(H)julehygge i Hareskoven 30-11-2011
Alle WAT-medlemmer, WAT-venner, sponsorer, samarbejdspartnere og hjælpere til diverse WAT-arrangementer inviteres til "h"julehygge-dag med en frisk MTB-tur i Hareskoven og efterfølgende gløgg og æbleskiver. Vi starter med en fællesrunde i skoven, alle kan være med uanset niveau så trop talrigt op. Vi mødes køreklar den 4. december kl. 10.30 ved Hareskov Hallen. Vi håber på et stort fremmøde med en dejlig vintertur og masser af hygge. Medbring kærester, familie, kæledyr og venner og meld antal til i kalenderen.
|
|
Adventure intro i oktober 14-10-2011
6 forventningsfulde og spændte kvinder (i alle aldre) mødte op til AR-intro i Hareskov hallen mandag d. 10.10. Der gik kun få minutter før snakken gik om erfaringer – eller mangel på samme – før coach Karen ankom og satte os ind i aftenens aktiviteter. Lynhurtigt blev vi fordelt på 3 hold af 2 med fint øje for at ”kort-novicerne” og ”højre/venstre blinde” ikke kom på samme hold ;-)
Karen gav os afsluttende god introduktion til, hvordan vi deltager i WATeam og jeg tror, ikke I slipper for at møde de fleste af os 6 i fremtidige WAT aktiviteter.
|
|
Succesfuld skovtur i Nødebo 26-09-2011
I lørdags sad jeg hjemme og regnede med, at jeg bare skulle have en stille og rolig weekend, da jeg så et opslag Facebook om at Karen og Heidi manglede en 3. deltager til Firma Multi Motion Womens Race dagen efter. Weekenden blev hurtigt genovervejet og konklusionen blev, at jeg da nok godt kunne være med der. Så der blev ringet lidt frem og tilbage, grejkassen og energibarene blev fundet frem, mtb’en smurt, tasken pakket og ca. 15 timer senere stod jeg klar på startstregen sammen med Heidi L og Karen.
|
|
Inline træning 23-08-2011
Sidder i toget på vej hjem fra inline træning med VRK (Vesterbro Rulleskøjte Klub) med ømme baller og snurren i fødderne. Vi har igennem WATeam fået mulighed for at deltage i fire af VRK's mandagstræninger. Det foregår på Plug N' Play i Ørestad, hvor der er bane med lækker asfalt.
|
|
HeelsOnWheels lige om hjørnet 03-08-2011
Så er det med at få spændt cykelhjelmen, strammet kæden og kridtet cykelskoene for HeelsOnWheels er lige om hjørnet. Tilmeldingen til samlet cup lukker på søndag d. 7. august, så I kan lige nå at hive fat i de nærmeste veninder, kusiner, søstre, døtre og mødre og få tilmeldt jer på
www.heelsonwheels.dk inden det går løs med 1. afdeling der holdes i Rude Skov på tirsdag d. 9. august kl. 18.
WATeam står selv for afholdelse af finaledagen lørdag d. 24. september kl. 10 i Jonstrup Vang, som igen i år afsluttes med hygge på Bryggeriet Skovlyst. Se mere om opgaver og tilmeld dig som hjælper
her
Kom ud af busken – selv om cyklen er rusten – vi ved du har lysten!
|
|
DM i MTB 16-07-2011
Stor ros til Silkeborg og beundring til deltagerne. Ruten var særdeles spændende i forvejen og regnen gjorde det så lige det sværere, at jeg ikke var i tvivl om at jeg stadig hører til i motionistklassen. Vi motionister fik lov til at køre om lørdagen, så vi ikke skulle ligge i vejen og det var heldigt for vi fik en mere tør rute.
For mit vedkommende blev det mere til en duathlon, da der blev løbet ned af de svære steder...og vist også lidt op. Men hurra for løbetræning for det blev til en 3. plads efter Dristige Dorit og Ninna let på tå.
Vi ses til Heelsonwheels! /Margit
|
|
Skandia sport cup 15-07-2011
Kan man løbe adventure race sammen uden at have mødt hinanden før?
Det kan man i hvert fald blive nødt til, når Skandia multisport cup nærmer sig, og resten af holdet melder fra. Heldigvis var Hanne og Bente klar på at løbe med mig, så da vi fandt hinanden 5 minutter inden start var der heller ikke rigtig tid til at finplanlægge så meget.
|
|
WATeam go-high 20-06-2011
I pinsen var WATeam på eventyr i trækronerne. Mødestedet var Kragerup Go-high og udfordringen bestod i diverse rebbaner og forhindringer oppe mellem de høje træer. I starten krævede det lidt overtalelse at slippe fodfæstet til svævebanerne (op til 300 m lange) men til sidst var de det mest afslappende! Der var bl.a. forskellige linier, reb og træstammer der skulle balanceres på, net der skulle klatres i og gynger i mellem platformene.
