Fællestræning på DGI's klatrevæg

Sofie og Claus fra FFK var så søde at ville bruge deres fredag aften på at instruere os, og de var ambitiøse på vores vegne. Sofies mål for aftenen var at vi skulle kunne sikre, være trygge ved at hænge i rebet (det viste sig senere at være en fordel når man ikke hørte ordentligt efter instruksen om at klatre med benene og spaghetti-armene satte ind i 5½ meters højde) og at vi skulle prøve at klatre rute – ikke noget med at snyde og bruge alle greb.
Sofie havde også nogle rigtig gode tips til greb og klatring – eksempelvis at pinche grebene, så man kan læne sig langt ud til siden for at nå det næste greb, og at turde vende siden til væggen, så rækkevidden bliver længere – og selvfølgelig at bruge benene til at træde igennem, så der er armkræfter til at nå helt til tops.

Efter Alice var sprunget op ad væggen (sådan så det i hvert fald ud), og havde coachet en pige fra et andet hold helt op, var der dømt fri klatring. 1 tur var primært en ”kan jeg overhovedet komme helt derop” tur – og ja, det kunne vi godt. Alle 6 deltagere var på toppen i hvert fald 2 gange, og et par stykker var så langt oppe at de kunne se udsigten på den anden side af væggen.

Det viste sig at være sværere end beregnet at klatre rute – pludselig var blå også gul, for ellers var der ikke greb nok til at komme videre. Men heldigvis var både Sofie og Alice klar med opmuntrende tilråb og kommandoer, hvis man troede man skulle slappe lidt af undervejs.

Mette havde heldigvis bagt kage, så der kunne lades depoter op mellem klatringerne – tak for det! Det viste sig at være tiltrængt – det kræver forbløffende meget energi at klatre, og der er muskler i underarmene, der ikke har tilgivet mig endnu.

Efter mørkets frembrud – og begyndende regnvejr – pakkede vi sammen og trak indenfor. Mette og jeg opdagede, at det er en god idé at starte med de øverste greb, når de nederste 2 meter væg skal afmonteres, men så kan man jo altid lave en ”go to forfra”

Denne fællestræning inkluderede også fælles øl på Vesterbro – en rigtig god måde at slutte en sjov træning på.

/Karen
Tilbage
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57