Firma Multi Motion 2008 - Lyngby
Sakset artikel fra Firma Multi Motions blad:
De første hold begyndte at møde op lidt over kl. 8.00, og vi må nok sige, at alle hold så ud til virkelig at være sat op til dagens løb. Deres første opgave var at konstruerer en ”fiskestang”, som holdene skulle bruge til at fange post 2 med. Herefter gik det slag i slag med de indledende opgaver, og aldrig før – tror jeg – har 40 personer svømmet 50 meter på såkort tid. Ja, vi var nok svømmehallens bedste kunde denne dag, med 40 betalende personer, og max 5 minutter inden de enkelte var ude igen.
Den første store rute gik ud til første O-løbs bane, og med en efterfølgende ”død post”, hvor der skulle findes et kodeord. De første 3 hold der kom hjem fra denne rute, viste sig dog også at have overset O-løbet, så de måtte retur på ruten igen. Efter denne tur var der en bold- øvelse på stadion, som viste mange måder at flytte en bold med 3 pinde. Herefter var det ud på næste rute, som indeholdt en søm-opgave ved Mølleåen, samt lagsav og balancegang ved Stampen. Herefter retur til stadion, hvor der skulle skydes med pusterør, med bind for øjnene.
Derefter ud på næste lange rute, som bød på kano sejlads ved Nybro, med efterfølgende o-løb ved Bøndernes hegn. Atter retur til stadion, hvor der nu skulle skydes med riffel på skydebanerne i kælderen. Sidste rute var en bike and run-tur ned til Lyngby Vandmølle. Her skulle der så transporteres vand fra søen og ned i nogle lange rør, og med flasker der var boret huller i, så det ikke skulle være med nemt. Endelig kunne holdene løbe i mål på stadion og få noteret deres tid inden finaleopgaven, én person fra hvert hold skulle op i en af lysmasterne ved Lyngby stadion, og båtte i et horn 25 meter oppe. At alle hold fuldførte denne opgave, havde vi bestemt ikke forventet, men holdene var seje og klarede også denne opgave flot. Ikke nok med at en fra hvert hold var oppe, faktisk var der en lang kø af de øvrige deltagere, som også ville have denne oplevelse med.
Her er en liste over de enkelte poster vi havde indlagt i løbet. • Fiskning af kort m. post indtegnet • Post ved LTFU-kontor • Svømmehal • løb i rude skov • Checkpoint • Boldtransport • Søm i stub • Langsav • Pusterør • Kano • løb i Bøndernes Hegn• Skydebanen • Bike and run • vandtransport m. hul i flasker• klatring i mast
Under et sådan løb, oplever man mange sjove episoder. Ud over at 3 hold glemte første o-løb, var der et hold der havde misforstået det med at skulle tilbage til start efter de enkelte ruter. Så da vi ikke havde set holdet efter de første 2 timer, checkede vi op på de enkelte poster, og jo – her havde de da været på et par af posterne. Da de endelig vendte hjem efter ca. 5 timer ude på ruten, måtte vi desværre diskvalificere holdet. Holdet havde dog fået besked undervejs, at de var kommet lidt på gale veje, så de tog det med godt humør.
Vinderholdet i herre rækken brugte 4.01.46 til at fuldføreopgaverne, og sidste hold der kom i mål, nåede det lige på 6.59.36 som var i sidste øjeblik, da vi havde afsat 7 timer som max tid på løbet. Det skal ligeledes nævnes, at vinderholdet i dame rækken "WATeam Sprint" også kom ind på en flot tid - 4.34.45 - som en samlet 3.plads
Den samlede resultat liste, kan læses på LTFUs hjemmeside som er www.ltfu.dk
Flere billeder
|
Tilbage
 WAT før start |

|
 kortlæsning |
 ikke cykle på græset! |
 man kan godt have 4.. |
 ikke den bedste til opgaven |
 man kan godt have 4... |
 check point |
 WATeam Race |
 Smilende Birka |
 Divas Svecos |
 stjerne |
 smilende også |
 Pusterør med bind for øjnene |
 Pletskud Maria |
 Mod målet |
 Sidste opgave ...klatretøser |
 Maria og Vicki til tops |
 helt op |
 I mål som nr. 3 og første pigehold ;-) |
|
|
|