MTB-O Intro - "en ommer" på den fede måde
Søndag d. 16. marts bød på det smukkeste forårsvejr, man kunne tænke sig, så det var med et stor smil på læben vi, ca. 16 tøser (et godt mix af garvede og nybegyndere), satte efter Johan, som skulle give os fif fra MTB-O-fifkassen, ud i Rude Skov. Johan er en garvet MTB-O-udøver, så det var bare med at slå lyttebøfferne ud, da han gennemgik kort og signaturforklaringer. Dernæst var det op på hestene og kick-off ud i skoven. Der blev lavet kontrolstop for at sørge for, at alle var med på, hvor vi var på kortet. Lad mig sige det således; vær med på hvor du er fra starten, ellers ender det galt (sagt af en nybegynder:o). Ude i det grønne havde Johan lavet 3 forskellige ruter med 5 poster (interval på ca. 2 km). Ved udgangspunktet blev vi sendt ud 3 af gangen på hver vores rute. Nybegyndere først og så fremdeles. Undertegnede indrømmer blankt, at det gik helt galt på første rute. Troede jeg havde styr på, hvor jeg var...men ak! Og så er det, at man ender ved en post, hvor intet på kortet passer på det man har omkring sig!! Tilbage til udgangspunktet og forfra....så ka' jeg lære det, ja- jeg ka' så:o) Da vi var færdige med at "lege" interval, skulle vi liiiiige finde 2 poster ud fra den korteste vej på kortet. Vi tog forskellige ruter for at se, hvem der kom først til posten...hæ hæ lets race:o) Sjovt nok mødte jeg rigtig mange heste (med rytter) børn, hunde og div., som jeg skulle sænke farten for;o), så jeg kom ikke til posten som den første.
Vi var godt møre og havde lidt mudder i ansigtet, da vi kom tilbage. Det var en rigtig god og udbytterig dag, hvor man kun kunne lære af sine fejl. Samtidig var det rigtigt godt at være sammen med så mange og få noget socialt ud af det. Alt i alt; "det er en ommer" på den fede måde:o) (Carina Laursen)
|
Tilbage
 Hele gruppen samlet |
 Johan og Ditte orienterer |
 Irene - hvad er op og ned her? |
 Koncentrerede tøser lytter |
 Maria og Sofie slår følgeskab |
|
|
|