I regn og blæst på solskinsøenEn af mine yndlingsting ved adventure er muligheden for at se noget af al den smukke natur vi har i Danmark, og typisk gør arrangørerne sig også umage for at finde de smukkeste steder i lige netop deres baghave, som vi så kan blive udsat for når vi kommer forbi.Bornholm er da heller ingen undtagelse, og Magnus og resten af arrangørerne havde fundet virkelig mange perler frem til os. ’Os’ var i dette tilfælde Rikke, Anna og Karen, der alle 3 gerne ville prøve kræfter med den bornholmske natur. Rikke og Anna har løbet et par løb, hvor de synes de har løbet både stærkt og langt, men ikke nødvendigvis i den rigtige retning, så jeg fik ansvaret for navigationen, Anna for roadbook og Rikke for klippekort – indtil det viste sig at klippekortet var erstattet af en SI-brik til hver. Så er man da sikker på at alle mand er til post... Løbet var klassisk adventurerace, med sløjfer ud fra forskellige TA’er med start ved Hammershus, og mål på skolen i Allinge. Prolog og 1. sløjfe var til fods, og efter en tur på luftfoto rundt på Hammershus løb vi ud i ’slotslyngen’ syd for ruinen. Der var masser af højdemeter og masser af orientering – og vi var godt med de andre hold. Bortset fra et enkelt tidspunkt, hvor jeg synes der var lidt mere ingenting end jeg havde forventet at se, så kom vi godt igennem første sløjfe og tilbage til TA1 og cyklerne. Der var stadig masser af cykler tilbage da vi kørte, så helt forkert havde vi da ikke løbet. Herfra gik turen ned til bunden af et stenbrud og op igen, og videre til TA2, der i anledning af blæsten (10 sekundmeter og tiltagende) var flyttet fra vestkysten af Bornholm til det lidt mere beskyttede Sandvig havn. Herfra var der 3 sløjfer: kajak, coasteering og swim-run. Vi blev sendt på swim-run først, og det viste sig at være 2 poster, der skulle svømmes i Hammersøen, og et udspring på 8 meter ned i Opalsøen. Det krævede alligevel noget overvindelse at komme ud over kanten der, men det gik - og vi kunne løbe tilbage mod TA2 og kajakkerne. Jeg besluttede, at vi skulle skippe den valgfri post – selvom bugten var beskyttet farvand med de 2 obligatoriske poster var der langt til Sandvig havn og den valgfri, og så sikker på vores makkerredning synes jeg ikke vi var. Vi skiftede – lidt naivt – tøj til det tørre tøj, og løb ud på coasteering etapen. Det var begyndt at dryppe lidt, men heldigvis blev det mest ved truslen. Vi så og genså nogle af de andre hold på vej rundt på etapen, som også gik uden de store orienteringsmæssige bom. Fra TA2 gik turen sydpå via slotslyngen igen til TA3, hvor klippeklatringen ventede. Her havde arrangørernes ellers udmærkede planlægning slået helt fejl. Vi måtte vente en time inden vi kunne komme til at klatre, og selvom der var tændt bål var det med klaprende tænder vi endelig kunne tage selerne på og klatre opad. Her skulle man nok have nøjedes med at sende 1 person op per hold, så ventetiden ikke kom helt ud af kontrol. Fra TA3 cyklede vi videre gennem stenbruddet via Jons kapel mod post 22 – og nu regnede det for alvor. Blæsten var også steget til 13 sekundmeter, så det var svært at holde sig varm og bare nogenlunde tør. En sti på kortet fandtes ikke i virkeligheden, og vi måtte ud på en længere omvej for at finde post 22. Den viste sig at være en slackline spændt ud over en spaltedal, og her meldte Rikke pas. Hun havde kæmpet med vejrtrækning og hovedpine hele dagen, og nu var hun ikke klar på at fortsætte længere. Anna og jeg klippede posten, men ved udsigten til 4-6 timer i mørke, kulde og blæst uden for konkurrence trak jeg stikket, og Anna og jeg cyklede mod mål mens Rikke fik et lift af en af arrangørerne. Heldigvis havde vi alle 13 sekundmeter i ryggen hele vejen tilbage, så vi kom hurtigt tilbage til stævnecentrum. Selvom det var ærgerligt ikke at kunne gennemføre var det alligevel rart at sidde rene, tørre og mætte og se de andre hold komme i mål. Vi manglede 8 obligatoriske og 26 valgfri poster, men vi havde dog nået mange af de specielle elementer. Tak til arrangørerne for alle de smukke postplaceringer – der var virkeligt mange fede adventure-elementer, og kun den ultralange ventetid ved klatreposten skæmmede et ellers topklasseløb. Tak til Rikke og Anna for at lege med – det må vi gøre igen... /Karen |
|
