MTB Challenge Polen18. juli:Prologen er overstået. Det styrtregnede og der var tons af mudder. Det føltes som om jeg kørte med flade dæk hele vejen...på spor som kun gik opad hele vejen. Kun en time, men ved allerede det bliver det hårdeste jeg har gjort indtil videre. 19. juli: De haardste 65 km mtb jeg nogensinde har koert. Men ton af mudder, km af haarde haarde singeltrack og 2300 hojdemeter ....det erdet svaerest jeg nogesibde har koert. Har krampet i alle taenkelige muskler og har ikke en ide om hvordan jeg nogensinde skal komme igennem endnu vaere terran imorgen med 2200 hoejdemeter og 85 km ?????????????? Ved saa slet ikke hvor jeg skal samle krafter til de 5 dage efter det? Irene er super staerk og venter paa mig hele vejen ....den sjuft!!! Maa i seng er smadret nat nat 23. juli: Her lidt fra det vindende damehold. Vi havde efter min røvfuld og nedtur på gårsdagens onde etape, besluttet at tage det meget stille og roligt i dag, for at se tingene lidt an. Da starten gik kørte alle da også fra os og jeg måtte bruge næsten 10 km til at varme op, og få stivheden ud af benene. Jeg frygtede dagens etape skulle være bare tilnærmelsesvis lige så hård som den onde etape dagen før. Men der var dog ting der lovede lidt bedre, vejret tegnede bedre og så fordi etapen var kortet ned fra 84 til ca. 76 km da det havde regnet så meget at en opkørsel og nedkørsel var uforsvarlige at køre. Det var så ikke fordi den blev meget nemmere, da regnen så også medførte at de nederste flade 33 km så praktisk talt var oversvømmet med 50 cm dyb mudderspor til følge. Det er temmelig hårdt at kører i og vi måtte af cyklen og trække flere gange. Det var svært at bedømme præcis hvor dybe de enkelte vandhuller egentlig var, så det var bare med at ligge bagefter så man kunne nå at se hvad der skete, hvad Irene måtte sande da hun modigt forsøgte at krydse en grøft, hjulet forsvandt dog fuldstændigt og ud overstyret røg Irene med hoved først. Det var svært ikke at fnise lidt og Irene trak tilbage og lod mig kører først et stykke vej. Lidt efter så vi en af hjælperne der stod midt i mudderet og viste os den anden vej, da han mente det var til at passere, hans motorcykel var nemlig halvt forsvundet i mudderet og han stod nu og ventede på assistance til at hive den op. Så dan gik det så til første food stop efter 24 km, vi havde stadig ikke set nogen og lå sidst i løbet. Nu kom der så en stigning på singeltrack og en fed nedkørsel frem til de 40 km, her fik vi lidt mere fart på cyklerne og begyndte at passere et par hold og soloryttere, turen videre var med en del græs kørsel som er temmelig hårdt, men endte med en fed nedkørsel på en ski bakke til det sidste food stop, vi havde beholdt farten på cyklen og lå nu godt lunt i sidste del af feltet, hvad vi var godt tilfredse med efter den stille start. Nu var der så en del gods tilbage i benene og vi gik på den sidste og dagens længste stigning på 700 højdemeter med krum hals og det gik forrygende opad, hvor vi let smuttede fordi 2 mix teams og 3 solo ryttere. Da vi nåede toppen viste vi det mere elle mindre gik nedad og ser man bort fra en enkelt lille svipser hvor vi kom af det forkerte spor, gik det hurtigt nedad til mål. 5.45 var dagens tid sådan ca. og det var vi godt tilfredse med, denne gang var der endda overskud nok til at vaske cykel og komme i bad tids nok til at nå præmie overrækkelsen hvor vi jo som eneste damehold er sikret en plads på podiet hvis vi gennemfører. Vi starter helt sikkert ud med samme stille start i morgen, og giver den gas efter hvor meget der er i benene, der er jo stadig nogen dage tilbage endnu og det vigtigste er at komme igennem dem alle. Det var alt fra WATeam Podiumkiss (Alice Lund) |
|
