Møn ARWATs the rush vs. Møns Klint: 3-0Hvorfor skal man planlægge et Adventure race lang tid i forvejen, når man kan skrive til Alice ugen før og spørge: Er du klar? Det var hun heldigvis, og så stillede WATs the Rush til start i opstillingen Alice som navigatør, Helle Juncker med de sindssygt gode ben og Karen som holdkaptajn. Prologen var ændret i år, så vi fulgtes ad ud til Jydelejet og ned ad den nordligste trappe, hvor der var trailløb til næste trappe og op ad alle trinnene og retur til cyklerne hvor vi fik kortet. Super fed tur, hvor de seneste dages kraftige østenvind, der havde sørget for at vores kajaketape måtte aflyses også lige sørgede for våde fødder... 1.sløjfe var et o-løb som hurtigt blev overstået, og også den næste MTB-O sløjfe tilbage til geocenteret og stjernecentrum gik uden problemer. Her valgte vi en etape der hed MTB og vand, der viste sig at være en slack-line spændt ud over en svømmepøl. Ingen af os kom over, og så måtte vi puste luft nok i 3 spande til at de kom til overfladen inden vi kunne fortsætte. Passende afkølede (28C og tordenluft…) fortsatte vi tilbage til de 2 klatreaktiviteter, der var bouldering væggen i geocentret, hvor Helles lange ben hjalp os hurtigt videre, og svævebanen ovenfor centret, hvor årets krølle var at man selv skulle rebklatre op til platformen. Det gik – elegant har det nok ikke været, men overstået blev det, og så ventede næste lille O-sløjfe, som basically bare var ned af den ene trappe og op ad den anden – det er jo ikke Møn, hvis ikke man er oppe og nede mindst 2 gange… Næstsidste etape var MTB-O + SUP, og her fik vi supergod gavn af Helles gode ben. Jeg prøvede at trække Alice derhen, hvilket resulterede i følgende ordveksling: Alice: Kom nu, træd til så vi når det inden bilen Karen: Hold din kæft! (undskyld Alice…) På vej tilbage fik Helle trækket, og ikke alene trak hun Alice, mens jeg bare lå på hjul, hun trak os også op til et herrehold foran, og spurgte om vi ikke skulle gå forbi… Det skulle vi så ikke – det var passende at de fik lov at arbejde lidt. Sidste sløjfe var et O-løb igennem alt det krat, der findes på Østmøn, som for alvor trak tænder ud – men igennem kom vi, og tilbage mod mål. Her fik vi drejet til højre en gang for tidligt, et bom, der kostede ca. 5 minutter, og en plads eller 2 i den samlede stilling. Placering var dog nummer 1 i damerækken og 7 overall, så det er faktisk okay. Tak til Anders for endnu en udgave af mit yndlingsløb, og tak til Alice og Helle for god spas i kridten. /Karen |
|