Så er man til adrenalin og udfordringer i højden kan go-high varmt anbefales!
|
|
Malojatur til Sverige 12-06-2011
I Kr Himmelfartferien var Mette, Irene og Anne-Marie (aka "tres amigas") på kombineret shop & cycling tur til Ängelholm i Sverige, hvor Maloja har et meget meget lækkert showroom.
Turen bød også på MTB på super sjove singletracks, camping og aftenhygge i teltet med Maloja kataloger – og samarbejdsøvelser!
|
|
Biatlon træning 09-06-2011
Lone Sand havde indbudt til Biatlon træning i Ballerup og nogle WAT'er var klar på at tage udfordringen op. For de udenforstående, så er Biatlon ikke duathlon for ordblinde, men sommer-skiskydning – uden ski,
men med løbesko på. Et standard Biatlon stævne er 5 løbeture og 5 skydninger – og selvom det er pænt svært at holde riflen i ro
når puls og vejrtrækning kører, så ramte jeg ikke ved siden af hver gang!
|
|
WAT A RACE 2011 27-05-2011
Så er der ikke længe til WAT A RACE d. 11.juni og det syder og bobler i forberedelses-generne med lækkerier i naturen fra os til jer. Hvis du ikke er så heldig at kunne deltage, ser vi meget gerne at du melder dig som hjælper i
kalenderen. Vi kan bruge alle ledige hænder og husk vi slutter af med hygge og spisning når løbet ender.
|
|
Endnu en beretning fra Møns klint 27-05-2011
Lørdag den 14. maj klokken 7.00 mødtes jeg i Valby med to seje WAT tøser i form af Ann-Dorthe Lisbygd og Lærke Høyer. Vi havde en køretur på små to timer foran os, hvor vi kunne få diskuteret lidt taktik for dagens strabadser – og ikke mindst hvordan jeg kunne leve op til min del af holdnavnet: ”2 WATøser med Richardt på slæb”.
Dagens udfordring var Møns Klint Adventure Race - et stjerneløb med centrum ved Geo Centret og i alt 7 discipliner. Alt i alt en super oplevelse og et super løb, der resulterede i en 2. plads i mixrækken.
Endnu engang med flotte billeder fra Martin Paldan
|
|
Møns klint adventure race 19-05-2011
Britt og Trine har løbet adventure race sammen før, så rollefordelingen var nem: Britt på orientering,
Trine på roadbook og mig (Karen) som løbe-arbejdshesten, da jeg er den eneste uden dårlige knæ. Det fortrød jeg så en lille smule, da startopgaven viste sig at være: Løb ned ad alle trapperne og hent
jeres ”Her er vi nu”-mønt.
Læs deres beretning fra Møns Klint adventure race
|
|
Giant WATeam West 15-05-2011
Nogle gange ska man ikke tænke for længe... Det kan man da heller ik sige vi gjorde, da vi fandt en plads til www.giant24race.dk billigt til salg fredag og kørte stafet i Rold lørdag-søndag.
Målet var at køre et tempo vi kunne holde til, både fysisk & teknisk på et udfordrende spor. Fedt løb, der endte med 1.plads til "WATeam West Rivette" i dameduo!! Nja ok, var også kun et andet hold at køre imod...
/Christa&Sheena
|
|
WAT Intro Maj 03-05-2011
Vi var en lille sluttet forsamling på 5 + Alice til adventure intro mandag aften. Jeg var på hold med 2 Hustler-tøser, Anne og Susanne. Puh, det var hårdt. Vi startede med et lille MTB-O, hvor der var lidt begynderfejl, hvorefter Anne og jeg løb en lille orienteringsrute, hvor jeg var på hjemmebane. Vi skulle også have et bike`n run, men jeg var desværre flad.
En rigtig hyggelig måde at bruge en mandag aften på. Tak
/Charlotte (nyt WATmedlem)
|
|
WATTræning 27-04-2011
I april måned har WATeam haft fokus på orienteringsløb. Kalenderen har været spækket med tilbud om tekniktræninger og o-træningsløb. Jeg har selv haft fornøjelsen af at deltage i flere af arrangementerne og i dejlig selskab af andre WAT'ere. Senest af WATeam-Rookies som er tre nye friske medlemmer, der er top motiveret for at give den gas til diverse adventure races.
