WAT’s the rush på trapperneHelle, Helle og Karen var det ene af 2 (½) WAT hold til Møns klint adventure race den 17.august. Alice, Britt og Trille var også klar i damerækken, og Bodil stillede op i mixrækken med 2 drengevenner.At have 2 holdmedlemmer med, der hedder det samme viste sig at give problemer - hvem skal lige svare, når der bliver råbt Helle? Så de blev til Juncker og Bendixen i løbet af dagen... Møn er et af mine yndlingsløb - få steder i Danmark er naturen SÅ fed. Så kan man næsten tilgive Anders for at prologen var den sædvanlige: Jeres ’her er vi nu’ token er på stranden, værs’go at løbe ned efter den. Det var så rookie-mistake nummer 1: Det er dumt at sende navigatøren på trappeløb, for det betyder at resten af holdet har fuldt overblik over kort og 1. etape og er helt klar til at blæse afsted når hun kommer op igen - og det er hun så ikke helt... Møn var et stjerneløb med 6 ben: O-løb, Rebaktivitet, klatring, MTB-O med svøm, Kano og snorkeling, der måtte tages i valgfri rækkefølge. Vi valgte den lange MTB-O etape som 1. etape, og her viste min rookie mistake sig: Man skal ikke tro på velmenende mænd, der lover at de har lavet dit gear, for det havde de ikke. Møn på stor klinge giver måske respekt blandt herreholdene, men f... hvor er det hårdt! Efter lidt bøvlen rundt efter 1. post gik det fint, og vi nåede til svømmedelen af etapen. Her tog vi fusen på indtil flere herrehold, der omhyggeligt smed trøje, sko og strømper og pakkede vandtæt: Vi hoppede i som vi var, og høstede stor fordel af det i løb mellem de 3 søer, der skulle svømmes. Mellem sø 2 og 3 fik vi bekræftet at rollerne skal være klare (og at alle kort skal med alle vegne) - sø 3 var ikke på det kort, vi havde fået med ud. Jeg tog førerbeslutning om at løbe efter det herrehold, der kom op af vandet lige før os - og det virkede delvist. Vi fik fundet 3. sø uden kort, og klippet de 2 poster, der lå der, men post 18. var en høj ifølge roadbooken, og da drengene først skulle klædes på efter svømmeturen kunne vi ikke længere følge efter dem. I stedet løb vi retur til cyklerne, fandt det rigtige kort og fik klippet posten inden turen gik tilbage til cyklerne og videre på etapen. De sidste poster gik nogenlunde smertefrit, og tilbage i mål var vi klar på næste etaper. Det var rebaktivitet - hvor vi fik en tur omkring stranden først - og den fedeste svævetur over klinten i 130 meters højde, klatreaktivitet, som var hurtigt overstået, og så videre ud på kanoetapen. Her havde jeg fået kortet, og nød turen ned ad bakke mod kanoernes oplagspunkt. Stor klinge er nem nok ned ad bakke. Kanoetapen var en padletur med den fedeste udsigt til klinten til post B1 og retur. Med 3 padler gik det tjept, og turen gik tilbage mod geo centeret. Det er så lige så meget op ad bakke som udturen er ned ad bakke, så da vi nåede geocenteret var jeg flad og lettet over at cyklen ikke skulle bruges mere på dette løb. Vi havde valgt at slutte med o-løbet for at nå flest mulige ben, så vi løb ned af trappen mod snorklingen, der må siges at være ny i adventure-sammenhæng - og var heldigvis kun kommet 50 trin ned, da Helle kom i tanke om at vi havde glemt maskerne. Op igen og ned igen, og så var vi klar til at dykke. Vi svømmede pænt ud til 1. og 2. bøje uden at finde den røde tråd, så vi måtte ind til 1. bøje igen før vi fandt tråden. Herfra gik det rimeligt nemt med både at finde og huske de 4 bogstaver, og så op på stranden og op ad alle trapperne igen. Godt stivbenede og med ømme knæ begav vi os ud på sidste etape: O-løbet. Vi havde 2½ time til målet lukkede, så vi var sikre på at det kunne vi sagtens nå. Indtil vi kom ud på ruten, og opdagede at ikke én post var placeret så den var nem at finde. Ingen naturlige opfang, ingen specielle kendetegn i landskabet - og måske et par træthedsfejl fra vores side - gjorde, at det tog meget længere at finde posterne end forventet. Men placeringerne var spektakulære - specielt den høj, der efter vi havde taget den lige på gennem brysthøje bregner og brombær viste sig at have en fin sti, en bænk og 180 graders udsigt over klinteskoven, klinten og vandet var fantastisk. Men der var ikke tid til at nyde udsigten, der var 5 poster mellem os og Post 6 fandt vi nemt, men nu var der kun 45 minutter til målet lukkede, og vi skulle beslutte om vi kunne nå mere. Jeg fik overtalt os til at prøve post 7 også, men efter 15 frustrerende minutter måtte vi resignere, og løbe mod mål. Det var dog sværere end vi troede - i hvert fald fik vi løbet modsat til at starte med. Og så havde vi travlt! Vi løb det bedste vi kunne, og vi løb, og vi løb - og lige pludselig var vi i mål, 14 minutter før lukketid, trætte, men superglade over at vi var nået så langt. Det viste sig også at vi havde fået en 3. plads (af 4 damehold, godt nok, men alligevel) og en 16. plads overall. Superfedt løb, kanonvejr, og den fedeste holdpræstation af 2*Helle og jeg. /Karen |
|
