Kong Vinter 2014

WAT’s the rush - Kong Vinter: 2 - 0

WAT stillede talstærkt til start til Kong Vinter 2014 - 3 damehold + et mixhold på masterdistancen. Feltet i damerækken på challenge distancen var stærkt, så vi havde egentlig ikke sat næsen op efter ret meget - vi gik som altid efter at have et fedt race, og gøre det så godt vi kunne undervejs.

WAT’s the rush var denne gang Karen, Helle Bendixen og i sidste øjeblik Alice, der siden Charlotte meldte fra havde lavet ”jeg kan godt”/”det går ikke” ca. 50 gange dagen før løbet.

Lørdag morgen kl. 07.30 blev det heldigvis ”jeg kan godt” der vandt, og WAT’s the Rush stillede klar til start. Jeg tror dog, at Alice fortrød sit ja en gang eller 2 undervejs, for Kong Vinter var i denne omgang dansk vinter når den er ondest - vedvarende regn, blæst og ca. 5 plusgrader. Alt var mudder og vi var våde fra start til slut.

Det betød at 1. etape, som var MTB-O i Søborg sø, ikke var 1 m over havets overflade, som der stod i roadbooken, men ½ meter dybt mudder hele vejen rundt. Alice var helt klar på orienteringen, jeg styrede roadbook, og Helle holdt klippekortet, som vi nok skulle have ofret
en gang selvklæbende bogbind på, for selvom den var trykt på vandfast papir blev den mere og mere ulæselig som dagen og aftenen skred frem.

Efter noget længere tid end de 70 min der stod i roadbooken, nåede vi TA2, hvorfra 4 sløjfer udgik. Vi røg på klatringen først, og det var KOLDT. Våde, i 10 meters højde, mens vi langsomt bevægede os fra trætop til trætop, var det stort set umuligt at holde varmen og motorikken blev lidt stiv i de mange balanceagt mellem trærerne. Det blev heller ikke bedre af, at vi glemte at klippe på 1. bane, så vi måtte lige tage den sidste 3.del igen for at nå klippeposten.
Læring: Se jer for!

Gennemkolde nåede vi igennem klatreposten og besluttede at gå på o-løb - gensyn med grusgraven hed den etape. Alice havde startet dagen kækt med at forkaste Helles og min plan om at skære valgfri poster fra, men efter MTB-O og klatring var hun klar til at gå benhårdt kun efter obligatoriske poster. Det var nok også den rigtige disposition, for selvom kortet var marginalt mere læsbart end sidste års grusgravskort, så er der bare mega mange højdekurver i sådan en grusgrav - og i regnvejr bliver alt leret til kviksand. Vi kom dog nogenlunde helskindede igennem grusgraven, og tilbage i TA2 ventede Daniel og Silje med opmuntrende tilråb, et tilbud om at løbe med (Silje) og kræfter nok til at få luft i Alice’s baghjul igen (Daniel).
Læring: Husk en pumpe der virker!

Efter 20 minutters kamp med Alice’s baghjul, (her var vi nok ca. 30 sekunder fra at smide håndklædet i ringen) var vi klar til Tegners have - en kombineret MTB-O og o-løbs etape, hvor vi bommede en enkelt post, hvor vi vadede forbi den i mørket mindst to gange, inden vi endelig fandt den og valgte en obligatorisk post fra på tilbagevejen. Den hed ’grøfteknæk’, men i regnvejret og med 70 hold der alle havde været frem og tilbage over grøften ville ’Gudenåen’ have været et mere passende navn.

Tilbage i TA2 tænkte vi først, at vi ville satse på at nå TA4 og Esrum kloster O-løbet inden cut-off kl 18, men med kulde i kroppen og trætte ben var det måske lige optimistisk nok. I hvert fald var vi så længe om at blive klar til at forlade TA2, at vi måtte opgive den plan og se på, hvordan vi bedst kom igennem MTB-O etapen hjem. En hjemtur som gav endnu en runde ”løb med MTB i mudder, forsøg at hoppe fra mudder kant til mudder kant over hvad der engang var en grøft, men nu en å” og en mørk fredfyldt tur gennem mark og skov hjem til Græsted.

Set i bakspejlet havde det nok været et bedre valg at tage bike’n’run etapen for at få de poster med, men jeg magtede ikke at se på TA2 igen.

Strategien omkring kun at tage obligatoriske poster holdt vi fast ved, og vi valgte også en enkelt obligatorisk fra, da det var en større omvej at skulle hente den. Kl 19.40 nåede vi tilbage til start og kunne melde WAT’s the rush i mål for i år. Her viste det sig at tre af dameholdene var udgået pga tekniknedbrud eller afkøling, så lige pludselig kom der spænding tilbage om placeringen og efter et varmt bad og et bjerg af frikadeller og kage vendte varmen og smilet tilbage til teamet.
Læring: mindst tre lag tøj med et vind og vandfast yderste lag + ekstra tørre handsker.

/Karen

Tilbage