Videbæk 2017

Videbæk 2017 – fra røven af 4. division til vinder af damerækken.

Videbæk adventures er altid garanti for lige lidt ekstra – det gode twist, den ekstra opgave, lidt mere variation, så Helle, Bente og jeg mødtes forventningsfulde hos Helles mor til vanlig vestjysk gæstfrihed.

Starten gik i svømmehallen, og det var vi ikke ret gode til. Der var 4 opgaver, og da vi var færdige med opgave 3 var svømmehallen tom, og så manglede vi jo lige den sidste.

Så vi var allersidst ude på bike/skate/run etapen, og selvom vi kæmpede alt hvad vi kunne (et træk på cyklen kan varmt anbefales til at få fart i løberen), så fik vi ikke kontakt til feltet lige med det første. Vi så skyggen af dem ved post 2, hvor der var et o-løb i Brejning krat, men selvom der lå masser af cykler da vi løb ud på o-løbet, så var vi allersidst videre på skate/bike/run etapen. Vi var også allersidst til at aflevere rulleskøjter, og allersidst til at få cyklerne. Det var lidt hårdt at holde motivationen der, så i stedet satsede vi på en dejlig dag i det vestjyske, og på at give Helle navigationserfaring, så hun fik kortet på cykeldistancerne.

Vi fandt nogenlunde frem til Hoverdal, hvor der ventede klatring op i kranen, og rapelling ned, og det gik fint. der var også et langt o-løb, hvor vi lige pludselig fik kontakt med – og gik forbi nogle hold. Alle mine mange timers orienteringsløb var lige pludselig godt givet ud. Så da vi nåede tilbage til cyklerne var Fit4run i kranen og der lå flere cykler rundt omkring – vi var altså ikke allerbagerst mere!

Det gav lidt ekstra kræfter i benene – i hvert fald til Helle og Bente. Jeg havde måske resterne af Eagle race i kroppen, jeg måtte i stedet ligge på hjul og se om jeg kunne følge med. Efter en lang, meget varm tur endte vi i Præstbjerg, hvor der var korthusk, hvor holdet måtte dele sig. Bente og jeg tog hver 2 poster, og Helle en enkelt – og også her gik orienteringen fint, og der var flere hold tilbage, da vi cyklede videre.

Denne MTB-O etape endte i Trehøje, hvor Helles mor stod klar med opbakning inden vi løb ud på det sidste o-løb. Eller løb og løb – kombinationen af knæhøjt lyng og trætte ben var ikke optimal, så noget af distancen blev på gåben. Vi fulgtes med et herrehold noget af vejen rundt – eller, de løb forbi os, kunne ikke finde posten, og fulgte efter os når vi fandt den. Det gentog sig de sidste 6-8 poster, så det var heldigt at de ikke var i konkurrence med os, så havde det været noget irriterende.

Fra Trehøje gik cykelturen videre mod Laugesens have, hvor der ventede endnu en klatredisciplin – slacklines i træer. Vi landede her samtidig med mange af fighter holdene, så der var noget ventetid, som vi heldigvis kunne udnytte til at få tanket vand og kalorier. Fit4run havde vi ikke set siden korthusk i Præstbjerg, og vi var noget spændte på om de lige pludselig ville komme ræsende.

Fra Laugesens have fik jeg kortet de sidste 3-4 km mod Videbæk og anlægget, hvor ’shoot’n’canoe’ ventede. Vi havde frygtet at det var en gentagelse af sidste års ’stående skydning’ disciplin – men det var faktisk værre: Ram en øldåse på en snor 5 gange, og tag en runde i kanoen i søen i anlægget for hver gang du ikke rammer – og gentag så i øvrigt 3 gange.

Ud af 15 forsøg ramte vi 1 gang, så det blev i alt 14 ture rundt i søen inden vi kunne slæbe kanoen på land og køre mod mål. Fit4run dukkede op mens vi manglede et par omgange, så vi var et øjeblik bekymrede for at de ville ramme 15 gange og køre før os mod mål. Det gjorde de heldigvis ikke, så vi kunne gå i mål 17.35 med alle poster, 20 minutter før Fit4run, og med en placering der ligner midt i feltet.

Så bortset fra et par fjollede discipliner (svømmehal og kast efter dåser), så havde Henrik lavet et virkeligt varieret race til os, med masser af skift og variation. Og når det så også er forår i det vestjyske, så er det svært at være utilfreds.

Tak til Helles mor for sædvanlig usædvanlig gæstfrihed, og tak til Helle og Bente for fremragende selskab i det vestjyske.
/Karen
Tilbage
10
11
12
13
14
15
16
17