Thy-beretning fra Sheena

Beretning fra Sheena fra WATeam Podiumkiss
(som løb med Ann-Dorthe, Malene og Heidi):

Thy-holdet blev en uge forinden løbet voldsomt amputeret, da Alice på vej ned ad en bakke i Polen på sin MTB blev fældet af en minestrimmel og måtte en tur på hospitalet for at blive lappet sammen. Til at tage Alice’s plads på holdet og træde til i nødens stund, fik vi overtalt Malene, der til trods for manglende træning efter hendes bryllup, sprang til med stort mod.

Jeg er selv ny i AR, så jeg havde glædet mig meget til at komme af sted og lære nogle tricks af de mere erfarne tøser fra WAT.

Første erfaring jeg gjorde mig, var at der er ubeskriveligt langt fra Valby til Thisted i Malenes lille sorte dyt, der kæmpede bravt hele vejen for at kunne nå 100km/t med sømmet i bund. Den var da også fyldt til randen med tre tøser og tre tøsers grej og cykler.
Ole og Heidi var kørt i forvejen fra Odense, hvor de havde holdt lidt ferie hos familien og parkeret lille Lærke.

Efter den 5-6 timers lange, men hyggelige køretur, blev vi i Thisted mødt af Heidi og Ole, der som to små børn var helt spændte og ivrigt satte os ind i deres nye sport "Geo-Caching". En GPS-sport, hvor GeoCachere fra hele verden gemmer mønter og dimser rundt omkring på forskellige koordinater, som andre geocachere skal finde vha. deres GPS...Aha! Det var ikke just den samme begejstring de fik ud af os måbende "mugglere", men vi røg med på jagten og fandt snart os selv kravlende rundt på alle fire nede på havnen i jagten efter "et eller andet" som GPS’en fortalte os, at vi vadede rundt efter.

Inden jagten skulle Heidi og Ole dog lige gøre os alle godt gammeldags forskrækkede, ved pludselig at opdage, at Heidi havde glemt sin cykel i Odense. De havde afsløret dette, mens jeg var en tur på det lille hus og holdet havde været kreativt i de 5 minutter jeg var væk, med at finde på løsninger på problemet...nogle mere lyssky end andre! Jeg syntes det var meget morsomt, at Heidi, der ellers er kendt for at være særdeles tjekket og velorganiseret kunne have glemt sin MTB. Lettet over, at jeg ikke var den eneste distræte høne i kurven, benyttede jeg derfor lejligheden til at tilstå, at jeg havde glemt det gps-ur som jeg var blevet betroet at tage med! Både Heidi og Ole holdt masken længe, men syntes dog lidt for ivrige efter at komme på geo-caching i stedet for at finde en løsning på den manglende cykel og afslørede derfor, at det var en tarvelig joke. Det var mit glemte GPS-ur dog ikke...

Efter vi havde fundet tre "skatte" på havnen, der måske lidt skuffende for os uindviede mugglere, viste sig at være gammeldags plastikfilmetui med en logbog, vendte vi tilbage til lejren for at studere roadbook. Ordet roadbook, havde inden jeg så hvad det virkeligt var, fået mig til at tro, at det var en bog, hvor regler, råd, billeder, telefonnumre osv. var samlet i. En bog som man kunne bruge som opslagsværk ude på løbet og som man skulle dokumentere i undervejs...hmmm, forundret blev jeg, da jeg så, at det var et stykke almindeligt A4 med meget begrænsede informationer. Havde jo lidt forestillet mig, at "bogen" var det samme for adventureracere som "Book of Potions" er det for Harry Potter!

Resten af aftenen gik med infomøde og med at tape bananer og energibarer fast til cyklerne, samt at sortere ud i de alt for veludrustede, læs: pigefyldte rygsække. Min cykel især lignede én som Peter Pedal havde pakket til en lang overlevelsestur, og de andre syntes vist, at mine mange bananer og barer var lige i overkanten. Jeg havde sat mig for, at det bare ikke skulle være pga. manglende energi jeg ville gå kold, hvis jeg skulle gå kold.

Efter ca. 5 timers søvn...fire tøser, en Ole og en luftmadras i et firemandstelt, stod vi op i god tid kl. 5.45 og var klar til starten, der gik kl. 7.00 med en prolog.
Os der ikke var helt vågne i forvejen, vågende brat op ved prologen, der gik ud på at løbe ned til havnekajen, hoppe i vandet og svømme over til den modsatte havnekaj, hvorfra vi skulle løbe tilbage til stjernecentrum. Svømmeturen var dejligt forfriskende og fjernede de sidste spor af søvn, der måtte have været efter natten i firemandsteltet. Fantastisk at opleve den energi, der var samlet på et sted, da starten blev sat i gang...jubii, man ku' mærke, at en fed dag ventede!

