Gribben -77 km i kuling og hagl.Gribben bliver afholdt hovedsageligt på grustier med enkelte småstier der minder lidt om singeltrack, men udfordringen ligger ikke så meget i teknikken, men mere i længden og kunsten at økonomisere med kræfterne. Den lange rute satte igang kl. 10 mens den kortere rute blev sendt afsted 20 min. efter.Malene og jeg selv stillede op kl. 10.00, også "WAT Hangarounds" Sonny, Michael og Ole var mødt op og stod klar ved starten. Malene lagde stærkt ud og trak væk allerede fra start, jeg lagde nok også lidt for hårdt ud for at prøve at holde trit. Efter ca. 10 km fik jeg kontakt med Malene men efter en kort hilsen satte hun igen tempoet op, mens jeg måtte indse at det var lidt for højt for mig, der var jo langt hjem endnu. Nu lå jeg helt alene et godt stykke tid, hvilket er ret dræbende mentalt og det er ikke det smarteste ikke at have nogen at ligge sammen med, så man kan holde et godt tempo og presse hinanden lidt. Da jeg nåede ca. 20 km. mærkede jeg heldigvis et lille klap i numsen og hørte en smøret stemme "Nåååå.. har man lagt lidt for hårdt ud?" Det var Ole som var nået op til mig, efter at han havde kørt intelligent fra start, med et godt tempo ud fra hans puls. Nu kunne jeg så følges med Ole de næste mange kilometer, hans tempo passede mig perfekt, jeg kunne mærke jeg lå lidt under min syregrænse og sparede kræfter ved at ligge på hjul. Ole havde ikke noget mod at ligge i front "så bliver jeg ikke så mudret", så det fik han lov til. Et par gange hookede vi op med et par andre grupper og lå i læ hos dem, de fleste kørte vi dog fra efter noget tid og langsomt men sikkert kørte vi os længere og længere op i rækken. På et tidspunkt måtte vi desværre hilse på Sonny som sad ved siden af vejen og hjalp en styrtet rytter. Sådan fortsatte det de næste 30 km, monotom grustikørsel krydret med stærk blæst, samt regn- og haglbyer som ikke gjorde det bedre. Vi lå i en gruppe på 5 ryttere og kørte ind på en mindre gruppe på andre 3 ryttere. Gruppen var 2 fyrer og Malene som lå og kørte sammen, vi gled ind bagved og lå og fik vejret i ca. 5 km indtil vi nåede en krydsende vej. Nu opdagede Malene vi lå på hjul så nu blev der kørt til, Malene, Ole og jeg skiftedes nu de næste 7 km med at trække mens resten af gruppen lå på hjul. Da vi passerede 60 km. kom resten af gruppen pludselig stærkt i front, her lykkedes mig lige at hægte mig på, og der blev hul ned til Malene og Ole. Nu blev dysten sat ind og jeg gav den ekstra gas, viste godt at Ole og Malene ville sætte kræfterne ind på at fange mig, og med ca 15 km til mål så var der massere af km at gøre det på. Jeg havde heldigvis fanget en god gruppe som holdt en fin fart, og når farten faldt lagde jeg mig i front og trådte alt jeg kunne. Jeg havde stadig ikke set mine forfølgere da vi nåede 75 km og drejede ud på de sidste formodede lette 2 km. asfaldt kørsel mod mål. DAMN...pis pis det kan man ikke være bekendt, ligesom man drejede ud på asfaldten ramte en kuling én lige i ansigtet, så cyklen nærmest gik i stå og man knap nok kunne få luft. De 2 sidste km føltes næsten værrer end de første 75, gruppen af drenge jeg lå med trak fra og jeg jeg blev helt blottet for den stærke vind som havde frit løb over markerne. Med tanken på både Malene og Ole lige bag mig blev de sidste kræfter pint ud igennem pedalerne den sidste vej til mål. Man var ikke mange sure sild værd da mållinien blev krydset, hvor Heidi, Margit og Hanne stod og ventede. Ole og Malene kom kun kort efter og vi fik guflet af den hjemmebagt kage der ventede på os (snøft, der var ingen pandekager tilbage). Det blev ikke til podieplads denne gang, men en 7 og 11. plads på den korte til WATeam og en fjerde og femte plads på den lange rute var slet ikke dårligt. På trods af regn, slud og hagl var det en god måde at spilde sin Søndag. Skrevet af Alice |
|
