Nyhedsoversigt - 2018
Herunder kan du se nyheder fra de forskellige races, aktiviteter, ture, m.m.

Als Extreme - nu i Vestjylland
25-10-2018

Prologen var et o-løb rundt i Ribe på et historisk kort, og bortset fra en post på en ø, der var omgivet af private haver gik det fint – inklusive en tur i domkirketårnet efter en post deroppe. Næste etape var en kajaketape på Ribe å, hvor Thomas bandede lidt på forhånd – kajak er ikke hans yndlingsdisciplin. Men det var medstrøms og fladt vand, så det gik fint hele vejen. Herfra var der en lang – og ond – o-løb/coasteering etape der inkluderede en tur til Mandø. Ikke ad dæmningen, men ad Ebbevejen, der ved lavvande kun har 30 cm iskoldt vand at vade igennem. Godt at dagens valg af tøj inkluderede uldsokker…




Yeti adventure challenge
24-08-2018

Det sværeste i adventure race er altid at stille til start, så da Kristian meldte fra i maj var gode råd dyre. Heldigvis var Henrik lige så blank som jeg med hensyn til hvad det var vi havde fået sagt ja til, så holdet til det første Euroseries Adventure race på dansk grund blev Frank og Thomas fra team Summit Seekers, og så Henrik og jeg.




Oure AR: Wats the rush in the mix
16-05-2018

Herfra var der ’kun’ 3,5 km til Oure og mål, men der var så også lige et MTB-O til at slutte af på – og her fandt drengene et ekstra gear til slutspurten som jeg ikke lige havde. Så jeg hang i bremsen det sidste stykke, kæmpede det bedste jeg kunne – og så var vi lige pludselig færdige, med alle poster og et kvarter til målet lukkede.




WAT a rookie til Kong Vinter
21-01-2018

Masser af højdemeter og kalk - det var en god kombi til endnu mere syre i lårene. Vi havde slet ikke overvejet scenariet på forhånd og vi skal hilse og sige at vand og kalk kan skabe en helt særlig klistrende effekt på skoene. Og i en kombination med jord føltes det som om, at hvert ben blev et kilo tungere. Da det var hårdest, begyndte vi at synge, mens vi løb og fik distraheret os selv lidt. Vi skippede to frivillige poster ved kalkbruddet, men tog resten. Så langt så godt.