I næste måned vil fokus være på MTB både som teknik og MTB-O (mountainbike-orientering), hvor vi har været så heldige at landsholdstræneren Jan Eg og mester-orientereren Jesper Damgård vil lave træninger til os. /Signe Alle træninger er at finde i kalenderen
|
|
WAT a træningsweekend 23-04-2011
WATeam afholder træningsweekend d. 22.-24.juli (uge 29). Det vil foregå på Silkeborgegnen og være for både afdeling East og West. Weekenden vil være en blanding af god adventuretræning og hygge. Det vil være tilrettelagt så alle kan være med. Tilmelding og info i kalenderen
|
|
FAS adventurerace 2011 19-04-2011
Der var et mylder af pinke veste og WATpiger til FAS's løb som blev afholdt i området omkring Holte. Seks ud af de 21 hold der stillede til start var pigehold og ud af dem var fem hold med WATeam deltagere, og i Mixrækken havde vi 2 hold med WATs. Det må man sige var et flot fremmøde og lækkert så det ud da skoven blev forårspink.
Se WAT Ridas beretning fra løbet her
|
|
Pink podie til A-Race 2011 13-04-2011
WATeam skød race-sæsonen i gang med et par flotte placeringer til A-race - et adventure race der bød på natorientering og oplevelser på øen Amager. WATeam Southern Storm stillede stærkt op med 2 hold, som gjorde det rigtigt godt og løb med ikke mindre end to af podieplaceringerne. Læs mere om nattens strabadser i beretningen derfra.
|
|
H12 Træning 07-04-2011
Søndag stod den på træning på H12 sporet, det var også min første træning med WAT Øst eftersom jeg bor i Århus. Min tur startede allerede om lørdagen med DSB og bød på overnatning i København og udforskning af S-togs systemet. Jeg havde fået et lift søndag fra Søborg med Heidi og Jannie som jeg også skal køre på hold med til H12. Det var første gang jeg mødte mine nye holdkammerater, ganske hyggeligt.
|
|
April Intro træning 04-04-2011
Endelig! Så hoppede jeg på en intro-til-adventure tur hos WATeam. Ha! Det var ikke så svært, det var super sjovt! Den skønneste aften i Hareskoven, drønede mit team på 3 gæve kvinder - der ikke har gjort sig ud i adventure før – afsted på et lille MBT løb ad pænt brede stier, dog med små udfordringer. Jeg var på en lånt citybike, men det gik fint. Vi havde endda en kæde der hoppede af, og kom på igen, så vi syntes at vi var totalt adventure-autentiske. Herefter et lille orienteringsløb, som bare var hyggeligt. Man behøver jo slet ikke at være i topform! Eller være en haj til orientering! Bare entusiasmen er der. Tak for en god start! /Ida
|
|
WAT A RACE 31-03-2011
Så er der ikke mange timer til kalenderen skriver 1/4 og tilmeldingsgebyret til WAT A RACE stiger - så spar penge og tilmeld jer straks! WATeam skal selvfølgelig være godt repræsenteret til vores eget race. Mangler I sidste kvinde så brug forum til en efterlysning - I står sikkert ikke alene om dette.
Løbet afvikles igen med valgfri poster så alle, både begyndere og garvede, kan få en god oplevelse og efterfølgende bydes på et kæmpe tag-selv-bord.
|
|
WATeam Mini Race 06-03-2011
Lørdag - en del friske mennesker - og ikke mindst masser af solskin var klar på P-pladsen ved Ravnshold kl. 10:00 til WAT's Mini Race. En super chance for at komme i nærkontakt med forskellige adventurerace-færdigheder, med et løb hvor alle kunne være med og hvor fokus ikke var at komme først men at lære mest. Læs en ny WATnabees oplevelse på dagen.
|
|
MTB duathlon 2011 04-03-2011
WATeam nøjedes ikke med at give den gas som arrangør af 5. og sidste afdeling afdeling i årets vinter cross duathlon cup - Vi havde også 2 WAT piger øverst på podiet. Ann-Dorte løb suverænt med sejren i dame klassen og Carol var lige så suveræn i dame 40. Flot af dem og flot af alle de fremmødte WATs og WATnabees som trodsede den bidende kulde med god stemning, god kage og varm kaffe.
|
|
Rookie træning 02-03-2011
Så blev sæsonens første introtræning afholdt med et ligeligt fordelt fremmøde med fire kendte ansigter og fire nye fremtidige WAT's. Der blev holdt en kort mundtlig intro hvor alle fik en grundig gennemgang af træningens forløb, hvorefter der blev delt 4 hold af 2 pers. som blev sendt afsted. Det var ikke alle der gennemførte, men alle fik noget læring med hjem om det at køre adventurerace. Næste Intro træning er 4. april, vi håber på et stort fremmøde.
