Skandia sport cup

Skandia multisport cup er et par små adventure races, der er bygget op som et stjerneløb med tvungen max-tid per disciplin. 1. afdeling var 90 minutters MTB-O, 60 minutters o-løb, 45 minutters adventuresvømning og 45 minutters stand-up padling.

Vi startede med MTB-O, og bortset fra et par kiks i starten (selvfølgelig lå posten på toppen af bakken!) nåede vi 8 poster inden vi besluttede at lade være med at satse og så nå tilbage til start inden udløb af tiden. Straffen var nemlig 1 post per minut, så det kunne absolut ikke svare sig at komme for sent!

O-løbet var noget sværere end beregnet – der var i hvert fald en drilsk post der var blevet væk – og efter at have ledt efter den i brændenælderne et stykke tid måtte vi give op og satse på dem på hjemvejen. Igen nåede vi 8 poster inden lukketid – ikke imponerende, men efter at have misset target-tiden på FAS er jeg nok en lille smule paranoid…

Adventuresvømningen bestod i at hoppe i havnen og svømme ca. 500 m langs kajen og så læse bogstaver på posterne undervejs. Vi skulle lige overtale hinanden til at hoppe i – og så var vandet altså heller ikke koldere. Det at komme op igen viste sig at være en samarbejdsøvelse i sig selv - alle hold måtte hjælpe hinanden for at få alle mand på kaj igen. Det tog under en halv time at svømme, så der var tid til at få en tør trøje på inden sidste disciplin: Stand-up padling. Det ligner et surf-bræt, bare lidt større, og så tager man en padle og ror af sted, stående. Det lød – og så sværere ud end det var. Det gjaldt om at padle ud til bøjen og hjem igen flest muligt gange på de 45 minutter der var til rådighed, og selvom det ind i mellem var noget kaotisk omkring bøjen (så var det heller ikke nemmere at vende…) nåede vi 16 ture.

Det betød samlet set en 4. plads i damerækken – og en højere plads på resultatlisten end Alice. Det bliver nok første og eneste gang det sker – så tak til Hanne og Bente for godt selskab og til Thure for et sjovt fyraftensløb.

Tak til Martin Paldan for endnu engang at brilliere med pragtfulde fotos


Næste løb er den 23. August, så sæt kryds i kalenderen allerede nu!

/Karen
Tilbage
09
Klar til start
10
10
11
12
WATtøser i fart
13