Rafting

Det var det kvindelige landshold i White Water Rafting, der havde inviteret os og vi blev budt velkommen af tre af dem: Lilian, Marie og Dorte - nogle seje tøser, der sammen med resten af holdet blev nr. 11 til verdensmesterskabet i år.

Vi iklædte os alle i surfer-sko og redningsvest, og fik derpå en kort introduktion til Rafting:
-i Danmark og på internationalt niveau;
-teamwork, som er kernen til et god rafting;
-hvor tough- og trænings-mindet kvinderne er i forhold til de mandlige raftere (hæ,hæ);
-og fordele og ulemper ved at have base i Danmark: vi har masser af vand, men skal rimelig langt ud på åbent hav for at det bliver bare lidt vildt og ”white-water”-agtigt – rafting konkurrencer forgår ikke på Robinson Crusoe manér midt i det øde hav, men på skummende floder – til gengæld giver det stille vand i kanalerne gode forhold til sprint- og endurance-træning.

Derefter varmede vi op med padlerne svingende og så gik det ellers af sted med rafterne mod vandet, 2 med 5 tøser i hver.

Vi padlede til at starte med bare lige-derudad i ca et kvarter. Der havde vi rig lejlighed til at bytte pladser med hinanden og føle hvor hårdt for hele kroppen (muskler man måske ikke anede man havde) det er at sidde på de forskellige positioner.

Under sejladsen fik vi et indtryk af myldretrafik på kanalerne. Ofte lå vi i Netto/Tour-bådenes kølvand, hvilket (med en smule fantasi) gav en lækker "white-water effect" på en egentlig meget rolig vandoverflade. Til gengæld blev vi til turist foto objekter, og et par tilråb faldt også af fra en halvstiv Nettobåds-passagér, der sikkert fandt det yderst syret at se to gummibåde med 5 tøser i hver i kbh's kanaler. Al denne form for opmærksomhed er raftingklubbens medlemmer vant til.

Vi gik så i gang med noget seriøs træning af teknik. Lilian, som var instruktør og styrmand i vores raft, var ikke specielt blødsøden, men bestemt en god og kontant instruktør som forstod at rette os ind og give ros når det passede sig – vi fandt blandt andet ud af hvor meget teamwork betyder for fremdriften, for da hun stoppede med at styre padlede vi totalt skævt! Hele tiden blev vi påmindet om at ro i TAKT!!! Man skal konstant at hold øje med den makker man sidder overfor, og dem der sidder forrest i raften sætter tempoet og dermed takten. Vi afprøvede at sejle baglæns, at dreje og et specielt tag som hedder "draw" hvor man på en speciel måde, ved at hvirvle vand op under båden fra siden, kan styre raften meget effektivt – Pyyyha, 2 dage efter er jeg stadig øm i mine skuldre og rygmuskler.

Alle disse teknikker og øvelse blev taget i brug ved dagens højdepunkt: en sprint konkurrence. Lige inden start skudet lød fik vi i vores raft nogle hurtige tips om hvordan man måtte skubbe hinanden - der blev udtrykkeligt sagt at man ikke må slå, sparke, bide, rive etc, men skubbe: det er en god måde at få en anden raft ned med nakken på.
Og så gik det løs! De første 20 tag var nogle hurtige acclerations-tag, vi fik skubbet os godt ind foran den anden raft – her skal Hanne have noget credit! – og flød så derudaf med stærke og rytmiske tag indtil vi vandt det første kapløb. Min puls var på max, må jeg indrømme, det var sgu lidt hårdt!

Selvfølgelig skulle båd 2 have revanche, så vi vendte tilbage til start linien. Denne gang lagde vi rafterne modsat så jeg nu sad ”face-to-face” med Heidi, dvs på den inderside der står for at møffe den anden raft af vejen. Helt ærligt, så kunne jeg bare ikke hamle op med en garvet WAT tøs, og måtte… eller dvs, det endte med at vi selvfølgelig lod den anden raft vinde… ;o)

Hele rafting sessionen blev rundet fint af med en dukkert i det forfriskende kanalvand. Vi fik en kort indsigt i, i tilfælde af man falder ud af raften, hvordan man på jomfruelig vis kommer op i raften igen (jeg citerer Lilian: ”man vifter bare med benene i vandet ligesom en jomfru idet man trækker sig op i armene”). Vores arme føltes efterhånden som temmelig brugte, og jeg følte mig nærmere som en enorm søelefant end en jomfru da jeg skulle prøve at komme op i båden – selvom søelefanter selvfølgelig også kan være elegante i vandet. Vi prøvede det nogle gange, blev drivvåde – nogle af os meget kolde – og så var det op i et varmt bad.

Alt i alt var dette en smadder god oplevelse, hvor vi fik et fint indblik i en alternativ ekstrem sport. Vi fik brugt vores energi (jeg tror godt jeg kan tale for alle her) og fik samtidig en søndagstur i Københavns hyggelige kanaler hvor både husbåde og caféer ligger til kaje – tempting to stop for a beer!

Tak for en sjov søndag formiddag!

/Lea