Herfra fortsatte løbet som et stjerneløb med 5 discipliner, der skulle gennemføres før vi kunne blive sendt ud på den lange og endelige rute:

• Kano
• Havnehop
• Speedbåd m o-løb
• MTB-O
• Park o-løb

Vi lagde ud med kano, hvor vi på land skulle tegne posterne ind på vores masterkort. Vores nærmeste rivalinder fra Fit4Run valgte en anden taktik og sprang direkte i kanoerne uden at vide hvad de ledte efter og hvor...de måtte derfor tilbage til land og aflæse kort, hvilket gav os et lille boost og overtag, da kano var den disciplin hvor vi frygtede dem mest og de lå nu bag os.

Næste disciplin var havnehop, hvor vi skulle løbe langs havnen til et kort, hvor posterne var tegnet ind. Der var fire poster fordelt rundt om i havnen, så vi delte os i to og to og løb ud til en post, sprang i vandet og meldte tilbage med postens kodeord. Ingen tøven eller bæven og disciplinen var hurtigt overstået. Sådan tøser!

Så var det MTB-O, hvor et samarbejde mellem Ann-Dorthe og Malene kyndigt guidede os igennem byen og frem til posterne. Posterne var alle vedhæftet et spørgsmål, der skulle besvares. Fx hvilken farve har taget på huset, der ligger på nr. 5 på Østervej?
Undervejs i MTB-O overhalede vi en del herrehold, hvilket kun fik humøret på vores rene kvindehold til at stige et par grader og beviste, hvor vigtigt og altafgørende til AR det er med en dygtig og erfaren orienterer på holdet.

Next up var "speedbåd", hvor vi af et motormonster blev sejlet ca. 4-5 km væk fra havnen. Undervejs på den lettere "vuggende" sejltur, underholdt vi vores kaptajn og hinanden med at forsøge at indtage bananer og energibarer. Vi må have lignet en flok stive spastikere i vådt gymnastiktøj, men det lykkedes os trods alt at få lidt energi indenbords, inden vi blev losset af på ca. 2 meter vand og skulle svømme/vade ind til land.

På land skulle vi løbe et lille memory o-løb, der foregik uden brug af kort i en lille kuperet skov. Vi delte os i to hold og fandt alle poster, hvorefter vi skulle løbe hele vejen hjem igen til stjernecentrum.
Turen hjem foregik i let løb langs kysten. Da vi nåede havnen gik den ind i et stort hak og vi stod derfor på et tidspunkt overfor valget om vi skulle hoppe i vandet og svømme fra mole til mole, eller om vi skulle løbe hele den lange tur tilbage. Vi kunne have sparet ca. 10 min. ved svømmeturen, men pæne og fornuftige kvinder som vi var, valgte vi den lange løbetur, da vi var bange for at blive diskvalificeret. Svømmeturen ville nemlig have betydet, at vi skulle krydse en sejlrende og i roadbooken stod der "løb tilbage fra skoven". Senere erfarede vi til vores store ærgrelse, at mange af holdene havde valgt at svømme over og ikke var blevet diskvalificeret af den grund. Hmmm...nogle gange kan det betale sig ikke at være så skide kvindefornuftige og hensynsfulde...

Vi sluttede stjerneløbet af med et o-løb i byens park, hvor vi fik udleveret et kort med 9 poster, der skulle findes og dokumenteres. Igen brillerede AD med orienteringen og vi var hurtigt færdige og kunne vende tilbage til stjernecentrum, klar til den lange orientering i området i og omkring Thy’s smukke nationalpark med checkpoints og aktiviteter undervejs.

Efter det første checkpoint som Fit4Run-pigerne missede, tog vi føringen, men tog derefter et lidt langt vejvalg, hvorfor Fit4Run igen lå forrest på vej hen imod det første bemandede checkpoint, hvor vi skulle køre cross-cars.
Vi vidste, at det ville kunne give os et stort tidsmæssig forspring, hvis vi nåede først frem til crosscar-køen. Derfor trak jeg holdet udenom Fit4Run-pigerne og to andre hold for at kunne melde ind først. Jeg blev grebet af spurten, hvor jeg lå og duellerede med en fyr fra et andet hold, fik ikke sat farten nok ned og væltede i svinget, hvor jeg vrikkede om på min højre ankel. AV!!!! Aldrig har jeg oplevet så intens en smerte og jeg måtte blive liggende hvor jeg væltede. Jeg kunne dog ikke tænke på andet end, at spurten ikke skulle være forgæves, men skulle bruges til at komme først til banen, så jeg bad de andre piger om at komme af sted og få kørt deres omgange og bare lade mig ligge. Men desværre kunne de se på mig, at smerten var intens, så de pylrede sig bag i den lange kø til crossbilerne og Fit4Run pigerne var nu foran igen.
Mens Malene, Heidi og Ann-Dorthe stod i kø og kørte cross fik jeg slæbt mig hen til tasken med smertestillende som selvfølgelig, qua mit job som sygeplejerske var særdeles veludrustet. Jeg slugte hvad der var, som kunne dulme og selvom min ankel gjorde sindssygt ondt, overtog mit indre stædige æsel og drev mig, sammen med følelsen af holdansvar, videre, ærgerlig over den mistede tid.

