WAT’s the rush på eventyrWAT’s the rush på eventyr – eller hvordan man navigerer via vindmøllerHer kunne følge en standard beretning om et adventurerace, med beskrivelse af de forskellige sløjfer og hvad vi gjorde godt og mindre godt undervejs, men jeg har mere lyst til at skrive om hvordan Videbæk Adventures 2014 kom til at stå for rigtig mange af de elementer, der gør at jeg elsker at løbe adventurerace. Det handler rigtig meget om den følelse, jeg havde det mest af vejen – en følelse af at mit team virkelig fik alting til at spille max, fra en strategisk beslutning om at vælge 10 valgfrie poster fra tidligt i løbet til moderat pres fra Bente og Helle der gjorde at jeg fik gennemført min del af klatreposten. Om et varieret løb, der indeholdt overraskende elementer som skinnecykling og ’posten er her, men klippetangen er x grader og y meter væk’ – begge dele rigtig fede elementer. Men mest af alt om at bevæge sig først gennem et natsort Vestjylland med den smukkeste nymåne, hvor man kunne se forfølgernes lygter hale ind på én, over tidligt, køligt, daggry med tågen dansende om cykelhjulene fulgt af en glødende solopgang der blev til en smuk sensommerdag med så meget varme at selv frossenpinden her fik lagt uldtrøjen og det ekstra par bukser i rygsækken. Vores strategiske valg viste sig i øvrigt at være helt rigtigt – vi nåede mål 15 minutter før lukketid med alle CP, 5 CPV hvad der viste sig at være en samlet 12. plads og en 1. plads i damerækken. Tak til Bente og Helle for en helt igennem fantastisk dag i Vestjylland – og en særlig tak til Helles mor for mad og ekstraordinær gæstfrihed. /Karen PS: Man navigerer via vindmøller ved at se på kortet og sige: Vi er ikke på den rigtige sti, for her er møllerne kun på den ene side af stien, og det skal de ikke være. Eller: Vi vil gerne kunne se nogen vindmøller – nå ja, de er der. Så er vi på rette spor. |
|
