DTU 2007 WATeam-pigerne

af Lise Jensen

Endelig oprandt den store dag, hvor DTU-AR skulle skydes igang for den korte rute. Vi aftalte at mødes omkring kl 10 så vi havde god tid til at tjekke ind, få styr på rygsække, vand osv. Vi mødte alle ret præcist. Spændte på hvilke udfordringer der var i vente….Fik også hilst pænt på Team Quinnerne som vi har løbet mod hele sæsonen. De så også helt parate ud og lovede at klappe os i mål, når vi kom ind! Det var helt fint med mig. Tænkte meget lidt på at vinde og mere på bare at have det sjovt de næste mange timer.

Inden løbet havde vi (Hanne, Stine Sofie og jeg) mødtes 2 gange for lige at finde hinanden og ambitionsniveauet. Hanne kender jeg efterhånden godt så jeg ved, vi helt sikkert ville fungere sammen. Var derfor spændt på mødet med Stine Sofie. Passede hun ind? JA er det eneste rigtige svar. Stine, Hanne og jeg hyggede os vældigt på cafeén og alt var klar til DTU. Mit første lange (jaja ved godt jeg kun deltog på den korte distance) adventurerace, hvor vi ikke ville få mulighed for søvn undervejs skulle til at starte.

Tilbage til starten på DTU. Klokken nærmede sig hastigt 12 og vi fik de sidste informationer fra løbsledelsen. Prologen var 4 stk kompaspejlinger i hver sin retning hvor vi ville få udleveret nogle kort. ”Fint” tænkte jeg glad, ”Den har Hanne helt styr på!”. Jeg selv burde kunne pejle, brugte jo små 6 timer på det i GIV sidste år, men hukommelsen er ikke god, så satte min lid til Hanne, som udbrød: ”Fuck mand, jeg ved ikke hvordan man gør!”. Heldigvis var der hjælp at hente hos en af Hannes kammerater, som lige gav et lynkursus og BANG så var vi af sted. Første post…ingen problemer. Igen tænkte jeg glad ”Hvor fedt. Det her overstår vi lynhurtig”, men ak 2. pejling tog rigtig lang tid. Det er svært at holde retningen gennem bygninger og mure osv. Heldigvis fandt vi den (med lidt hjælp) og de to sidste gik rimelig nemt. Så var det jo ellers af sted på cyklen. Vi tog det stille og roligt. Ingen grund til hastværk vi havde jo mange km at komme igennem.

Vi klippede de første par poster, mødte et hold, som var punkteret. Vi brugte 5 min. på at give dem lidt lappegrej og en hurtig instruktion i at få dæk af og på hjulet. Vi nåede smertefrit til første sløjfe.
En lille tur på det blå spor...Det næste stykke tid hyggede vi os med mudderkørsel og trak fornøjeligt vores cykler op af alle de rare bakker, mens vi næsten ikke kørte forbi nogle poster. Vi fandt heldigvis alle posterne, regnede dem sammen og fik vistnok det rigtige resultat. Videre ud og klippe poster og frem til næste CP.
Første opgave: Orienteringsløb…dette gik rigtig fint. Vi havde en 3-4 hold lige i r…., som vi afslørede alle poster for….rigtig træls! Næste gang løber vi altså fra jer!!!! Tilbage til checkpointet igen: MTB-orientering var næste udfordring. Desværre var det så småt begyndt at skumre og vi fik brug for vores lygter….som uheldigvis lå hjemme på DTU med undtagelse af 2 bitte-små pandelamper og Hannes Silva-lampe. Det var lidt drøjt at komme igennem en god gang skov-kørsel uden noget særligt lys, men Hanne navigerede os stille og roligt igennem, kun med små bitte omveje indimellem.

Endelig tilbage, hvor vi var lidt trætte af vores sparsomme lys. Jeg kyssede min kæreste på gensyn og vi forlod checkpointet på vej mod Esrum sø. ”Endelig” en mulighed for at komme i vandet…jeg meldte mig frivilligt og hoppede i vandet, som var iskoldt. Fulgte en snor rundt i et par minutter, hvorefter jeg var færdig. TAK til ALLE jer som tilbød at lyse for mig, mens jeg letpåklædt svømmede rundt i vandet….hvor var I da vi manglede lys til MTB-orienteringen??!!!
Vi kørte atter af sted på vores cykler på vej mod CP 10. Her ventede en disciplin jeg så absolut ikke mestrer: Frisbee-kast rundt om en boldbane. Effektivt var det bestemt ikke, men utrolig morsomt og underholdende at være 3 dårlige (undskyld Stine og Hanne) kastere. Ved ikke hvor mange gange frisbee´en endte på jorden i stedet for i hænderne. Om det var kasterne eller gribernes skyld lader stå hen i det uvisse!!!