Næste checkpoint var på en campingplads, hvor Malene, Heidi og Ann-Dorthe måtte en tur til tops. De skulle hver især klatre op i et klatretræ, gå ud på en wire spændt ud mellem træerne og lade sig fire ned. Alle klarede det fint og vi kunne gå videre til næste disciplin som talte direkte til alles indre legebarn: vandrutsjebanen!

På toppen af en vandrutsjebane skulle hvert hold fylde et nedløbsrør, der var lukket i den ene ende, med vand som de skulle hente i bassinet i bunden af rutsjebanen. Røret var dog forsynet med huller som man skulle lukke for med fingrene hele vejen op. En samarbejdsøvelse, hvor jeg var selvskreven til at sidde nederst, så jeg ikke skulle løbe op ad trapperne med vand.

Da opgaven var klaret var det videre ud på den lange MTB rute på landevej og indhente informationer fra de forskellige checkpoints. Et checkpoint var et skov-o-løb med indlagt kanosejlads. Da vi ankom til skov-o-løbets start, var Fit4Run-pigerne netop på vej ud på ruten. Vi satte i ca. 5 minutter efter dem, hvilket betød, at vi havde indhentet ca. 5-10 min på MTB, hvilket dog ikke var helt nok, da vi var ret svage i løb i forhold til dem.
O-løbet bestod af 14 poster i skoven + indlagt kanosejlads, der i alt var sat til at vare 2-4 timer. Skoven var tæt og Ann-Dorthe trak os igennem torne og krat for at løbe så direkte på posterne som muligt. Det var virkelig svær orientering og havde vi ikke haft Ann-Dorthe med havde vi nok skulle bruge alle fire timer.

Vi mødte igen Fit4Run pigerne ude på søen i kano, men de var desværre allerede på vej ind, da vi var på vej hen til den første af to poster på vandet, nu ca. 15-20 minutter efter dem.
Det havde været meningen, at det var mig, der skulle stå for at klippe poster på o-løbet, da jeg sammen med Ann-Dorthe var stærkest på holdet i løb. I stedet var det nu Heidi, der måtte af sted i forvejen på sine tunge stænger, mens Malene og jeg humpede og luntede bagefter.

Da vi var færdige med o-løbet var der kun 6 poster tilbage på MTB-O, der bragte os helt ind i Thy nationalpark. Smukt var det, men nydelsen gik nu mest på, at turen tilbage til mål blev kortere og kortere....

9 timer og 20 minutter havde vi været undervejs, da vi krydsede målstregen som nr. 2 i damerækken. Kun 16 minutter efter Fit4Run.

Det havde været et fantastisk og alsidigt løb, hvor hele kroppen var blevet brugt og vi havde haft en godt samarbejde og humør sammen som et hold undervejs, trods uheld.

Erfaringer gjort:

• Mine tri-knickers fra Fusion er mere gennemsigtige end alle andres? Takker holdet for den store opmærksomhed i forbindelse hermed!
• En Roadbook er ikke en stor, fed og magisk bog som skal slæbes med igennem løbet, men derimod få og enkle instruktioner til løbet, der er samlet på et enkelt A4-ark!
• En dygtig orienterer er altafgørende for holdets samlede tid. Man kan være nok så hurtig og i super form, men hvis man løber i den forkerte retning er det bare så lige meget.
• Måske er mere end 10 barer, 4 bananer, 750 g nøddemix og 5 gels lige i overkanten af mit energibehov på et 10timers AR.
• Kompressionsstrømper kombineret med en ordentlig røvfuld ibuprofen er bare fantastisk. Tror det var det, der gjorde at min ankel forblev nogenlunde spændt ind og brugbar på det sidste af turen.
• Nuøj, hvor er adventureracing bare sjovt og fedt, selv med en forstuvet ankel! Som Heidi skriver i sin WATprofil, så kan et adventurehold være stærkere end det svageste led, hvilket jeg synes, at vi helt klart fik bevist i THY.

Glæder mig så meget til næste gang nogen vil have et distræt æsel med på holdet!

Jeg håber at alle de andre deltagende WAT-piger:
WATch and Learn: Claudia, Vicki, Trine og Tanja
Team Lufferne: Hanne, Christina og Louise
havde en ligeså fornøjelig dag som vi havde.

Flere billeder kan ses på WATs picasa.

Tilbage