Dustcup finaleDer var pres på idet Heidi, Doris og jeg skulle kæmpe om den samlede 3. plads i damerækken. Inden start lå vi trip-trap-træsko med et point mellem hver - og jeg lå dårligst! Så for at vinde skulle jeg slå dem begge og samtidig skulle Heidi (eller en anden pige) komme mellem mig og Doris. Pyha!Det er vigtigt at komme godt fra start og helst være forrest. Så da starten gik kørte vi alle tre stærkt og møffede godt til for at komme længere frem i feltet. I hele 1½ omgang lå vi helt tæt med Doris forrest, derefter mig og skarpt forfulgt af Heidi. Endelig kom en stigning - min styrke og det lykkedes mig også at få skabt et lille hul ned til dem begge. Herligt nu gjalt det bare om at fange et hurtigt baghjul så jeg kunne få øget afstanden. Daniel dukkede op på det perfekte tidpunkt og jeg hang på indtil højen kom. Højen = grumme stigninger, der gav syre i lårbasserne! Men selvom de er stygge, er de alligevel til min fordel - jeg er sikker på at jeg her fik øget afstanden yderligere for efterfølgende kunne jeg ikke se mine modstandere mere. De to sidste omgange blev kørt så hurtigt jeg kunne og med en konstant frygt for at de skulle indhente mig. Det var fedt og så lækkert bare at give mig maks. Og en rigtig fed følelse at køre over målstregen fuldstændig brugt! Det varede kun et par minutter før end de første kom og ønskede tillykke! Jubiiiiii!!! Heidi var kommet ind efter mig og derefter Doris. Det betød vi alle tre havde lige mange point og vinderen var den der vandt på dagen = MIG! Det var fantastisk at træde op på podiet og modtage min medalje. Sikke en afslutning på min debut til Dustcup /Signe Tak til Jens Thomasberg for foto |
|
.jpg)