Efter megen sjov og spas med frisbeen kørte vi tilbage til DTU. Her fik vi puttet mad (Stine spiste vingummier en masse) i munden og suppleret vores sparsomme lys. Hannes Silvalampe var næsten udgået af løbet allerede. Videre på Bike´nRun hvor vi ved den første post skulle fire os over en vej. Ingen problemer med dette, bortset fra at jeg lige glemte jeg stod på en mur og bare gik ud i fri luft, da jeg havde bundet mig fri af rebet og let og elegant faldt 1 m ned på jorden. De andre havde ingen problemer med at komme ned fra muren eller over vejen for den sags skyld…..!

Videre med Bike´nRun. Skiftevis løbe – cykle – løbe – cykle….for koldt at cykle for varmt at løbe, mon den første træthed meldte sig nu…eller var det tidligere da jeg faldt ned af muren?! Det var nok også under Bike´nRun vi begik vores største fejl, nemlig at følges ad…det tager AL AL for lang tid, men vi nåede frem til næste sløjfe. På vejen fik Stine det rigtig dårligt, kramper i maven….vingummier en masse er åbenbart ikke en god energikilde under et adventurerace. Ved checkpointet valgte vi som det første øksekast. Først et prøve kast…”hold kæft hvor er sådan en økse tung” tænkte jeg og kastede af alle kræfter, hvorefter øksen landede 1½ m fra målskiven….hmmm! Næste forsøg talte og på mystisk vis fløj øksen gennem luften og landede på den yderste ring i målskiven…hurraaaa!! Mine næste kast snakker vi ikke mere om! Så blev det Hannes tur, ”Bare kast alt hvad du kan” lød mit velmenende råd, hvorefter Hannes økse fløj langt over skiven…”Eller bare gør som du selv synes” lød mit næste bud. Stine Sofies kast kommenteres heller ikke yderligere. Men da vi ikke var så gode til øksekast måtte vi en tur i skoven og hente et par poster, efter et blik på et rigtig l….-kort løb (læs: gik) vi ud efter de 2 poster, Stine havde meget ondt og posterne var ikke nemme at finde. Det lykkedes os at finde den første (med lidt hjælp) og fandt selv den næste. Tilbage med alle klip fik vi lov at vælge en ny disciplin: Træklatring. Det var en god post for Hanne og jeg, men ikke for stakkels Stine, som absolut ikke bryder sig om at komme op i højderne. Vi fik overstået posten og begav os hen mod ”Sprint-løbet”…10 km BIKE´NRUN…???!!!! Skumle…mumle…MERE Bike´nRun??!!! Nå men der er jo ingen vej udenom. Op til Furesøbadet og vi løb ALT hvad vi kunne…..eller ikke!! Hentede sandsækken, gik en lille tur med den ind i skoven og lagde den pænt på plads igen!! Hanne havde et lille problem med noget tøj, som gnavede og gik i en busk for at ordne dette….i busken boede der en masse myrer, som gerne ville med Hanne….!!! Sådan nogle myrer laver godt nok nogle fine røde bid!!! Da vi havde forklaret myrerne at de ikke skulle med Hanne ”spurtede” vi tilbage til checkpointet. Nu var det dejligt lyst igen, solopgangen var meget smuk og vores lille lysproblem var slut. Vi forlod checkpointet….mere bike´nrun….og kom til kanoen, kun med et lille vejforvirringsproblem undervejs. Vi fik et klippekort med ud i kanoen. Posten lå ud for Kolle Kolle, som jo ligger på Bagsværd Sø….eller hvordan er det nu?! Hmm…hvorfor kommer de andre hold den anden vej fra….nåååå…..Kolle Kolle ligger jo ved Furesøen! Ja måske trætheden for alvor viste sig nu. Vores kanotur var hyggelig og lang….vi fandt posten og Hanne sprang ”velvilligt” i det svale vand. Dog skulle badehætten på plads først, hvilket faktisk er sværere end man lige umiddelbart skulle tro. Efter et par forsøg fik Hanne klippet posten og vi stilede tilbage til checkpointet igen. Nu var det vist bare ”hjem” til DTU igen….mere Bike´nRun….ind og melde os ved bordet….Der var bare lige en lille klatreopgave mere…så ud af bygningen igen, over vejen, op af muren alle 3 og så ind til tidtagningsbordet. Små 23 timer brugte vi på at gennemføre. Vi havde det sjovt undervejs og har taget en god oplevelse med hjem hver især. Vi har også nogle dyrekøbte erfaringer med hjem: Husk LYS fra start, Vingummi er dårligt at kombinere med Bike´nRun, Kolle Kolle ligger ved Furesøen. Alt dette kan vi grine af bagefter og næste år giver vi den nok lige lidt mere gas…..Tak for en rigtig fed oplevelse til arrangørerne af DTU-AR, crewet og sponsorerne.

PS: Team Quinnerne var for længst i mål og sikkert på vej hjem til Århus igen! Vi ses i Århus lige om lidt!!!

Tilbage