Als Extreme - nu i Vestjylland

Als Extreme – nu i Vestjylland

Vi havde måske lidt brug for en optur efter nedturen til Yeti, der jo endte kun 8 timer inde i estimeret 60 timer, så Frank og Thomas og jeg tænkte at Als var en passende mulighed for at rette op på det.

Med vanlig manglende sans for planlægning og tilsvarende held kørte vi fra Amager kl 21.30, og blev ikke fanget i den massive kø, der fulgte på afspærringen af alle udveje fra Sjælland. Det betød også at vi først var på Rømø kl. 01.00, men hvem kan ikke køre adventurerace med kun 4 timers søvn?

Kort blev udleveret kl. 05.00, kl 05.45 var der briefing, og kl. 06.00 gik bussen mod Ribe og start. Frank og jeg delte navigationen, og Thomas havde SI brik og de gode ben, håbede vi på.

Prologen var et o-løb rundt i Ribe på et historisk kort, og bortset fra en post på en ø, der var omgivet af private haver gik det fint – inklusive en tur i domkirketårnet efter en post deroppe. Næste etape var en kajaketape på Ribe å, hvor Thomas bandede lidt på forhånd – kajak er ikke hans yndlingsdisciplin. Men det var medstrøms og fladt vand, så det gik fint hele vejen. Herfra var der en lang – og ond – o-løb/coasteering etape der inkluderede en tur til Mandø. Ikke ad dæmningen, men ad Ebbevejen, der ved lavvande kun har 30 cm iskoldt vand at vade igennem. Godt at dagens valg af tøj inkluderede uldsokker…

Rundt på Mandø gik det rimeligt – en post stod ikke der, hvor den var indtegnet, men vi løb lige forbi den – efter at vi havde sat en strimmel der hvor den burde have stået. Endelig fik vi cyklerne igen, og så kunne vi køre tilbage mod fastlandet af dæmningen denne gang.

Heldigvis gik ruten herfra mest øst- og sydpå, for det blæser, ude i det der Vestjylland. Så vi susede afsted, og største forhindring var at nå at skifte kort – vi var ude i en post per kort.

Ved Lovrup skov lagde vi cyklerne og løb ud på o-løb – eller løb og løb – Frank havde en krampe der drillede, og Thomas’ ryg var heller ikke helt med på sjov. Men rundt kom vi - Thomas konstaterede ved hjælp af højre balde at der var strøm i et af de hegn, vi skulle under – og så var vi lige pludselig tilbage ved cyklerne igen.

Nu gik cykelturen mest vestpå, så tempoet faldt som vinden steg, og vi var alle 3 ved at være møre. Efter en rimelig hård tur nåede vi øst-siden af Rømø-dæmningen, og skiftezone til Bike’n’inline etapen. Jeg skyldte fra Yeti, hvor Thomas og Frank slæbte mig (og så er jeg urimelig dårlig til de der skide inliners), så jeg blev på cyklen, og Frank og Thomas hoppede i skøjterne. Og så gik turen ellers stik vest, lige op i vinden, med Frank i cykeltrækket og Thomas mest muligt i læ bagved. Og det var hårdt! Jeg kunne ikke gøre så meget andet end at lægge mig i selen og blive ved med at cykle til vi endelig – 11 km senere – ramte sidste skiftezone og sidste o-løb. Og nu var jeg færdig. Alle opfordringer til at løbe lidt blev pure afvist, og efter en post eller 3 fik Frank kortet, for jeg kunne ikke ret meget andet end at prøve at følge med. Vi nåede alle poster på o-løbet, og var tilbage i skiftezonen 19.25. Herfra besluttede vi (med værdifuldt input fra TA-crew) at skippe de sidste 3 poster på stranden og cykle direkte mod mål. Der var 7 km, så vi nåede mål kl. 19.51 – 9 minutter i lukketid og helt nede på alle energidepoter.

Placeringen blev 9 af 15 hold – så nogenlunde midt i feltet, men et stykke fra den podieplads Frank havde været lige ved at sætte næsen op efter.

/Karen

Tilbage
01
02
03
04
05
06