WATeam træningslejr

WAT træningslejr d. 6.-8. september 2013

Fredag gik turen til Fyn nærmere bestemt Tiselholt for ca. 14 WAT’er samt et par tilhørende mænd og et enkelt barn. Som førstegangsdeltager var der store forventninger om en aktiv, udfordrende og sjov weekend – og weekenden levet til fulde op til det hele.

Fredag aften startede vi med MTB-O med instruktion af Jeppe fra Oure Idrætshøjskole. Han havde venligst stillet sin fredag aften til rådighed og havde lavet et mini MTB-O. Da jeg ikke har ført har deltaget i MTB-O og heller ikke har gjort det meget i at læse kort, var det en rigtig god introduktion. Det gav et ekstra krydderi til aftenen at det nåede at blive mørkt inden vi var færdige, det gav lidt roderi i skoven for nogle af os.

Hjemme på slottet (hos Karens mor) sørgede Jannie m.fl. for, at vi fik en god forplejning. Det blev ikke drukket meget vin eller sladret til sent, da vi – efter min mening – skulle alt for tidligt op lørdag morgen og deltage i FMM Langesø 10 års jubilæumsrace. Jeg nåede dog at finde ud af, at det med 55 km AR ikke kun tager et par timer, som jeg troede – hvor lang tid kan det tage at cykle 45 km og løbe 10 km? Så jeg var meget spændt på hvad jeg havde rodet Hanne og Inga ud i, idet ingen af os tidligere har deltaget i AR udover enkelte mini-races som WAT har arrangeret.

Lørdag morgen var der heldigvis friske hoveder der havde sørget for morgenmad og kaffe...

Da vi kom til Langesø begyndte alvoren at få op for mig, nu kunne jeg bedre forstå at vi skulle have kompas og transparent tuscher med og hvorfor vi skulle møde en time før start. Jeg har godt nok deltaget i cykelløb før, men jeg har aldrig selv stået for indtegning af poster, så det er godt med teams. Jeg ville være lost uden Hanne og Inga.

Den lørdag blev noget af det sjoveste jeg har været med til længe. Vejret var perfekt og det var omgivelserne også.

WAT var godt repræsenteret i den ”fuchsia” farve (farven blev diskuteret og den er i hvert fald ikke lyserød). Udover de rene WAT hold: 1 på langdistance 90 km og 3 på 55 km, havde Karen allieret sig med 2 kollegaer, mens Heidi havde taget familien med i WATeam Family og Margit & Frank dannede WATaMiX.

Der var mange sjove aktiviteter udover MTB og O-løb. Det blev både til gravning af hul under træstamme med feltspade, pistolskydning, træklatring, lidt ord leg, dykning og LEGO memory, kæmpekatapult skydning med tennisbolde, balanceøvelse på halmballer, kuglelabyrint, kanosejling og meget mere. For nogle er det nok mere leg end adventure, men det var helt bestem et godt løb at starte med, og så er der jo ingen der siger at man ikke må sigte efter at blive nummer 1 selvom det er sjovt.

Selvfølge blev vi trætte, selvfølgelig var det hårdt nogle gange, selvfølgelig nåede vi at køre forkert, selvfølgelig blev vi kolde, men vi gik fra, at vi bare skulle deltage (ingen af os havde jo prøvet det før) til at vi skulle gennemfører inden for tidsgrænsen. Og pludselig var 8,5t ikke så lang tid som det virkede som om inden start. Men det lykkedes at gennemføre! Hanne, Inga og jeg var meget stolte af os selv, selvom vi brugte længere tid end alle de andre WAT hold :)

Tilbage fra en godt løb, var der stadig lidt energi tilbage til madlavningen. Heldigvis var Karens mor en rigtig knag og gik straks i gang med at parterer kyllinger. En stor tak skal også gå til Margit og Helle som var en uundværlig hjælp, idet madholdet var blevet noget reduceret.

Lørdag aften blev nydt med masser af snolder, kage og god stemning efter et godt løb.

Søndag var det en fryd at komme til morgenmad. Margit, Helle og Frank havde sørget for en ordentlig gang brunch med pandekager, æg og bacon m.v. ja, alt hvad hjertet og maven begærer. En rigtig god start på søndagen.

Efter oprydning var vi 10 der tog turen til Falsled og kajak-sejlads. Det var blæst godt op, så den lille søndagshygge tur på havet blev noget hårde end vi alle havde regnet med. Men selv med kvinde(r) over bord kom vi efter 1½ times tid frem til den lille ø, der var vores vendepunkt. På vejen tilbage var der stiv modvind, så der blev kæmpet endnu mere for at komme tilbage. Men det var rigtig fin tur og efter at have brugt benene lørdag til løb og cykling, skulle armene jo også aktiveres.

Weekenden sluttede med velfortjent frokost i det grønne.

Hvad har jeg lært? Når man vi deltage i AR skal man kunne løbe og læse kort, så nu ved jeg hvad vintersæsonen skal bruges til.

Vil jeg gøre det igen? Helt sikkert! Det var en fantastisk weekend med en masse fantastiske seje kvinder (og mænd) og jeg skal helt sikker deltage i WAT træningsweekend og AR igen.

1.000 tak til jer alle for en rigtig god weekend. En særlig tak til Karen for planlægning af løjerne og til Karens mor for husly og hjælp til maden.

/Nele
Tilbage
01
02
03
05
06
07
08
09