MTB-O m Allerød OK

Tilbage
I Allerød OK har vi MTBO træning i sommerhalvåret stort set hver onsdag kl 17:30.
Vi kører i forskellige skove i rimelig afstand fra Allerød.
Alle er velkomne til at prøve – du kan låne kortholder af os i starten. Men giv lige et praj dagen før hvis du kommer – drop mig et mail eller SMS til 3077 8319

Du er altid velkommen til at komme og prøve – inden du bestemmer dig for at melde dig ind i Allerød OK. Medlemmer af andre O-klubber kan melde sig ind i Allerød OK, som træningsmedlem, hvis du kun ønsker at deltage i træningen.

Om træningen:

– Alm. individuelle MTBO baner

– O-teknisk træning

– MTB Teknisk træning

Distancerne er typisk på ca. 10-15 km (som evt. kan afkortes) – eller 1- 2 timer.

Ved hver træningssamling tilbydes instruktion til nybegyndere i orienteringssporten samt instruktion til de ”garvede” orienteringsløbere i klubben som endnu ikke har prøvet MTBO.

For nye i klubben/orienteringssporten tilbydes endvidere mulighed for at cykle parvis/gruppe­vis sam­men med en erfaren orienteringsløber.

Husk a medbringe en cykel + cykelhjelm samt evt. pumpe, cykelslange og dækjern.

Klubben har et antal kortholdere og kompasser der kan stilles til rådighed ved træningen. Kontakt os et par dage før på mtb-o@alleok.dk hvis du har brug for noget af dette.

Ved vores træningsarrangementer får du en enestående mulighed for at kombinere ”ræs” med orientering – og så lige finessen, som er at undgå at blive væk. Og husk – det er et træningsarrangement hvilket betyder, at du ikke behøver at være i ”form” til at cykle eller orientere for at deltage – det skal nok komme hen ad vejen jo flere trænings­pas du deltager i.


Dato 27-09-2017
PrisGratis for medlemmer af WAT
KontaktpersonKaren
LinkSe hjemmeside her