WAT mini-race

Jeg fik som gæst lov til at skrive lidt om vores efterårs aften:

Charlotte havde inviteret os kvinder med fra sit håndbold hold, for at vi kunne prøve adventure race nogle timer i vores egn.

Vi var tre der meldte os. Så da dagen kom mødte vi op med vores cykler, varmt sportsegnet tøj og højt humør. Jeg tror, at vi alle var spændte på at møde de andre og se hvilke hold vi kunne deles i. Jeg havde prøvet det et par gange før men for Charlotte og Ida var det nyt.
Christina kom fra Amager, hun skulle også være med for første gang. Det var frisk gjort..

Solen skinnede flot over byen og de smukke efterårs farver fra skovens træer gjorde en glad. Vi var friske og klar.

Der var forberedelse med omklædning og cykelklargøring for dem som kom direkte fra job og med lidt forsinkelse kom vi i gang. Vi blev delt i 4 hold, hvor nogle af de øvede WAT kvinder tog os nye med på hold og sammen skulle vi tage imod de første instrukser samt udlevering af kort og roadbook.

Jeg kom på hold med Karen og vi gik ivrigt i gang med en morse kode, som var starts opgavens indhold. Jeg troede jeg kunne huske mine spejderkundskaber men det var for længe siden..... så med løb flere gange frem og tilbage til græsplænen hvor morse alfabetet var placeret fik vi hul på alle de prikker og streger. Jeg tror faktisk at vi kom af sted som første hold.

Første del af ruten var MTB-O, så vi cyklede af sted gennem Hillerød by for at finde den første post i vestbyen i en lille park. Der var lagt bonus opgaver ind i løbet, som var fotografier af tre bestemte ting, et skov/træ del, en sten skulptur og et fugletårn. Vi måtte have fokus på alt vi kørte forbi, da det var vigtig at fotografere stederne for at sikre point når vi kom i mål. Tids begrænsning havde vi også. Retur kl.19 på Carlsbergvej.

Ved første post var det ikke præcis angivet hvad posten var, så vi tog en beslutning om at ved ”første gren”, var en vejgren. Karen havde udstyret med mobil telefon i orden, så jeg var modellen der blev fotograferet, som bevis på at vi havde været ved posten. Sten skulpturen fandt vi aldrig, så det point fik vi ikke med.

Hurtig op på cyklen og derud af igen, Karen var skarp til kort læsning og jeg lokal kendt, så det var et meget fint samarbejde vi havde. Vi kom bl.a. til en motortrafikvej og den må jo ikke krydses, så var det godt at kende en tunnel ud til sti systemet mod Strødam Sø, hvor vi skulle anvende Cgeo og indsætte koordinater for at finde ”geocache”. Vi brugte mest kort, men da vi nærmede os stedet kunne Karen navigere mod den med mobil telefonen og App. programmet.

Vi kom forbi fugletårnet, bonus billedet og fik et foto, så nu havde vi i hvert fald et point.

Tæt på stedet indhentede Alice og Malene os, faktisk var de bedst til at finde posten og cyklede hurtig af sted. Kort tid efter var også de andre hold kommet frem og gik på jagt for at finde krukken.

Efter endnu et billede med ”Geocachen” satte vi fart på cyklen for at komme efter de forankørende. Vi kunne på kortet se at vi skulle ud til skoven ved Gadevang. Vi kørte lidt længere end vi planlagde med fandt posten højt på en bakketop, her var Alice/Malene i gang med at lyse og fotografere. Ja det var blevet sort
nat med måneskin på vores tur. Karen havde en fantastisk hjelm-lygte med, som gjorde at det var lettere at
finde vej i mørket.

Vi besluttede at komme ned af bjerget på modsatte side, hvilket betød vi gik ud i det mørke terræn, kom da også ned, men måske skulle vi have cyklet samme vej ned som turen op.

Jagten på flere poster var i gang og vi fandt faktisk 3 mere, selvom tiden indhentede os. Vi skulle nå tilbage så Karen lagde ud med god fart, da vi kom ud til landevejen igen og jeg lå på hjul, hvilket var effektivt.
Hun cyklede hurtigt og jeg holdt mig tæt på. Det var hårdt og syrede i benene, men vi skulle nå det og få minutter i 19 var vi retur.

Så var der tid til at få andre sko på for Karen og vand for begge to. Kortet til O-løb fundet frem og af sted mod Præstevang skoven. Så mange som mulige poster skulle fotograferes inden klokken var 20. Vi mødte igen Alice og Malene derude i mørket. Nogle poster var nemme og vi planlagde at finde mange flere, men det var ikke helt så nemt med O-løb i mørke.

Vi sluttede med 12 stykker og nåede ”hjem” til tiden. Hurtig omkring klokken 20 var alle hold i mål.
Håndbold Charlotte måtte stoppe før O-løb, men heldigvis var der en erstatning i Trille, der løb med Christina.

Der blev grinet og snakket om løbs oplevelsen og alle fik varmt tøj på. Alle var enige om at det var godt planlagt. Flot vejr til at starte på, men regn og slud kom som afslutning. Men under et lille halvtag, med lys i lygte, varm kakao, muffins og boller hyggede vi den næste ½ time.

Og der skal altid findes en vinder. Det blev denne gang Alice og Marlene, mit hold 2. pladsen. Præmien var en chokolade heks til begge hold..

Godt træt i benene og glad for at have været med, cyklede jeg hjemad. Måske man skulle overveje at blive Wat-team medlem, der blev fortalt om mange gode aktive oplevelser i fremtiden..

Tak for nu.
Jette Windolf
Tilbage
01
02
03
04