Hvem er vi
Vi har i flere år løbet et hav af danske adventure races af varierende længde og det seneste års tid også flirtet med udenlandske races, så vi synes nu, at vi har en god fornemmelse af hvad et adventure race skal indeholde, for at deltagerne går hjem med en fed oplevelse!
Women’s Adventure Team er en forening for kvinder med eventyrlyst, der ønsker at dyrke adventurerace på alle niveauer. Foreningen består af kvinder fra hele Sjælland og i alle aldergrupper, som nyder motion og aktiviteter i naturen. Vi holder af udfordringer og afprøver vores grænser og udholdenhed.
Vi håber at kunne skabe større fokus på kvinder og adventure sport. Ambitionsniveauet er højt og vi arrangerer en masse aktiviteter, som vil introducere flere til sporten. De seneste år har vi haft en eksplosiv vækst og vi forventer, at tiltrække endnu flere kvinder, som har eventyrlysten.
Vores mål med foreningen er at få flere kvindelige udøvere ind i sporten, så vi som kvinder får bedre mulighed for at konkurrere med og mod hinanden.
I foreningen tilbyder vi forskellige rabatordninger, introkurser, aktivitetskalender, kursustilbud i specifikke discipliner, foredrag om træning, udstyr, ernæring, cykelreparation, vedligeholdelse og der åbnes op for træning med kvinder på alle niveauer. Mange af disse tilbud kan vi tilbyde som forening i DGI og det tiltrækker mange nye medlemmer.
Igangsætterne bag WATeam ønsker, at skabe et stort netværk af kvinder, der kan dele og udveksle erfaringer. Vi har i gennem de sidste 5 år deltaget i stort set alle de danske adventure race der findes og tillige en del internationale løb, så vi føler at vi nu har en god ide om, hvad der gør et adventure race til noget særligt. Vi har lysten, tiden og overskuddet til at arrangere et adventure race!
Vi er på ingen måde novicer i tilrettelæggelse af løb. I 2009 stod vi bag mountainbike-cuppen "Heels on Wheels", som oprindeligt var en prøveklud, men som endte med at blive en bragende succes med 4 afdelinger og 130 piger i skoven på den sidste afdeling. Se evt. www.heelsonwheels.dk.
|
|
|
sponsorer
| |