Skovfitness - eller av mit lår!
Bente er idrætslærer, og Trille dyrker crossfit, og det ville de gerne dele med os andre, så der var indbudt til Skovfitness i Hareskoven.
Vi løb fra bryggeriet skovlyst, og efter lidt opvarmning gik det løs – balanceøvelser på træstamme, kaninhop over bænke, armgang, alle mulige sjove (og hårde) ting man kan lave i skoven. Det var rart at vi var flere – det så nok lidt fjollet ud for de forbipasserende.
Man kan også løbe slalom mellem træerne ned ad bakken og op igen – heldigvis var vi nok til at man kunne få sig en puster mellem runder – det var pænt hårdt.
Vi lavede også lunges ned af bakke – og Signe opdagede at der ikke var nogen grund til at forsøge at lave dem op igen.
Trille og Bente kendte alle bakkerne i skoven, og fandt også en ond én, hvor halvdelen løb en runde ned og op igen, og den 2. halvdel lavede styrketræning med hvad der nu var i skoven.
Efter 5 runder var vi helt færdige og luntede hjemad igen – men, vi skulle da lige have en fartleg med, så vi fik prøvet max hastighed af.
Sjov dag i skoven, men det kan godt mærkes i lårene dagen efter...
/Karen
|
|
|