SOK 2008- ikke helt Light
Fredag eftermiddag mødtes vi alle sammen i Ballerup, og gjorde os klar til at sætte kursen mod Silkeborg. Med 9 personer i en minibus var stemningen høj og alle var spændte på hvad der ventede af oplevelser forude. Efter ankomst gik aftenen med at gøre sig klar til morgendagens strabadser. Nogle øvede sig i skift af slange, andre fik styr på oppakning og mad til turen m.v.
Tidligt lørdag morgen kl.5 gik starten for Master. Her var WAT flot repræsenteret i form af Alice som kørte på mix-hold med Lasse og Klaus. På et rent damehold var Stine-Sophie og Irene, med Karin Jørgensen som 3.mand.
På Light distancen kom vi af sted kl.7.30 og her var vi tre hold der stillede op - i rækkefølge; Maria + Vicki – Malene + Birka – Ole, Sonny, + Sofie.
Vi startede med terrænløb. Starten var op ad bakken, og så var lægmusklerne kickstartet til resten af turen. Efter ca. 1 times løb kom vi tilbage til startzonen, og strøg videre på MTB-O. Her kørte vi igennem Silkeborg by og fortsætte ud til et nyt skovområde, hvor de næste par timer skulle gå med at finde poster og bestige bjerge. For Bjerge er der altså i Silkeborg, og posterne var placeret på toppen af dem. Så det var bare at tage benene på nakken og kravle mod toppen.
Efter at have cyklet i en evighed kom vi endelig til stjerneløbet, hvor der var 8 forskellige aktiviteter som skulle gennemføres; Kajakstafet, kano, bål & brand, nature race, bueskydning, MTB rute, O-løb og bike n’run.
Kanosejladsen som der var trænet til hjemmefra, gik i fin stil for alle hold. Især udmærkede to hold sig ved frivilligt at tage den dobbelte distance. Om de overså posten - eller simpelthen bare nød turen så meget at de gav den en ekstra skalle, melder historien ikke noget om..;)
Videre til nature race hvor der skulle findes planter af forskellig art. Vores hold besad ikke de store botaniske evner, og måtte sande at en anemone kan være en lumsk blomst at finde.
Så var det tid til Bike’n Run hvor der var indlagt ekstra-opgave. Her skulle Himmelbjerget bestiges og posten klippes i toppen af tårnet. Igen var et af holdene så overskudsagtige, at de fuldførte opgaven to gange pga. en mindre fejl. Det må siges at være målrettet, og flot i ikke tabte modet – godt gået piger!!!)
Så skulle bueskydning hurtigt overstås. Jeg kunne personligt ikke finde rede i bue og pil, og måtte som straf løbe to gange op af en stejl bakke. Med temperamentet kogende blev det klaret, og efter lidt opmuntring kom vi videre til næste disciplin.
Med en disciplin tilbage steg humøret, og vi gav den en ekstra skalle. Ole navigerede os sikkert fra post til post - eller fra bakketop til bakketop nærmere bestemt..;) Selv med ondt i knæet kæmpede han videre uden at brokke sig det mindste. Det var bare stærkt gået.
Tilbage ved stjernen havde vi 1½ time til kl.20 som var ”lukketid”. Nu skulle vi så prøve at finde 9 poster over 30 km på vej tilbage mod Silkeborg. Dette lykkedes desværre ikke!
Tilbage ved målstregen blev vi modtaget af de andre som var kommet i mål. Det var helt overvældende at komme ind i mål efter 13 timer og 21 min. Det var dog ikke kun ved målstregen at opbakningen var total. Når vi mødtes rundt på ruten, kom alle med støttende tilråb og klap på skulderen hvis der var brug for det. Det var imponerende og dejligt der var den omtanke om interesse for hinanden. Heidi som var med som supporter, støttede også godt op om os når vi kom tilbage fra hver aktivitet. Desuden fungerede hun også som paparazzi ude på ruten.
Min fornemmelse er at alle gik derfra med en god oplevelse, og med en lyst til at tage kampen op igen. Til sidst vil jeg slutte af med at sige tak til jer alle sammen for en fantastisk oplevelse og TILLYKKE til jer alle sammen med jeres flotte indsats og resultater. Sofie B. Nielsen
|
Tilbage
 Forberedelse |
 Tidlig morgen |
 Last minute info |
 Løbet skudt i gang |
 Synkront ckeck-in |
 Navigation |
 Zone-skift |
 WATeam Race |
 WATeam Master |
 Skift til ny disciplin |
 Kajak for Master |
 RATeam spekulerer |
 Oversigttavle |
 Sofie ny i kajak |
 Sonny i fin stil |
 Ole på søen blå |
 Vigtigt med vand |
 Er det mig nu? |
 Jamen... |
 Svær disciplin |
 Maria ? - tror du... |
 Laaangt senere |
 Dynamiske duo |
 Watch me |
 Langt omkring |
 WATeam Ninjas |
 Karin fokuseret |
 RATeam navigerer |
 Maria og Vicki |
 Take Off WATeam Ninjas |
 Stjernepladsen |
 Lidt brugt |
 Lækker profil |
 Knivskarp skytte |
 WATeam Race |
 WATeam Sprint |
 WATeam Master |
 WATeam Ninjas |
 RATeam (NightTeam?) |
 Podieplacering |
|
|
|