Eagle race

Hyggehold til Eagle Race

DARU cuppen bliver afgjort på dine 5 bedste placeringer, så da WATs the rush inden Eagle race havde 1 førsteplads, 5 andenpladser og en tredjeplads, så var løbet uden betydning for CUP placeringen (specielt fordi Fit4Run stillede til start, og dem har jeg ikke slået i år)

Men det er jo et løb, og der er læænge til Kong Vinter, så jeg ville sindssygt gerne afsted – og Jytte og Margit ville heldigvis gerne med.

Der endte med at være 5 hold i damerækken – 2 WAT hold, Fit4run, Karen og Anne fra NOSK og team POW, som vi slog til Møn, så lidt spændende var det alligevel.

Løbet var klart et ’herreløb’ – der var ikke meget taktik i de enkelte sløjfer, ingen valgfri poster at vælge fra, men i stedet 2 lange og et kort o-løb, 2 lange cykeletaper, og 2 mega-lange kanoetaper, hvor det klart var en fordel at være 2mandshold. Vi fik nemlig kun udleveret 2 padler per hold, så 3. mand var kun dødvægt. Det så vi tydeligst på hjemturen, hvor vi ikke kunne følge med NOSK holdet – og der blev i den grad padlet igennem fra vores side.

Egentlig var der meget godt flow i vores løb, med et enkelt bøf på det første o-løb (vi skulle nok have været uden om det tætte område på vej mod post 15) og en dummert:
Når man glemmer obligatorisk udstyr, så koster det 10 minutter at køre hjem og hente det. Alligevel endte vi som nummer 22 af 29 hold – så enten har vi været længere om det end vi tænkte, eller også har de andre hold haft ektraordinært gode ben på årets sidste løb.

Tak til Margit og Jytte for godt selskab undervejs, og tak til arrangørerne for et fedt race i nye omgivelser – og en særlig tak til Jimmy for at læsse min cykel på bilen og køre mig hjem bagefter.

/Karen
Tilbage
01
02
03
04
05
06
07