USG Challenge 2008 - i fin stil
Lørdag morgen gik startskuddet til USG Challenge som var et Adventure race der var estimeret til en vindertid på 5-7 timer.
Ud af de 14 opstillede hold var WATeam repræsenteret med de 2 ud af 3 kvindehold: WATeam Masters: Alice, Irene og undertegnede samt WATeam: Hanne, Sofie og Stine Sophie. Scenen var sat til Amager Strandpark, hvilket gjorde at jeg var på hjemmebane.............eller i det mindste kunne stå lidt senere op:o)
Løbet blev skudt i gang med lidt hjernegymnastik, da 13 rebusser skulle løses før vi fik udleveret orienteringskort over poster i Strandparken. WATeam Masters var vågne og kom godt af sted som det 2. hold og af sted gik det rundt på strandparken. Efter 8 poster (heraf en ude i lagunen) gik det videre derudaf på MTB mod Dragør Fortet på jagt efter de næste 13 poster. Her havde vi lidt problemer med orienteringen på Amager fælled og havnede ved fuglereservatet hvor der er adgang forbudt, tilbage igen og ind på ruten, ærgeligt tidsspilde hvor vi mistede et par placeringer, vi lå nu som 4. hold. Undervejs på Sydhavnen ved post 5 var det på med rulleskøjter for 2 personer, den tjans tog Irene og jeg, imens Alice skulle have slange af og på forhjulet (hurtigt klaret efter vores træning til "styr på cyklen"), jeg må jo indrømme at rullestilen var nærmest ikke-tilstedeværende efter man havde løbet O-løb og MTB et par timer.....!!! Pyha, benene skulle lige i gang igen!! På post 6 ved Sydhavnen skulle vi kajakke den ud til 3 poster, hvoraf den en af posterne havde kort til videre gennemførsel af MTB-O.
Herfra gik turen videre mod Vallensbæk Strand, Herstedhøje og Vestskoven. Ved Ishøj lå posten ude for enden af stenmolen, hvilket nærmest udviklede sig til et romantisk eventyr, da det ikke var Alices favorit disciplin og vi måtte holde hinanden i hånden for at holde balancen med cykelsko på de store kampsten..........er spændt på hvilke yndige billeder der er kommet ud af det, hvis der er taget nogle;o) MTB-O endte med sidste post oppe på Herstedhøje bakke - For foden af bakken ventede Anders med næste udfordring, en rigtig samarbejdsøvelse hvor vi skulle "smide" hinanden, over 5-6 bjælkeoverliggere før vi fik udleveret O-kort med 12 poster.
Til at krydre O-løbet var der indlagt lidt træklatring på post 4, det gik godt for os alle tre som alle har klatreerfaring, dog med lidt små kommentarer fra Irene og Alice, Irene ¨hader klatring¨ og Alice ¨knækkede en negl¨ Uha da da! ;-)) WATeam Masters nåede godt trætte i mål efter endt O-løb som jo selvfølgelig også havde den sidste post liggende på toppen af Herstedhøje, vi havde holdt vores placering som en samlet nr. 4 resten af løbet og nåede ind som første kvindehold, en placering vi var ganske tilfredse med. Racet blev sluttet med hygge omkring bål, med suppe og boller mv. hvorefter det var op på cyklen igen og kurs mod Amager. Tak til Irene og Alice for at "slæbe" mig med rundt på en fantastisk tur:o) Også tak til Anders og Søren fra USG og deres medhjælpere der havde tilrettelagt et super adventurerace. (Alice & Malene)
Resultater
Billeder gelleri 1
Billeder gelleri 1
|
|
|