Seje Stine til Kasterlee Winter DuathlonSøndag morgen i minus 5 gr. og snevejr/blæsevejr gik starten og 215 deltagere, her af 4 piger, løb af sted på glatte veje. Det var som at løbe i Slush-ice, og med en kraftigt sidevind, handlede det om at finde læ. Jeg hookede mig på 6 fyre fra starten, og der blev jeg til vi sluttede 1.løberunde. Hurtigt skift - og ud på cyklen, hvor ruten var ændret til 7 omgange på en kortere bane end den oprindelige, som er 4x 26km, pga. det dårlige vejr og glatte stier og veje. Ruten i sig selv er ikke tenknisk svær, (hæhæ lige mig) men vildt glat, og det var svært at overhale. Ind imellem kunne det bedre betale sig at blive i sporet, selv på større vej, fremfor at overhale. De fleste smuttede bare rundt og styrtede. Tog nu også selv nogle gode styrt, nogle gange (griner). Heldigvis stod Henrik, Klaus, Frede (Ninjas) og Dennis kæreste på ruten, og hjalp til med at udlevere gel og drikkelse - alt nøje planlagt. Vandet i kamelbacken frøs hurtigt, så det blev drikkedunke i stedet, hvor vandet var varmet op. Både rart for maven, men også rart, at det ikke frøs til is.Fed rute - tror den må være fantastisk at køre om sommeren. På cykleruten var der masser af publikum, det var en fed fornemmelse, der blev heppet og spillet og råbt og skreget på alle - fantastisk stemning. Som den eneste danske pige der har kørt Kasterlee, kan man måske godt forestille sig de gik fuldstændig amok når jeg kørte gennem mål området. Hahaha. Det sidste løb, var F..... noget at en vejroplevelse. Snefyning og kraftig sidevind, nogle gange føltes det umuligt at finde et spor at løbe i. Men 2x15km skulle jo bare løbes! Var lykkelig for at jeg havde Henrik og Frede med rundt på "skøjtende" cykler. Med små sætninger inde i hovedet, "nu er jeg nået der til, så er der kun det tilbage", og takke været godt humør, bedst tænkelig opbakning fra Henrik og Frede og med hjælp fra KC (al træningsplanlægning og det rigtige føde/drikke-indtag under løbet) gik det super super super godt. Seriøst tænkte, da jeg løb i mål efter 8 timer og 59 min: "Kan jeg det her, kan jeg alt" ;-) Det har indtil nu været en af mine største personlige sejre, alt klappede og ikke mindst var det en fed fornemmelse at løbe i mål og blive modtaget at ca. 500 personer som bare klappede og jublede. Kan nu kalde mig en "PASTY", handler nemlig om at være en PASTY eller ikke være... og hvem vil ikke gerne være..... Dennis Lisbygd (Ann Dorthe´s bror) var så sej, han nappede en 2. plads i samlet stilling. Han er fantastisk, har stor respekt for ham. Selv nappede jeg en 3. plads og begge blev vi hylet på bedste. Griner for det var så sjovt. Det er fedt løb, total godt planlagt og fantastisk stemning. Forstår nu hvorfor det løbet bliver kaldt "De Hel Van Kasterlee". Det er hårdt og er ikke for tøsedrenge eller piger. Jeg er klart med igen næste år. Men mon ikke jeg finder på nye udfordringer inden den 19. December 2010. Stine Sophie |
|