Læs tider samt mere om et af holdenes træningstur.
|
|
En kold dukkert 01-03-2011
Man behøver ikke være tosset for at være medlem i WATeam, men det hjælper! En ny WATeam vinteraktivitet blev afprøvet sidste søndag da Mette, Karen og Signe drog til Ribersborg kallbadshus i Malmø for at vinterbade. Konceptet er simpelt: 5 * (varm sauna + kold dukkert i Øresund) + brunch = extrem velvære i kroppen. Vi er spændte på om det bliver en disciplin til Kong Vinter næste år - så er vi i hvert fald klar!
|
|
Tine i Sydafrika 28-02-2011
Tine har været på en storslået tur i Sydafrika og i godt følgeskab - nemlig med sin MTB. Hun har skrevet nogle spændende beretninger derfra som kan friste alle med hang til eventyr og støvede spor. "Vi er ikke engang kommet ud under bommen fra lufthavnsparkeringen og ud på highway’en!
Afrikas flersiddethed rammer os som en klam våd klud i ansigtet."
|
|
Sæsonen starter i WATeam 15-02-2011
Så banker foråret på døren og det gør de mange adventureraces også. I april er der 2 sjællandske løb, A-Race på Amager og FS Adventurerace i Holte så det er tid til at sætte hold og få sig meldt til. Er du ny i foreningen eller i sporten skal det ikke være nogen forhindring og vi afholder et par intro/basis træninger som er gode for at komme i gang. Den 28. feb. er der "Intro til adventurerace", den 5. marts afholder vi et mini træningsløb og den 20. marts afholder vi basis træning i MTB Orientering som er et gennemgående element i Adventurerace. Læs mere i kalenderen skynd dig at melde dig til.
|
|
WAT og Roadrunners på eventyr i Patagonien 03-02-2011
I dag drog Christa Molberg fra WAT West til Punta Arenas i Chile sammen med Emil Wøhlk, Niels Torp og Tobias Bering Petersen fra Roadrunners Adventureteam. De har de sidste fire måneder forberedt sig til Wenger Patagonia Expedition Race, der finder sted d. 8.-16. februar 2011 i det fantastisk smukke, men også ubarmhjertige barske Patagonien. Christa er en ny frisk profil i WAT og i Adventureracing. En sej, jordbunden jysk pige, der uden tøven sprang på, da Roadrunners søgte en pige til deres hold til at deltage i verdens længste og hårdeste adventure race...
|
|
WAT A RACE 26-01-2011
Arrangørerne er allerede ude af starthullerne med grovskitsen af årets WAT A RACE den 11. juni.
Vi kan næsten ikke vente med at finde på store og små lækkerier til jer racere i den sjællandske natur. Så check siden ud via link i øverste højre hjørne af WAT-menuen og se billeder, kommentarer og beretninger fra sidste års race samt info om dette års race. Tilmeldingen er åben og de første hold står klar på listen, så spring ud i det og find netop de to som DU skal race med!
|
|
Kong Vinter 18-01-2011
Torbjørn og jeg havde tilmeldt os som et mixhold, som Lars Bukkehave vittigt, men nok meget rammende, havde døbt Team WAT-arm. Utroligt så mange adventure-entusiaster Bukkehave havde fået til at møde op på en kold og ufremkommelige vinterdag på en tåget og isglat vej et eller andet sted i Hillerød. Juhuu...nu skal vi ud og lege skattejagt i kulden de næste 12 timer - Kollektiv hjerneblødning!? /Pingvinen alias Sheena
|
|
Skøjteprinsesserne 16-01-2011
Endnu en gang bød WAT fællestræning på nye sjove oplevelser! Christa havde i dag inviteret os til Arresø på skøjtetur med Rune som guide. Både Anne-Marie og jeg var friske på udfordringen og det blev til en rigtig herlig søndag som udover skøjtning også bød på the-hygge foran brændeovnen og øvelser i glatbanekørsel - Christa bor nemlig helt derude hvor sneploven ikke kommer, men der til gengæld oser af landlig idyl og luften er ren og frisk.
|
|