Oure AR
I Kristi Luftfartsferien stod der Oure adventurerace i kalenderen. Der stod også Harzen tur med WATeam, så de tre mand høj der skulle stilles til start blev pludselig lige en tand mere besværligt end først antaget. Jeg havde allieret mig med Alice, men måtte ty til konkurrenten Fit4run Anni som tredje mand, så vi kunne stille fuldtalligt hold. Det skulle vise sig at være et godt match! Anni er fra lokalområdet, omend vores WAT weekend på slottet sidste år skulle vise sig at danne grundlag for mange af de områder vi skulle igennem, så lidt lokalkendt følte man sig også selv. Blandt andet var de to sidste poster på Bike and Run placeret lige udenfor Karens mors slot!
Vi startede med at få udleveret roadbook og hovedkortet dagen før start. Her stod det klart at vi skulle starte i Faaborg by som ligger noget fra Oure efterskole - vi skulle simpelthen køres i bus derhen! Fedt - der var tale om et rigtigt ekspeditionsrace også for challenge distancen som vi stillede op på. Disciplinerne lød forinden således: 55 km MTB, 15 km O-løb, 5 km kajak og 200 meter klatring. Ruten bød på O-løb så det basker på første delstræk. Nede på havnen i Faabord fik vi udleveret et by sprint kort som Alice hurtigt formidlede videre med instruktioner om "oppe", "henne" og "rundt hjørnet". Da vi alle startede på denne måde blev vi hurtigt en del af et tog der tog posterne sammen. Så det var bare med at følge trop. Som vi kom nordpå med o-løb faldt vi dog lidt længere tilbage - specielt da vi på et tidspunkt valgte at følge snitslingen (som vi havde gjort før på nogle poster), men fandt ud af at vi måske løb lidt i ring................hvorfor mon???.........jo vi var da løbet ind på et MTB track der var snitslet af!!! Dog førte Alice os hurtig tilbage på rette kurs og vi var glade da vi fik vores cykler ved TA1. Første post var allerede TA2, hvor vi blev sendt i trækroner på Holstenshus på deres via ferrata baner. De blev hurtigt ekspederet og videre vi var nede på stranden, 1 post klippet og så...........skulle vi have våde fødder! Selvom undertegnede havde kortet og orienteret os frem på kortet, så havde det alligevel ikke ramt mig at når der står rev på kortet og der er prikker ude i vandet så ja, - så får man våde fødder ;o) OG jeg som havde lovet Alice at vi ikke blev våde...
Næste stræk med MTB'en skulle vise sig at være den kedeligste (ellers var der ikke nogen) sektion på ruten. Man havde kun mulighed for at følge stranden til næste post og der var noget uvejsomt med store kampesten, krat og vand og dermed udsatte ankler mv i vores cykelsko. Af bagtanke bliver man klog - vi skulle have skiftet til løbesættet (de var bare våde efter revturen!). Men post klippet og herefter et par timer på cyklen i fuld firspring. Vi kom til Svendborg by hvor Alice og jeg havde to sektioner MTB-O, som skulle vise sig var her vi satte et par eller 3 herrehold....dum di dum. Og så var vi ellers ved TA3. Her ventede vores kajakker og vi havde glædet os til dette stræk - eller Alice havde ikke, da hun ikke var meget for at ro i sin våddragt som ville blive alt for varm (til orientering overlevede hun ;o). Anni var skrap her og guide os først i de rigtige kajakker (der var flere at vælge imellem), og dernæst hvor man skulle placere sig ude på vandet. Jeg var f.eks. helt sikker på at hun havde sagt "bare hyg dig deromme bagerst" ;o) Vi nåede dog TA4, hvor vi smed kajakkerne og Alice og Anni skulle vise deres "store" overskud på hjemturen Bike and Run. Den gik over Karens mors slot med to poster. Jeg fik cyklen og Anni og Alice løb stort set hele turen hjem, hvor vi landede i mål efter 12 timer og 20 minutter som nr 7 overall på Challange distancen. Jeg kan klart anbefale Oure Adventure Race - jeg er klar igen til næste år hvor de afholder DM.
/Malene
|
|
|