt af sted i forhold til vores placeringer, de langsomste kommer af sted først. Derfor skal vi senere af sted end resten af feltet og pludselig har vi rigtig god til at side og hygge ved bålet. Solen kigger lige frem for en kort bemærkning. Den er hurtigt væk igen, men har nået at sprede en super stemning i vores lejr.
Endelig skal vi af sted igen. Der bliver talt ned på uret og så starter vi anden etape med højt humør.
I dag skal vi løbe noget længere end i går. Vi bliver ikke forstyrret af andre hold, da vi starter helt for os selv i dag. Da vi har løbet et par poster begynder vi at møde de andre igen. Vi griner lidt til hinanden, for det betyder at vi allerede har løbet feltet op. Det er helt klart mig der har de dårligste ben og da jeg ikke rigtig ved hvor længe vi skal løbe, er jeg i tvivl om hvordan jeg skal løbe. Har ikke ret meget erfaring med at løbe i så kuperet terræn og slet ikke med o-løb. Har ondt i nogle helt nye muskelgrupper så jeg vælger at løbe stille og roligt. Vi prøver nogle mere dristige vejvalg i dag og det går rigtig godt. På et tidspunkt bommer vi dog en post fuldstændigt. Vi står nede i en lille mose og kan slet ikke finde posten. Vi har begge to en fornemmelse af, at den skal ligge øst for os, men der er et stort indhegnet vådområde. Vi er også lidt usikre på hvor vi er og nu hører jeg Thea bande for første gang. Det tager alt for lang tid og vi bliver frustreret, da vi ved vi kun ligger 13 min foran det næste kvindehold, der er sendt af sted før os og derfor ligger foran os. Vi have håbet at overhale dem i dag og på den måde være helt sikre på at vinde. Til sidst efter måske 45 min. lykkedes det os at finde posten og så er vi glade igen. Alligevel ærgrer vi os lidt hver for sig, da denne bommert højst sandsynligt betyder en 2. plads.

Igen er der en vandpassage, men her kan vi vade over med vand til midt på livet. Regnen siler ned og vi bliver lidt kolde. Naturen er smuk og selvom det er hårdt i benene og fødderne, der nu har vabler, er det skønt og forfriskende at bevæge sig sammen gennem naturen. Nu og da må jeg bede Thea om at holde lidt i gen med tempoet. Det er lidt sødt for hendes ben er så ivrige for at løbe at de nærmest af sig selv accelerere. Der er ingen sure miner over mine ben der slet ikke virker lige så ivrige.
I dag møder vi nogle lange stræk der er gode at løbe. Op af de værste bakker går vi og for her spist og drukket. Thea har en stort vandbehov i modsætning til mig der nærmest ikke drikker og da hendes camelback pludselig går i stykker er det ikke så godt. Heldigvis for det ingen betydning og det ender faktisk med at vi har 1 ½ l vand med i mål.
Igen kommer vi til en vandpassage og her skal vi svømme og bruge redningsveste. Vi skynder os at få taskerne i de vandtætte sække og hopper i. Bliver nød til fuldstændig at ignorere min hjerne, der på ingen måde vil i det kolde vand. Thea kan fornemme at jeg er presset og jeg spørger om vi kan svømme ved siden af hinanden. Da vi er ude i vandet ser hun, at teltløkkerne har lavet et hul i min sæk og jeg passer på med at ikke få den under vand. Efter det første kuldechok er det en fin svømmetur og jeg har en ide om, at det er den sidste store vandgang. Vi får lynhurtigt sko på igen og sætter af sted ud på sidste del af løbet. Det går rigtig godt med at finde de næste poster. Benene er lidt stive men vi prøver at holde et løbetempo.
Den sidste post på vores kort ligger efter et langt stæk på landevej, med en enkelt afstikker ned i en mose. En fyr kommer løbende alene. Han har efterladt makkeren der måtte give op. Vi kommer tilbage til Silkeborg by og Thea kan hurtigt kende området vi løber i. –Kan du ikke husker vi løb her i går, spørger hun. Det kan jeg overhovedet ikke. Nu skal vi skifte over til et andet kort og mangler fire poster, hvoraf de sidste to ligger i målområde. Her ligger også en sidste publikumsvenlig vandpassage.
I målområde møder vi min helt med chokoladen og hans makker. De er lige kommet ind i fra 50 km ruten og nu skal vi selvfølgelig løbe om kap med dem. De er lidt hurtigere, men alligevel når vi vandpassagen samtidig. Vi hopper alle sammen i med tasker og tøj. Da jeg er halvvejs over hører jeg en råbe, at man skal klippe post på begge sider. PIS jeg klippede ikke inden jeg sprang i og må svømme tilbage igen. Skynder mig at klippe ind og kommer over igen.


Mål dag 2, tid: 4.06.16.
Vi løber i mål, plader våde i den silende regn og jubler og giver hinanden et stort knus.
Til vores store fortrydelse ser vi pigerne fra ardk stå omklædte. Det ser ud som om de har været inde et stykke tid og humøret daler noget. ØV. Da resultaterne kommer, viser det sig dog, at vi har slået dem med 6 min. :-)

Samlet tid hele løbet: 7:28:41.
Placering: 7. plads mix, 1. plads kvinder.

I bilen på vej hjem snakker vi med fyrene om vores lille spurt. Da jeg nævner, at jeg måtte svømme tilbage fordi jeg havde glemt at klippe ind på den ene side blegner de. Det viser sig, at de heller ikke huskede det i vores spurt og det betyder en times tids straf. Føler virkelig med dem. I bilen sider også Julie Pio Trampe der har løbet med hendes kæreste Martin Schwartzlose. De er blevet nr. 2 i mixrækken og bliver ønsket tillykke af alle. Vi kører hjem mens vi spiser basser og skiftes til at gå ud som et lys.
Det har været en super fed oplevelse og Fjällräven skal have alverdens ros, for et utroligt velorganiseret og spændende løb!