12 timers MTB i Gribskov
Som så mange år før stillede WAT selvfølgelig op til 12-timers mountainbikeløbet H12. Man så dog tydligt, at det var nogle garvede ryttede der ikke lod sig præge af nervøsitet og at ambitionsniveauet var sat på hygge. Med 20 min til start var jeg eneste fra holdet på pladsen - en anden sad i kø til parkeringen, en trejde sad over morgenmaden med barnet og den fjerde sad i flyveren på vej hjem fra Indien! Og sådan gik det til at jeg måtte tage tjansen som rytter nr.1.
Jeg gruede for møffen og kø på sporet, så siden vi ikke havde et mål om placering eller tid besluttede jeg at glide langt ned i feltet - og det var en god beslutning. Jeg oplevede kun kort kø og derefter gik resten af turen i mit tempo! En rute med mange mindre op/ned kørsler og pokkers mange rødder! Pfew jeg var glad for at solen skinnede og sporet var tørt. Sidste del af sporet var klar min favorit - her kunne man virkelig få flow i cyklen. Det er ikke så tit jeg oplever at komme op på knap 45 km/t på en singletrack nedkørsel! Yeah, det fik det store smil frem og jeg slugte vist et par forårs-fluer i farten.
Efterhånden som formiddagen skred frem dukkede resten af holdet op og alle tog deres tjans både på sporet og i liggestolene. Vi havde scoret en fantastisk plads tæt ved skiftezonen så der var masser af liv og nok at følge med i med man lå der med benene oppe!
Selvfølgelig skulle det gå sådan at præcis én måtte tage en omgang mere end de andre. Der blev argumenteret frem og tilbage for alle synes at have en rigtig god dårlig undskyldning hvorfor det ikke lige skulle være dem. Alle var dog også enige om at det ville alligevel være for tyndt ikke at køre omgangen. Britt var den seje der lod sig overtale og med 1½ time til lukning af mål kunne hun tage det helt roligt.
Derefter ned til en god omgang aftensmad inden den store hyldest af vinderne og uddeling af vilde lodtrækningspræmier. Dog desværre ingen til os - men jeg er sikker på at vi alle var godt tilfreds med at få endnu en god H12-oplevelse med hjem :)
/Signe
|
|
|