MTB-O træning med Jan EBeretning af Ann-Dorthe:Vi mødtes hos Jan med Rude Skov lige i baghaven, der var lagt op til lidt teori og efterfølgende praktiske øvelser. Jan er landstræner for den danske elite i MTB-O, men også en erfaren orienteringsløber, hvor han endda har været på landsholdet. Nu er det dog MTB-O som tiden primært går med. Rammerne var helt optimale, og Jan delte ud af sine erfaringer. Vi fik information om kortets opbygning, og fik af vide, at det er rigtig vigtigt at forenkle og huske sine vejvalg, så man ikke skal stoppe for mange gange undervejs. Kortet er anderledes end et almideligt orienteringskort, da man i MTB-O ikke har brug for lige så mange detaljer. Faktisk har man kun brug for stierne, da det kun er dem, som man må køre på. Vi så derefter et kort kun med stier, men det var godt nok bart... Stierne er tegnet udfra, hvor gode de er at køre på. Helt optegnet sort er de bedste, stiblet næstbedst og dårligst er de prikkede. Det er vigtigt, at kigge ordentligt på kortet inden der vælges vej, da en omvej på en stor sti som reglen er langt bedre og hurtigere end en kortere vej på de små. Til det med at huske mente nogle, at der måske var tale om en danseskole med skridt til højre, venstre, venstre, højre, men det var vejvalg i stikrydsene, som det handlede om. Jo færre gange man skal kigge på kortet, jo hurtigere kan man køre. Så i gang med det praktiske, og afsted det gik med korthusk. Vi fik et stræk af gangen og skulle så huske vejvalget hen til næste post, hvor der igen var et kort med efterfølgende stræk. Her var kun en ting at sige, det krævede fuld koncentration, og såfremt man havde valgt en forkert sti, så var der ingen post og dermed intet kort. Hvis det gik helt galt, så havde vi dog et nødkort med, men det var der selvfølgelig ingen, som fik brug for. Ved post 6 skulle vi vente på hinanden og forsætte i hold udfra nogle kort, som vi havde fået med hjemmefra. Her gik koordinationen lidt i vasken, da nogle troede, at de andre var kørt, eller var kørt i mindre eller større grupper end aftalt. Pludselig var den, som troede var den sidste i hvert fald ikke den sidste alligevel. Alle kom dog videre og forhåbentlig kørte ingen alene, hvis ikke det var fordi, de ønskede det. Nogle røde krydser dukkede op på kortet på nogle af stierne, og hvad betød det mon? At man ikke måtte køre der eller hvad? Nogle af posterne var endda placeret på en sti med røde krydser, så nej, det gjorde det nok ikke, men hvad de så betød stod hen i det uvisse, indtil vi kom hjem. Det var en fejl, at vi ikke havde fået nogle information om dem, men ved konkurrence måtte disse stier ikke benyttes, det måtte de dog godt ved private arrangementer, som dette var. Ja ja, det var vist også noget med hukommelsen... Vi havde 3 kort med mellem 3 og 4 poster på hver, så i hold gik det derudaf med rigtig MTB-O, for nu var der jo styr på teknikken, forenklingen og hukommelsen var også blevet varmet op. Vi kørte både på almindelig MTB-O kort, men også det kort kun med stier. Ved ikke om det var for fornøjelsens skyld, banens sværhedsgrad, mangel på koncentration eller anden årsag, men turen tog lidt længere tid end banelæggeren havde forventet. Det var dog alt i alt en rigtig god bane med lærelige aspekter hele vejen igennem, men vi må konstatere at mere erfaring og træning er vejen frem. Tilbage i lejligheden var der bad til rådighed og så gik madlavningen i gang. Menuen stod på grillede kyllingespyd, salat med det hele og flutes. Stemningen var høj og humøret i top. Alle blev vist nok mætte og en smule trætte som tiden gik. Endnu engang tak for denne gang! |
|
|||||||||||||||||||
